Upålidelig fortæller

upålidelig fortæller

Hvad er en upålidelig fortæller? Også kendt som den utroværdige fortæller.

Når man læser noveller eller andre tekster så er der altid en fortæller med i. En fortæller kan enten blande sig direkte i handlingen eller fortælleren kan vælge at trække sig tilbage og blot beskrive hvordan handlingen forløber uden at komme med nogle meninger eller følelser omkring det.

Hvis fortælleren deltager aktivt i handlingen og måske sågar er en af personerne, der er med i historien så vil man ofte opleve at det er en 1. person fortæller og at det er en implicit fortæller (du kan læse mere om implicit og eksplicit fortæller her.)

Hvad er en upålidelig fortæller?

Hvis fortælleren deltager aktivt i handlingen kan denne være utroligværdig eller upålidelig. Hvis dette er tilfældet så vil fortælleren måske ikke altid fortælle den fulde sandhed eller også vil fortæller med løgne prøve at få omvendt læseren eller præge læseren i en bestemt retning. En utroværdig fortæller kan nogle gange være svær at identificere men hold øje med om fortælleren måske gør grin med andre af hovedpersonerne i teksten. Er dette tilfælde kan det meget vel være at man har at gøre med en upålidelig fortæller.

Et eksempel på en novelle hvor der benyttes en utroværdig eller upålidelig fortæller er novellen Hosekræmmeren, der er skrevet Steen Steensen Blicher.

Implicit og eksplicit fortæller

eksplicit og implicit fortæller

Når man læser en fortælling så vil der altid enten være implicit fortæller eller en eksplicit fortæller. Vi kigger på hvad defintionerne er bag disse to måder at fortælle en historie og hvad de vigtigste forskelle er mellem de to. Vi vil også kort berøre hvornår man bør bruge hvilken fortællertype.

Kort fortalt så er en eksplicit fortæller en fortæller der tager direkte del i handlingen. Der vil ofte blive brugt en 1. personsfortæller, hvilket man kan kende ved at der bruges “jeg” som fortæller. Den implicitte fortæller er mere skjult og bruger en 3. personsfortæller som benytter sig af han eller hun. Du kan læse mere om alle de forskellige slags fortællerteknikker her.

Lad os kigge mere i detaljer på de to former.

Hvad er en eksplicit fortæller

Denne form for fortæller vil tage direkte del i handlingernes gang. Som sagt så vil der i dette tilfælde blive brugt en jeg-fortæller (1 personsfortæller). Fortælleren vil enten være direkte med i historien som en af figurerne men fortælleren kan også komme til udtryk ved blot at give sin mening om personerne og hvorfor tingene sker som de gør.

Man kan gøre brug af en jeg-fortæller og en eksplicit fortæller ved at lade læseren identificere sig med denne fortæller. Det kan altså fungere som en guide, der kan guide læseren gennem historien. Dog kan man sagtens risikere at jeg-fortælleren ikke er pålidelig eller usympatisk og man skal derfor ikke altid tage alt hvad den eksplicitte fortæller sig for gode vare.

Hvad er en Implicit fortæller

Den implicate fortæller er mere indirekte og tager ikke direkte del i historien. Fortælleren erkender altså aldrig sin egen eksistens i fortællingen. Fortælleren kommer ikke med sine egne meninger og følelser og vil derfor være mere objektiv i sin måde at kommentere tingene på. Når en forfatter vælger at gøre brug af en implicit fortæller så kan det være fordi at læseren selv skal prøve at snuse sig frem til hvad der ligger skjult mellem linierne.

Den implicitte fortæller kan være alvidende. Hvis dette er tilfældet ved fortælleren alt om personerne og kan frit springe i tid og rum og mellem de forskellige personernes tanker. Du kan læse mere om hvad en alvidende fortæller er her.

Alvidende fortæller

alvidende fortæller

Der findes mange forskellige fortæller typer. Her kigger vi på hvad den alvidende fortæller er for en, og hvordan man kan vide at fortællingen fortælles af en alvidende fortæller.

Hvad er en alvidende fortæller

Lad os komme i gang med at se på, hvilke kendetegn der er, hvis der er en alvidende fortæller i historien.

Det er ret så simpelt. Som navnet antyder så vil den alvidende fortæller være… alvidende. Han eller hun vil vide alt om fortællingen og vil kunne berette om hvilke tanker en given person gør sig og vil også være i stand til at kunne fortælle hvad personerne har været udsat for før eller måske efter fortællingen forgår.

Det er altså et værktøj man som forfatter kan gøre brug af hvis man gerne vil give lidt mere kontekst omkring karaktererne i teksten eller historien. Det har en stærk effekt på fortællingen og det gør ofte at man vil kende mere til de handlemønstre eller de motivationer, som ligger bag at nogle af personerne gør som de gør. Hvis man samtidig høre om personens fortid eller måske en handling som har præget personen, så vil man i højere grad kunne fortælle hvorfor personen opfører sig som han eller hun gør.

Alvidende fortællertyper

Når man har at gøre med en alvidende fortæller, så findes der forskellige typer. Disse vil blive beskrevet her.

Førstepersons alvidende fortæller

En 1. persons alvidende fortæller bruger jeg i historien og kan sågar måske være en af personerne, der optræder i den.

Tredjepersons alvidende fortæller

Hvis man har at gøre med en alvidende fortæller, så vil man opleve at der ofte benyttes en tredjepersons alvidende fortæller. Denne fortæller form bruger han eller hende, og sætter sig derfor måske mere på afstand af fortællingen eller kan måske bedre tillade sig at springe mellem personernes tanker og handlingsforløbet.

Andre fortællertyper

Der findes selvfølgelig andre fortællertyper end den alvidende fortæller. Der findes bl.a. den personbundne fortæller, der knytter sig til en person og man ser derfor handlingen fra denne persons synsfelt.

Der er også den den objektive fortæller. Dette er på mange måder modsætningen til den alvidende fortæller, for her ser man det hele ude fra, og man kender derfor ikke umiddelbart noget til tankerne som personerne gør sig. Man får altså lov at se og opleve handlingerne som de sker. Der kan dog stadig forkomme flashbacks eller flashforwards. Dette er ofte den fortællertype, der bruges i visuelle medier som fx film og serier.

Derudover så snakker man også om hvorledes fortælleren er eksplicit eller implicit. Kort fortalt så er en eksplicit fortæller en der medvirker i handlingen og vil ofte være en jeg-fortæller. Han eller hun er altså en del af fortællingen og deltager aktivt i forløbet. Derudover er en implicit fortæller det modsatte og her formålet at man slet ikke bemærker fortælleren – det er altså en ukendt der fortæller historien og denne karakter tildeles ikke mere betydning. Læs mere om hvad en eksplicit og implicit fortæller er her.

Hvorfor gøre brug af en alvidende fortæller

alvidende fortæller hvorforNår man fx er i gang med at analysere en novelle, eller måske et digt og man finder ud af at der er en alvidende fortæller til stede så vil det ofte være en god ide at stille sig selv det spørgsmål at hvorfor har forfatteren bag valgt at bruge en alvidende fortæller i netop denne tekst.

En alvidende fortæller er som nævnt før i stand til at fortælle hvad der er gået forud for handlingen og hvad der er sket før. Hvis det er en historie, der er meget persondrevet og med dybe personer med komplekse følelser så kan dette være en god ide at bruge.

Om lidt vil der blive kigget på nogle af de forskellige fortæller typer der findes, for den alvidende fortæller kan både være første person eller tredjeperson. Uanset hvad så er det værd at tænke over om den alvidende fortæller får lov at få en direkte indlydelse på handlingen. Optræder fortælleren selv i handlingen eller er det en figur som blot får lov at kommentere handlingernes gang.

Tager fortælleren direkte stilling til nogle af de problemstillinger som man bliver præsenteret for i historien? En alvidende fortæller kan enten vælge at stille sig helt neutral og blot berette om handlingen men nogle forfattere vælger også at benytte en alvidende fortæller der udtrykker sine egne meninger og følelser om det der sker i fortællingen. Dette kan have mange forskellige funktioner, og sommetider kan det også være at den alvidende fortæller bevidst prøver at mislede læseren til at danne nogle forkerte konklusioner.

Skal man gøre brug af en alvidende fortæller

Der er mange fordele og ulemper ved at bruge en alvidende fortæller. En alvidende fortæller står jo meget i kontrast til de andre fortællertyper som ofte ikke vil have ligeså stor kendskab til de ting der er gået forud eller kan berette om de ting, som personerne tænker. I dag vil man ofte opleve at rigtig mange genre benytter sig af den alvidende fortæller og det gælder både hvis man kigger på alt lige fra eventyre, til noveller, til krimier og måske endda gysere.

Den alvidende fortæller kan være et rigtig godt redskab at gøre brug af når man skal fortælle en mere kompleks historie, eller måske en længere historie, for her låser man sig med andre ord ikke fast i en bestemt måde at fortælle historien på. Man kan altså flyve ind og ud mellem de personer, der er vigtige for fortællingen og hvis man beslutter sig for at fortælle mere om en given persons følelser eller tanker, så kan man hurtigt tillade fortælleren at berette om dette til læseren.