Retoriske virkemidler – hvad er det?
En afsender kan ikke blot bruge argumenter eller forsøge at overbevise sin modtager vha. appelformer. Det er også muligt at overbevise sin modtager vha. sproglig stil. Derfor er arbejdet med retoriske virkemidler også et vigtigt ét. Det handler nemlig om at overbevise modtager med et nøje udvalgt sprog målrettet modtager.
Retoriske virkemidler kan være mange ting. Nogle af dem er begreber, der karakteriserer nogle overordnede og generelle kendetegn for en tekst. Det kan dog også være små sproglige kneb, der bliver brugt i en enkelt sekvens. Du vil blive introduceret til et udpluk af de forskellige retoriske virkemidler i denne artikel.
Generelle stilistik
Herunder introduceres du for en række begreber, der kan anvendes som overordnede begreber for en given tekst stilistik.
- Høj stil: Et begreb, der bruges i tekster, hvor sproget er karakteriseret ved lange sætninger, mange fremmedord, lange ord, fagtermer og tekniske begreber.
- Lav stil: Her er der tale om et begreb, der bruges om tekster, der byder på et sprog, der specielt er karakteriseret ved henholdsvis korte sætninger, små ord, brug af talesprog, jargon og tilmed også flere former for bandeord.
- Talesprog: Når der bruges ord og fraser, som normalt kun bruges i tale, så kaldes det talesprog. Det kan være et udtryk ‘en super fed’ eller ’swag’, som sjældent bruges i det skrevne sprog.
- Ordspil: Når der leges med ord og betydningen af disse, så kaldes det for et ordspil. Et godt eksempel er ’For jeg er ligesom bowling – du ved at jeg tager kegler’ fra Malk De Koijns Å Åå Mæio.
- Parataktisk sætningsopbygning: Dette er et begreb, der dækker over en sætningsstruktur, hvor alle sætninger er blevet sideordnede med hinanden. Derfor er det også meget normalt at bruge ‘og’ og ‘men’ imellem sætningerne. Ofte bruges dette sammen med enten talesprog eller lav stil.
- Hypotaktisk sætningsopbygning: Dette er et begreb, der dækker over tekster, der byder på en del underordnende sætninger. Derfor vil det også være tekster, der byder på en del konjunktioner såsom ’fordi’, ’at’, ’der/som’, ’da’ osv., der bruges til at indlede ledsætninger. Er ofte knyttet til høj stil.
Små, sproglige kneb – Figurer
- Allitteration: Her er der tale om anvendelse af samme ordlyd i konsonanter i følgende ord, hvilket fx kan være i begyndelsen af ordet. Det er også det, der kaldes for bogstavrim.
- Anafor: En anafor er en gentagelse af en frase i begyndelse af en sætning. Martin Luther King er bl.a. kendt for brugen af anaforen ’I have a dream’ og ’Let freedom ring’, som bliver brugt som det første i en række af ed sætninger, han afholdt i Lincoln Memorial i Washington.
- Assonans: Ved assonans er der tale om brugen af den samme ordlyd i vokaler i ord, der følger lige efter hinanden.
- Antitese: Dette er, når en afsender sætter et modsætningspar over for hinanden. Det kan f.eks. være en ny regering og en forhenværende regering. Derfor er der tale om en form for sammenligning, hvor afsender dog ikke kun sammenligner, men også skaber modsætningspar.
- Epifor: Dette minder en del om en anafor, men her er der dog tale om gentagelse af samme frase i slutningen af flere sætninger, i stedet for starten.
- Hyberbel: Hvis der er tale om hyperbel, så er det fordi der er en overdrivelse i en argumentation eller fordi man kører et synspunkt ud i et absurd og urealistisk niveau. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er ens eget synspunkt.
- Ironi: At sige én ting, men at mene det komplet modsatte.
- Litote: Dette er en underdrivelser, der har en form for humor over sig.
Små, sproglige kneb – Troper
- Metafor: Her låner afsender noget betydning fra et område, som bruges til at beskrive noget andet. En metafor er typisk et begreb, der bruges ved litterær analyse, men kan dog også bruges ved taler og sagprosa.
- Sammenligning: Ved en sammenligning, så sammenligner afsender ét med noget andet, hvilket gøres med henblik på at låne betydningen fra førstnævnte til sidstnævnte (fra billedplan til realplan. Det er typisk ’som’ eller ’end, der ender med at binde realplanet sammen med billedplanet.
- Metonymi: Dette handler om at nævne en lille del, der henviser til en større sammenhæng. Det er et kneb, hvor man gør brug af dele af realplanet til at beskrive hele realplanet. Det kan også være brug af hele realplanet til at beskrive en del af realplanet.
- Symbol: Et symbol er noget, der er tilstede som et konkret fænomen, men som også kan forstås som et udtryk for noget helt andet. Det kræver en forståelse af hele teksten, talen el.lign., hvis du skal kunne tillægge den givne del en form for symbolsk betydning.
- Allegori: Her er det ikke blot et symbol, men derimod en hel kæde af symboler. Det betyder altså, at det er flere symboler, der faktisk er forbundet til hinanden. Derfor betyder det også, at samtlige af disse elementer skal forstås som værende et udtryk for noget andet.