Den grimme ælling analyse

den grimme ælling

Den Grimme Ælling Analyse

Den Grimme Ælling er ét af de mest kendte eventyrer fra H. C. Andersen. Det er et eventyr, som stort set alle danskere kender. Han påbegyndte eventyret i år 1842, og skrev i oktober 1943 i sin almanak: “Endt Eventyret Svaneungen”. Herunder kan du finde et kort resume og en efterfølgende analyse af Den Grimme Ælling.

Resume af den grimme ælling

I Den Grimme Ælling følger vi en svaneunge, der klækkes i en andegård i nærheden af en herregård. I første del af historien er hverken svaneungen eller de øvrige dyr klar over, at det ikke er en and. Som følge af et anderledes udseende bliver den behandlet dårligt. Det er specielt af de andre ænder og svaneunger.

Der er blandt andet op til flere ænder, der siger “ham svaneungen ville vi ikke tåle”, at “han er for stor og for aparte”, “så skal han nøfles” og andre dyr omtaler endda den lille svaneunge som “inderlig styg” og “fæle spektakel”. Den bliver både bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af de forskellige dyr i eventyret.

Det er først til sidst i eventyret, at det faktisk bliver afsløret af H. C. Andersen, at den grimme ælling er en svaneunge. Det sker når svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner, hvor den tror, den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser i stedet sit eget spejlbillede i vandoverfladen.

Analyse

Dette eventyr finder sted i to forskellige hovedmiljøer. Det første miljø er ved andemoderens rede, hvor dens æg klækker. Her befinder vi os ude på landet nær en gammel herregård. I eventyret er det af H. C. Andersen beskrevet som et smukt og idyllisk sted. Det er dog ikke just et miljø, der er præget af en stor venlighed.

Hvis man overfører andemoderens tilholdssted til det menneskelige samfund, så kan det bedst betegnes som værende den øvre klasse. Det er derfor et sted, hvor det kan medføre skam og udelukkelse, hvis du er mindre tiltrækkende eller ikke at passe ind. Samtidig vil det kunne resultere i, at familiens rygte ikke forbliver intakt.

Det andet miljø den grimme ælling befinder sig i, er den mose, hvor den tilbringer senvinteren og foråret. Mosen befinder sig i en smuk og blomstrende have. Her kommer der blandt andet små børn og fodrer den, og beundrer dens skønhed. Og her lever den i lykke sammen de ældre svaner, da eventyret er til ende.

Foruden de to hovedmiljøer, så er der også to sidemiljøer. Andegården, hvor ællingerne bliver bragt hen til af andemoderen. På samme vis som ved reden, er det et overklassemiljø uden accept for forskelligheder. Der er også bondegården, hvor ællingen føres til af bonden. Her er der tale om et mere kaotisk miljø.

Hjemme ude hjemme-modellen

Den Grimme Ælling kan som følge af ovenstående indsættes i den kendte hjemme ude hjemme-model. Ællingen begynder hjemme, men det er tydeligvis ikke noget idyl for den. Uden at den sætter ord på sine behov, så flygter den ud i verden. Det gør den for at finde kærlighed og anerkendelse, som den ikke har fået.

Den går gennem en lang række prøvelser, hvor den bliver foragtet og misforstået, før den finder ud af, hvem den faktisk er. Det sker, når den finder sit rette hjem hos svanerne i haven og med børnenes beundring. Her kan den finde en idyl på et højere plan, end hvor den oprindeligt kommer fra, som før var hjemme.

Hjemme ude hjemme modellen er også kendt som kontraktmodellen. Læs mere om den her.

Aktantmodellen

Det er faktisk også et eventyr, der kan sættes ind i en anden eventyrmodel: aktantmodellen. I denne model er ællingen subjektet. Uden at det er direkte fortalt, så søger den både kærlighed og anerkendelse, som er objektet. Der er mange aktanter, der modarbejder den såsom moderen, søsteren, katten, hønen mv.

I eventyret får den dog hjælp af tre svaner, der stryger den kærligt med næbbet, hvorfor de er hjælpere. Den giver dem anerkendelse og modtager den kærlighed, den ikke havde før. Handlingen foregår ikke på noget bestemt, men da årstidernes skifter fra sommer til forår, så strækker sig handlingen sig over ca. et års tid.

Sproget

Sproget er generelt meget beskrivende. Derfor kan man også nemt forestille sig de fantastiske billeder af eventyret. Eventyret er dertil også spækket med adjektiver, hvilket inkluderer både positive og negative af slagsen. Det gøres for at beskrive en fyldestgørende stemning, så læserens fantasi bliver sat godt i gang.

Ét af de klare kendetegn for både H. C. Andersen generelt, men særligt dette eventyr er, at han ofte bruger ste på enden af sine adjektiver. Det gør sig for eksempel gældende, når ællingen bliver beskrevet som “den smukkeste svane på søen”. Det gøres for at understrege den fantastiske verden, eventyret udspiller sig i.

Et både beskrivende og detaljeret billedrigt sprog er ét af kendetegnene for et kunsteventyr. Det er også tydeligt at læse, at det er et sprog, der bærer præg af, at H. C. Andersen før i tiden fortalte hans eventyr, før han skrev dem ned. Det er nemlig kun ællingen, man kender, og der er også kun ét hovedforløb i eventyret.

Personkarakteristik

I eventyret er der primært tre vigtige personer. Det er henholdsvis hønen, andemoderen og den grimme ælling, der er tale om. Herunder følger der en personkarakteristik af de tre karakterer i eventyret.

Andemoderen:

Andemoderen indtager en moderrolle meget oprigtigt, og er derfor også dén, der beskytter ællingen. Det er også hende, der giver ham omsorg. I stedet for at lade ægget ligge, så ruger hun det ud, og betragter herefter ællingen som værende én af sine egne, på trods af at alle omkring hende modsiger dette og sætter sig imod.

Lige så stille bliver hun dog påvirket af de øvrige karakterers indsigelser. Til resulterer i, at hun til sidst ønsker ham langt væk fra hende. Det er dog ikke gjort tydeligt, om det er for hendes egen skyld eller det for den grimme ællings skyld. Hendes følelser kendes gennem hendes handlinger, og hun er derfor en flad person.

Hønen:

Hønen er en del af eventyret, for at symbolisere overklassen. Den er meget efter den grimme ælling, og gør bestemt ikke nogen indsigelser, da ællingen beslutter sig for at drage ud i den store verden. Det gør den ikke, fordi hønen mener, at den grimme ælling ikke har været i stand til at tilpasse sig til det samfund, de bor i.

Det er også hønen, der i løbet af eventyret foreslår ællingen, at den skal tage sig sammen, og blot indordne sig ved at blive som de andre. Det har ællingen dog ikke evnerne til. På lige fod med andemoderen, så kender man også kun til hønens tanker gennem dens handlinger, hvorfor igen er tale om en såkaldt flad person.

Ællingen:

Ællingen bliver udklækket i en verden, hvor den ikke føler, at den hører til. Den ligner nemlig ikke nogen af de andre ællinger. Dertil opfører den sig heller ikke som de andre, og den tænker faktisk heller ikke som de andre. Ifølge de andre, så mener de andre ællinger oven i købet også at han er både stor og styg.

De andre karakterer i området kan ikke acceptere ham, og derfor bliver han mobbet og holdt udenfor. Det er med til at køre den lille ælling helt i sænk. Heldigvis er han meget viljestærk, og begiver sig derfor ud i den store verden, for at finde et sted, hvor han passer ind. Han søger både accept og kærlighed.

Til sidst finder den de andre svaner i søen, hvorefter den opnår en udvikling fra den grimme ælling til den smukkeste svane. Herefter føler den sig lykkelig og accepteret. Man føler ællingen i eventyret og er derfor også inde i ællingens tanker og følelser. Derfor er det ikke en fald person, men derimod en rund person.

Tema

Temaet er den menneskelige udvikling og at skabe sin egen identitet. Det handler om at finde sin egen vej i livet, i stedet for blot at forsøge at passe ind og blive som de andre. Det handler også om, at det er værd at tage kampen op, for at få et liv fyldt med lykke og kærlighed. På dette punkt skal du ikke stille dig tilfreds.

I dette eventyr skal hønen, de andre ællinger og moderne repræsenterer overklassen, hvor det man skal være som de andre, og ikke skille sig ud. Det er også derfor, ællingen er et element, der ender med at trodse den nærmest kunstige biedermeier-idyl, der præger andegården, hvor den grimme ælling bliver udklækket.

Periode

Det er et eventyr, der er skrevet under romantikken. Det er en periode, der strækker sig fra starten af 1800-tallet frem til ca. 1870. I denne periode gik man imod den hidtidige dyrkelse af fornuften, og påviste, at der var mere i verden, end hvad fornuften kunne forklare – herunder kærlighed, tro og naturens vidundere.

Det var også i denne periode, at man igen begyndte at finde de gamle genrer frem igen – herunder kunst- og folkeeventyr. Det er et fremtrædende element i eventyret, at dén der følger sin følelser, er den der klarer sig bedst. Det er også noget, der går rigtig godt i spænd med andre eventyr, der er skrevet under romantikken.

Den Blomstrende Have analyse

den blomstrende have analyse

Analyse og resume af novellen Den Blomstrende Have

Den Blomstrende Have er skrevet af Naja Marie Aidt. Den er udgivet af Gyldendal i 1993. Det er en novelle, hvilket kendetegnes på flere punkter. Det er en historie med få personer, der strækker sig over relativt kort tid, og den starter in media res. Det er alle punkter, der kendetegner en klassisk novelle.

Herunder finder du et resume og en analyse af Den Blomstrende Have, som er én af Naja Maria Aidts mest populære noveller.

Resume af Den blomstrene have

Den Blomstrende Have er en fortælling, der foregår tilbage i 1978. Den handler om to venner, der er på ferie sammen. Hovedpersonen er Thomas på 14 år, der er på ferie i Thomas’ bedsteforældres sommerhus sammen med hans bedste ven. Hans bedste ven hedder Erik og er ligeledes 14 år. Man følge de to drenges ferietur.

Med på denne ferietur er også Thomas’ kedelige kusine, der hedder Mette. Det er ikke længere børn, men teenagere, de begynder at blive voksne. Derfor er det også mere naturligt, at man i denne alder begynder at nære følelser for hinanden. Det er dog ikke alle tre personer, der er helt klar over, at det faktisk er tilfældet.

Erik er nemlig rigtig glad for Thomas’ kusine Mette, mens Thomas faktisk giver udtryk for en stor fascination af Erik. Det kan tolkes på flere måder, men det er dog klart noget, der betyder, at han nærer nogle ubevidste seksuelle følelser for Erik. Desværre for Thomas, kommer det ikke til at gå den vej, han ønsker det skal gå.

I løbet af ferien i det føromtalte sommerhus bliver Erik og Mette meget tætte. Det ender faktisk også med at de kysser. Det er dog ikke noget Thomas bliver glad for. Faktisk bliver han direkte jaloux, og som følge heraf begynder han at behandle Mette dårligt. Det ender med at Thomas skubber Erik ufrivilligt væk fra sig.

Analyse af Den blomstrende have

Herunder følger der en grundig analyse af novellen fra Den Blomstrende Have, der – som sagt – er skrevet af Naja Marie Aidt. I denne forbindelse kommer vi ind på hhv. komposition, tema, symbolik og fortolkning. Du kan læse nærmere om de enkelte analysepunkter herunder og danne dig et overblik over hele analysen.

Komposition

Der er tale om en novelle, der er skrevet med en jeg-fortæller. Det er i form af hovedpersonen Thomas. Det har flere betydninger for, hvordan novellen udvikler sig og hvordan den læses. Læseren ved ikke blot, hvad Thomas siger og gør. Læseren har nemlig også et direkte indblik i Thomas’ tanker i løbet af denne novelle.

Det skal dog nævnes, at der flere gange i løbet af novelle bliver brugt pronomenet “vi”. Det er dog primært i starten, at det er aktuelt. Det gøres, da Thomas og Erik i starten er en enhed, der gør alting sammen. Det er dog noget, der kommer til at ændre i løbet af novellen, hvilket også kan mærke på fortællermåden.

I takt med at Erik bliver mere og mere forelsket i Mette, så begynder de to bedste venner også stille og roligt at glide mere fra hinanden. Derfor sker også et skifte i pronomenet, der går fra overvejende at være et “vi”, til i en højere grad blot at være et “jeg”. Som nævnt herover, så gør det blot fortællingen mere interessant.

I slutningen er der dog i højere grad tale om en blanding af “vi” og “jeg”. Det skal tolkes som om, at tingene så småt er ved at vende tilbage til den tilstand, der var mellem de to venner i starten. Der er dog noget, der er forandret, hvorfor det aldrig helt bliver det samme, som det var, inden de tog afsted på en ferie sammen.

Det er en novelle, der følger en klassisk komposition i en novelle: In medias res, ét handlingsforløb, der strækker sig over kort tid og få personer. Der er også en konflikt i form af trekantsdramaet mellem Mette, Erik og Thomas. Dråben der får bægeret til at flyde over, er når Erik fortæller, at han har kysset med Mette.

Tema

Det er en novelle, der berører en lang række temaer. Det er dog især i forholdet mellem to mænd, der bliver udforsket i denne fortælling. Thomas og Eriks forhold bliver nemlig sat på prøve, da Mette begynder at være en stor del af Eriks liv og derved begynder at fylde meget i Eriks hoved i løbet af deres sommerferie.

Som følge af dette, så bliver de to drenges maskuline forhold også udfordret på dramatisk vis af det feminine. Kvinden (der i denne historie er Mette) bliver fremstillet som det fristende, der udfordrer det ‘rene’. Dertil forsvinder drengenes uskyld også gradvist i løbet af novellen, i takt med at Mettes rolle i novellen forøges.

Det er en novelle, hvor temaet i høj grad er kærlighed. Det er dog også en novelle, der handler om at man via kærlighed kan forlade barndommen, og på denne måde overgå til at være voksen. Samtidig er det også et tema, at alle skal accepteres, og at der skal være plads til alle – her i form af Thomas’ kærlighed til Erik.

Miljø

Der er ikke stort skifte i miljøet. Det er dog én af de overvejende årsager til at Thomas er i så godt humør. Allerede i starten af historien byder de sommeren velkommen, og det er generelt noget, der giver mere energi. Det er dog ikke noget, der varer ved, for det ænder sig, når Erik siger, at han har kysset med Mette.

Det er nemlig noget, der ender med at få Thomas til at ændre sin opfattelse af omverdenen en smule. Indtil Thomas får at vide, at hans bedste ven har kysset med hans kusine, har Thomas altid beskrevet miljøet meget præcist. Efter han har fået dette fortalt, så er det dog som om, at han helt stopper med at beskrive miljøet.

Efter det er sket, så ender det med at han beskriver både miljø og hans egen situation på en lidt mere negativ vis. Han begynder f.eks. at beskrive, at det er hårdt at cykle tilbage igen. Det virker også som om, at Thomas er en person, der lader sit humør ændre på hans opfattelse af det miljø og den verden, han befinder sig i.

Symbolik

Symbolik er også en stor del af denne novelle fra Naja Maria Aidt. Der er nemlig tale om en novelle, hvor der forekommer op til flere symboler med henvisning til Syndefaldsmyten. Det kommer til udtryk, når Erik mister sin uskyld til Mette i haven. Efter dette er sket, så påbegynder han også sin store overgang fra barn til voksen.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en allusion til Adam og Eva, der bliver smidt ud af Paradisets Have. Dertil optræder der også en passage, hvor Mette går og plukker flotte pæoner. Det er en type blomst, der symboliserer skam, hvilket også er en vigtig del af Syndefaldsmyten, som der også henvises til herover.

Ikke nok med det, så er sommeren også ved at gå på hæld. Det er et symbol for en æra, der er ved at være forbi. I dette tilfælde er det barndommen og livet i Paradisets Have, der er ved at være slut, hvorefter de barske realiteter i livet begynder. Det kommer blandt andet til udtryk i drengenes adskillelse, når Erik muligvis flytter til England med sin far.

Fortolkning

Der er op til flere forskellige temaer i novellen. Der er dog i høj grad fokus på overgangen fra barn til voksen, kærlighed, seksualitet og venskab. Det er noget, man kan vælge at perspektivere til det, der i dag er blevet til et kendt fænomen mellem unge drenge; ”bros before hoes”, som oprindeligt stammer fra det store USA.

Det er selvfølgelig noget, der også bliver afspejlet i, at Thomas begynder at føle, at han er blevet forladt i barndommen af din bedste ven Erik. Det er en opfattelse, han begynder at få, fordi deres tidligere liv hele tiden har foregået synkront, men det er ikke længere tilfældet. Og det er til stor irritation for Thomas.

Dertil er det også en novelle, der byder på et trekantsdrama. Det er med til at understøtte, at der er tale om en problematik om, hvor svær kærlighed kan være, når man er i teenageårene. Det er der mange teenagere, der kender til, men for Thomas kan det være særligt hårdt, da han er forelsket i en person af samme køn.

Sidst men ikke mindst optræder der også allusioner til Syndefaldsmyten. Det er noget, der sker i form af Eriks overgang fra barn til voksen, når han møder Mette. Det er dog også noget, der kommer til udtryk i Thomas’ mangel på den selvsamme overgang fra barn til voksen. Derfor har Thomas det også meget svært med det.

Endvidere er novellen også opbygget på en sådan vis, at Mette fremstår som Eva, der frister Adam, der i dette tilfælde er Erik, hvilket resulterer i en udelukkelse fra den uskyldige barndom. Barndommen er selvfølgelig et symbol på Paradisets Have, som Adam og Eva bliver smidt ud fra, fordi de trodser Gud.

De røde sko analyse

de røde sko analyse

Her finder du analyse og resume af De Røde Sko af H.C. Andersen

De Røde Sko er et eventyr, der er skrevet H. C. Andersen. Det er ét af hans mindre kendte eventyrer, men er dog fortsat relativt udbredt blandt danskerne. Det blev udgivet for første gang d. 7. april 1845. Det er derfor et næsten 175 år gammelt eventyr, der er skrevet af én af Danmarkshistoriens største forfattere.

Resume

De Røde Sko er et eventyr, der handler om en ung og lille pige, der hedder Karen. Hun er en pige, der lever under fattige vilkår. Hun lever kun sammen med hendes mor, der ikke har specielt mange penge. Derfor har hun ikke råd til at købe tøj til lille Karen, hvorfor hun i stedet forsøger at lave det meste af det på egen hånd.

Det er også som følge af dette, at hendes mor er nødt ti at sy et par kluntede røde sko til Karen. De bliver overrakt til Karen den dag moren bliver begravet, efter hun er afgået ved døden som følge af længere tids sygdom. Det er naturligvis også som følge af denne gave, at eventyret har fået navnet ”De Røde Sko”.

Den selvsamme dag bliver Karen adopterer af en gammel kone. Det betyder også, at hun kan se frem til at nyt og bedre liv. Den gamle kone vælger at brænde de sko, Karen har fået af sin mor. Da Karen skal konfirmeres, får hun et par nye sko af den gamle dame, som hun kan tage på til sin konfirmation.

Hun er dog ikke klar over, at der er tale om røde sko igen, da hun er svagtseende som følge af hendes alder. Disse sko bliver forbandet af en gammel soldat med rødt skæg. Tredje gang, han forbander skoene, begynder hun ustoppeligt at danse. Derfor får hun hugget fødderne af, i håbet om, at hun vil stoppe med at danse.

Karen er derfor nødt til at erkende sin synd, efter at have haft de røde sko på i kirken til hendes konfirmation. Det gør hun, og hun beder til Gud. Til sidst dør hun dog, men hun er blevet frelst, og er derfor atter blevet et uskyldigt menneske.

Analyse

Eventyret er skrevet i tredjeperson, med indresyn på hovedpersonen Karen. Det er et kunsteventyr, som er et eventyr, der er en nedskrevet fortælling med en kendt forfatter. I dette tilfælde er det skrevet af H. C. Andersen, og har også et kendt udgivelsesår. Derfor passer dette også perfekt til De Røde Sko.

Dertil er det også et eventyr, hvor en ung skikkelse rejser væk fra hjemmet og skal gennemgå nogle prøver. I det her tillfælde er det Karen, der rejser væk og gennemgår disse prøvelser. For at få hjælp, skal de vise at de er værdige. Det skal Karen gøre ved at indrømme hendes synd, og så får hun hugget sine fødder af.

Eventyret slutter typisk, når lykken er nået. I De Røde Sko er det når Karen har overvundet sin frygt, og vender tilbage til kirken, for at blive forløst fra smerten ved fødderne. Derfor slutter det hele med at hun bliver et fromt og uskyldigt menneske igen, der også ender i Guds rige, hvor hun selv ønsker at ende til sidst.

Tal og magi

Som det også gør sig gældende for et væld af øvrige eventyrer, så er der også gjort brug af det magiske 3-tal i De Røde Sko af H. C. Andersen. Det er noget, der kommer til syne både tredje gang pigen har skoene på, men også tredje gang soldaten siger: “Hvilke dejlige dansesko, sid fast når I danser!”.

Levende ting

I eventyr er der ofte levende ting. Det er der også i De Røde Sko. Her der skoene blandt andet en levende ting, fordi de bliver forbandet af den gamle soldat med krykkestok. Han forbander nemlig hendes sko, da du hun skal konfirmeres. Her rækker hun nemlig sin fod ud for også at få skoene pudset ligesom den gamle kone.

I denne forbindelse siger soldaten: “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”, mens han med hånden slår på skoens såler. På vej hjem gentager soldaten det, og hun kan ikke lade være med at danse lidt. Derfor tager den gamle kone skoene af hende. Mens den gamle kone ligger syg, skal Karen afsted til et bal.

Til dette bal vælger hun at tage hendes røde sko på. Til ballet kunne hun ikke lade være med at danse. På vej hjem møder hun igen soldaten, der for tredje gang siger “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”. Derefter kunne Karen ikke stoppe med at danse igen, før hun fik hugget hendes fødder af.

Arketyper

Den gamle kone, der tager Karen til sig i De Røde Sko, er ikke en arktype, som det f.eks. er tilfældet i Snehvide. Det skyldes at hun selv vælger at tage Karen til sig. Derfor er det ikke en fortælling, der handler om det gode mod det onde. Det er derimod en historie, der er mere følelsesmæssige og virkelighedstro.

Miljø og tid

Der ikke givet nogle klare indikationer på, hvornår eventyret finder sted. Derfor antages det, at det foregår på omkring samme tid som H. C. Andersen selv levede. Miljøet er ude på landet, da der er marker, men også en kende by. Samtidig er det også et eventyr, der foregår i både et fattigt og dernæst mere rigt miljø.

Personkarakteristik

Den indre personkarakteristik bærer primært præg af, at hun er meget materialistisk. Er der tale om den ydre personkarakteristik, så er der i stedet mere fokus på, at det er en lille, fin og nydelig pige, der fødes og lever under fattige vilkår med sin mor. Efter hendes mors død, adopteres hun til mere velhavende vilkår.

Morale

Moralen og budskabet i det smukke eventyr af H. C. Andersen, er at man ikke skal lade sig tiltale af materielle fristelser, og at man ikke skal tilsidesætte sin tro for forfængelighed og stolthed. Gør man det, så bliver man straffet. Og først når man har erkendt sin syn, bliver man frelst – præcis som det sker for Karen i eventyret.

Vil du læse hvordan man laver en god analyse af en novelle? Læs med her

Novelle layout

Novelle layout

Er du i gang med at skrive en novelle er det en god ide at du finder ud af hvordan novellen layout bør være. Det får du svar på her!

En novelle er en ofte kort tekst, der tilhører den fiktive tekst. Det er altså ofte en helt opdigtet historie, og det andet der kendetegner en novelle er at der ofte er et budskab med teksten. I øvrigt er der ofte relativt få hovedpersoner i teksten, og ofte kan denne person undergå en udvikling gennem novellen.

Før vi kommer ind på layoutet til novellen kan du evt. kigge mere på de mange novelle genretræk der findes.

Layout til novelle

Lad os se på hvad der er vigtigt for at lave det bedste layout til ens novelle. Der er nemlig en række ting man bør have i baghovedet når man skal til at skrive sin egen novelle. Hvis man ikke får udfyldt alle disse punkter behøver det ikke være katastrofalt men der er ingen tvivl om at det vil være en god ide at prøve at følge så mange af punkterne som muligt for at lave novellen så god som mulig – og så tro til novelle genren som det kan lade sig gøre.

Novellens layout indeholder følgende:

  • Først og fremmest er det vigtigt at du giver novellen en titel. Her er det vigtigt at titlen er beskrivende for handlingen i historien og det kan også være at man kan give den en titel som giver en dybere forståelse af historien.
  • Der skal være flere sektioner i teksten.
  • Det er vigtigt at man laver små titler til de sektioner i historien hvor der sker et markant skift. Det kan være at man pludselig går fra at fortælle om en person til en anden eller det kan ligeledes være at man går fra et sted til det andet og her kan det være en god ide at markere dette med en mini-titel.
  • Herudover er det vigtigt at man rent grafisk tænker over det følgende når man skriver i word: skrifttypen skal være letlæselig. Teksten skal være venstrejusteret og man kan evt. skrive den i koloner.
  • Når man snakker om længden på en novelle kan det være svært at komme med et endeligt svar på. Men en tommelfinger regel kunne være at den skal være ca 2 til 4 normalsider. Hvis man skriver sin novelle på denne længde så ved man at den hverken er for lang eller for kort.

Åben slutning

Hvis man læser en fortælling, en tekst eller en novelle som slutter meget brat, så har man netop oplevet en åben slutning. Man oplever altså at man ikke får svar på alle de spørgsmål som man måske måtte sidde tilbage med som læser.

En åben slutning kan af forfatteren benyttes som et effektivt værktøj til at sørge for at læseren sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Dette kan have den stærke effekt at man tænker videre over teksten og det gør måske også at nogle af de budskaber som forfatteren har haft til hensigt at belyse med novellen eller med fortællingen bliver gjort mere klart eftersom læseren bydes op til at reflektere og tænke mere over teksten.

Hvorfor bruge en åben slutning?

Der er flere grunde til at forfatteren bag novellen måske har valgt at lukke novellen ved at lade den blive afsluttet med en åben slutning i stedet for at bruge en lukket slutning, hvor man som regel vil opleve at der kommer svar på alle de spørgsmål som læseren sidder med. En lukket slutning vil som regel være mere “behagelig” at læse, da man får afklaring på fortællingen og ved hvordan det hele ender.

Hvis man vælger at lave en åben slutning så kan man som læser tænke over om nogle af grundene til det har været: At byde læseren op til at tænke mere over handlingen – måske filosofere over hvordan det ender? Om det er for at “tvinge” læseren til at vælge side mellem to eller flere parter eller måske om at tage stilling til den konflikt, der har eksisteret igennem novellen. Det kan ligeledes måske være for at afslutte handlingen i en anden fortælling på et senere tidspunkt. Tænk evt. selv videre over om der kan være flere grunde til at slutningen er åben og ikke lukket.

En åben slutning er bl.a. et af novellen genretræk. Hvis du vil læse mere om hvordan man analysere en novelle så kig i guiden her.

 

Novelle genretræk

novelle-genretræk

Her finder du de mange novelle genretræk som du kan bruge når du skal analysere en novelle i skolen eller i gymnasiet til dansk.

Noveller er ofte kendt for at de ikke er så lange og det gør også at de ofte er lettere at læse og alle har sikkert oplevet at man har fået en novelle for som først skal læses og derefter skal man analysere den, så man kan komme mere under huden på den, og finde frem til hvad tematikkerne er bag den og hvad den rent faktisk indeholder. Hvis du vil lære om hvordan man laver den bedste novelleanalyse så se vores guide her.

Før man kan lave en god og fyldestgørende analyse er det dog hver at kigge på de mange genretræk som er bag en novelle.

Hvad er Novellens genretræk

Når man læser en novelle så er disse genretræk nogle, som man bør holde øje med:

  • Først og fremmest så hører novellen til genren fiktion.
  • En novelle er relativt kort.
  • Novellen indeholder ofte på personer, og der vil ofte kun være en eller to hovedpersoner i novellen.
  • Novellen forgår ofte indenfor et begrænset tidsrum. Det kan måske være et par timer eller nogle dage. Den forgår altså som oftest ikke over længere tid som flere måneder. Der kan dog godt forkomme flashbacks eller flashforwards.
  • En novelle kan typisk skilles ad i tre dele. Først og fremmest er der første del hvor det hele forløber godt. Dernæst opstår der en konflikt. Og sidste del handler om perioden efter konflikten.
  • Der vil ofte optræde en konflikt i novellen.
  • Novellen vil ofte starte brat, også kaldet in medias res. Desuden vil den også kunne slutte brat.
  • Forfatteren vil ofte berøre nogle bestemte tematikker med novellen, og der er altså ofte et budskab som man gerne vil have at læseren skal tænke mere over.
  • Hovedpersonen i novellen vil ofte undergå en udvikling. Altså at han eller hun lærer noget gennem novellen der gør at hun har forandret sig enten til det gode eller det dårligere ved slutningen.
  • Der er for det meste en konflikt som hovedpersonen skal overkomme eller overvinde for at kunne få det godt igen.

Som man kan se er der flere forskellige genretræk som kan optræde i novellen og når man læser den igennem så er det en god ide hvis man har nogle af disse genretræk i baghovedet så man hurtigt er klar til at genkende dem når de opstår. Det er også vigtigt at huske på at der ofte kan være mange genretræk der går igen, og der behøver altså ikke kun at være et eller to genretræk som er i novellen.

Nogle af de vigtige genretræk som man kan have i baghovedet er bl.a. at fortællingen ofte er kort, og der vil ofte kun være en eller to hovedpersoner. Derudover så vil novellen ofte starte brat eller slutte brat og måske endda have en åben slutning, der leder op til videre fortolkning.

Man opdeler tit noveller i moderne og klassiske. Disse har hver især nogle forskellige genretræk som man ofte vil opleve går igen. Dem tager vi et nærmere kig på her.

Genretræk for den klassiske novelle

I en klassisk novelle vil man ofte opleve at der sker en hændelse som hovedpersonen ikke har kontrol over eller har indflydelse på. Af denne hændelse opstår der ofte en konflikt som skal løses i gennem novellen.

Genretræk for den moderne novelle

genretræk klassisk og moderne novelleI den moderne novelle vil man ofte opleve at situationen er implicit. Her bliver der beskrevet en handling, men ofte vil der stikke noget dybere – man kan sige at man kun ser toppen af isbjerget. Her kan handlingen ved første øjekast virke simpel og triviel men hvis man prøver at læse mere mellem linjerne vil man se at der er noget mere der ligger bag eller som påvirker personerne.

In medias res

in medias res

In medias res er et begreb man ofte støder på hvis man analysere tekster som noveller eller længere fortællinger.

Kort fortalt så betyder in medias res at man begynder et historie midt i en handling. Denne handling kan være alt lige fra et bankrøveri, til en stor diskussion, til en sportturnering etc. Der er mange forskellige muligheder og fortælleren benytter ofte dette middel til hurtigt og effektivt at få læseren revet med ind i historien.

Som sagt før så er dette hjælpemiddel noget, der ofte ses i noveller, og det bruges ofte til at forkorte noget af den tid det tager at introducere alle karaktererne og personerne, som er med i novellen. Man vælger altså istedet at placere læseren lige midt i centrum for handlingen. Det kan være en god måde at starte på, så man lynhurtigt bliver opslugt af historien.

Hvis man ikke begynder In medias res, så kan det være at man begynder med en kort introduktion af de figurer der er med i teksten eller hvor teksten forgår. Dette kan også fungere rigtig fint, men ofte sættes tempoet for resten af historien derfor også en anelse ned.

Novelleanalyse

analyse af novelle

Her finder du tips og råd til hvordan man laver en god novelleanalyse.

Noveller kommer man ikke udenom i dansktimerne. De indeholder ofte spændende fortællingerne og hvis man får til opgave at læse en af disse i skolen, så kommer man sjældent udenom at man også skal fortage en analyse af novellen. Derfor finder du i denne artikel en novellemodel til at analysere noveller og vi kommer også ind på mere om novelletræk og hvad man især skal kigge efter når man begiver sig ud i at analysere en novelle.

Hvis man vil analysere en novelle, så følger den ofte den nogenlunde samme skabelon. Denne skabelon kunne se ud som følger.

Opbygning af din novelleanalyse

  • Først præsenteres novellen for læseren
  • Giv et kort resume eller referat
  • Hvordan er historien bygget op (komposition)
  • Hvem er fortælleren (er det fx en al-vidende fortæller?)
  • Hvordan er miljøet i novellen
  • Sprog i novellen
  • Personer og personkarakteristikker af disse
  • Tematikker, der berøres i novellen.
  • Budskabet eller budskaberne med novellen.
  • Perspektivering (Kan teksten perspektiveres til andre tekster).

Hvis du følger denne rækkefølge, så vil du helt sikkert få en stærk og god novelleanalyse. Her vil vi gå en smule mere i dybden med de enkelte punkter for at få et mere dybdegående indblik i hvad de hver især bør indeholde af forskellige aspekter, og hvordan man får svaret mest fyldestgørende på dem allesammen.

Kort præsentation af novellen

Først og fremmest så er det vigtigt at man præsenterer sin novelle for læseren. Dette indebærer bl.a. at man med relativt få ord (måske 100-200 ord) fortæller lidt om forfatteren bag novellen og hvilke noveller, som han eller hun eller har forfattet gennem tiden. Man kan også fortælle lidt om de tematikker som denne forfatter ofte berører i sine fortællinger, og måske hvilken samtid som forfatteren var født ind i. Fx var den amerikanske forfatter Hemmingway født ind i en tid med meget krig over hele verden, og dette var i den grad med til at præge hans skrivestil og hvad hans fortællinger handlede om. Som sagt er det dette dog kun en kort intro og det skal derfor ikke være så langt igen, og et par få hundrede ord plejer at være helt passende.

Resume

Herefter er det en god ide at skrive et kort resume af novellen. Dette bør heller ikke være mere end et par hundrede ord. Dog kan det være at du i din opgave specifikt bliver bedt om at give et referat af novellen og her kan man tillade sig at bruge lidt flere ord på at skrive det.
Hemmeligheden bag et godt resume er, at man først får et godt overblik over fortællingen og derefter finder frem til de essentielle dele af novellen før disse kan skrives ned i resumeet.

Hvordan er historien bygget op (Komposition)

Herefter er det altid en god ide at fortælle om hvordan historien eller fortællingen er bygget op. Her kan man bl.a. komme mere ind på hvorledes historien forgår kronologisk: sker alt i en korrekt tidsrækkefølge eller bliver der sprunget i hændelsernes forløb? Man kan evt. også snakke her om hvorledes der er flashbacks eller om man kigger frem i tiden. Dette siger ofte en hel del om, hvilken type fortælling der snakkes om, og der er som regel mange informationer at finde om en eller flere af nøglepersonerne i et flashback.
Derudover kan man også snakke om hvorledes handlingen følger berettermodellen, som du også kan læse mere om her på siden. Sidst men ikke mindst så er det også en mulighed at fortællingen begynder midt i en handling og dette er det, som også kendes som in medias res.

Hvem er fortælleren (er det fx en al-vidende fortæller?)

Her kan man komme ind på, hvem der fortæller historien. Fx kan fortællingen være i jeg-form, således at fortælleren måske direkte medvirker som en figur i historien. Dette kendes som førstepersonsfortæller. Man kan dog også have at gøre med en historie, der har en 1. personsfortæller. Dette kendes bl.a. ved at personerne beskrives i 3. person og her kan man have at gøre med en alvidende fortæller, der også kan berette om personernes indre tanker.

Man kan snakke mere konkret om hvor meget vi som læsere kender til historie n ved at kategorisere fortælleren på følgende måde:
Alvidende fortæller: Vi ved alt om personernes tanker og også alt om hvad der er sket før og efter handlingen etc.
Ydre synsvinkel: Her hører vi som læsere kun det, som man umiddelbart kan se.
Indre synvinkel: Ligner med den alvidende fortæller, dog med den forskel at det kun er tankerne man kender til. Den er altså mere begrænset.

Hvordan er miljøet i novellen

Dette kan besvares meget konkret med, hvor novellen finder sted. Forgår den samme sted eller forgår den flere steder gennem teksten. Man kan både snakke om miljø o bogstavelig forstand og overført forstand: Hvor forgår den helt fysisk – i en by, på en gård etc. Men når man snakker miljø kan man også fortælle om, i hvilken klasse den forgår i – om det er under klassen eller måske i overklassen.

Personer i novellen

Her kommer et af de absolut essentielle dele af din novelleanalyse. Hvis du går efter en topkarakter så er dette afsnit noget af det vigtigste. Her kommer man ind på personerne, som er i novellen og disses relationer mellem hinanden. Man kigger pp hvordan personerne opfører sig og hvor meget man evt. ved om deres opvækst og deres motivationer for at handle som de gør.
Det kan være en god ide at dele sin analyse op i sektioner – en sektion for hver en vigtig person i novellen. Når man starter sin personkarakteristik så kan det være en god ide først at kigge på de ydre ting som fx udseende, alder og lignende. Og herefter gå mere i dybden med personens personlighed og handlemønster. Hvorfor gør han eller hun som personen gør.

Man kan også med fordel tænke over om personen måske er ude for noget i handlingen der gør at personen ændre sig. Måske lærer en vigtig livslektion eller bliver mere voksen og lærer at tage vare på sig selv og sin familie.

Tema og budskab i novellen

Temaet og budskabet i novellen er også utrolig vigtigt før man får skrevet en rigtig god analyse af sin novelle. De fleste noveller er skrevet med et budskab i tankerne eller måske endda flere og derfor er det vigtigt at man tænker over hvad den dybere mening kan være med novellen.

Først kan man tænke over hvilke temaer der bliver berørt. Handler novellen fx om hvordan ungdomsoprør eller lignende. Dernæst kan man kigge disse tematikker i relation til budskabet. Hvad vil novellen egentlig fortælle.

Hvad kan novellen perspektiveres til?

Sidst men ikke mindst så er det også vigtigt at man prøver at se om det er muligt at perspektivere novellen til andre. Hvis fx novellen handler om sorg eller lignende er der helt sikkert andre noveller, der har taget samme tematik op. Der behøves dog ikke kun at perspektiveres til andre i forhold til handlingen i novellen: det kan også være at man kan perspektivere til andre i forhold til tidsperioden eller det miljø som novellen forgår i.

 

God fornøjelse med at få skrevet en god novelleanalyse! Du har nu alle værktøjer til at få skrevet en god og stærk analyse af din novelle.
De punkter der kommer herunder er blot et par ekstra tips, som man måske kan finde nyttige.

Hvad skal man ellers huske før man kan lave den perfekte analyse af novellen?

I vores guides samler vi altid et par tips og tricks her til sidst for at give læserne så god en ide om, hvordan man kan komme så tæt på en top karakter som muligt. Hvis du allerede føler at du har fået det ud af denne guide, som du skulle bruge til at få lavet en novelleanalyse, så er der ikke så meget at hente her. Dette afsnit indeholder blot nogle af de sidste detaljer, der eventuelt kan gøre at din analyse bliver så god som mulig.

Først og fremmest så er det vigtigt at du læser novellen igennem grundigt før du overhovedet begiver dig i kast med at analysere den. Dette kan være en rigtig god ide, for man kender sikkert sagtens den følelse af at hvis man læser et stykke tekst igennem en ekstra gang, så er der lige pludselig en hel masse nye detaljer som er med, som man ikke så første gang. Derfor kan det være en god ide at gøre det på netop denne måde, for hvis man vælger at læse novellen igennem mindst to gange, så vil man opleve at alt nu kan ses i lyset af helheden af novellen. Med andre ord, så ved man nu hvordan novellen slutter, og med denne slutning i baghovedet så kan det pludselig være at man kan læse det hele i et nyt lys, som ikke gav så meget mening før!

Se på andre novelleanalyser

Hvis du vil have mere inspiration til at lave en god analyse af den novelle som du sidder og skal til at studere videre på, så kan det også altid anbefales at få noget inspiration fra andre novelleanalyser. Det kan du bl.a. gøre ved at kigge mere grundigt på siden her og finde nogle af de mange analyser, der er lavet af nogle af de mere populære noveller. Hvis du er heldig kan du risikere at opleve at nogle af de analyser der er lavet her på siden måske er netop den som du skal til at analysere. Hvis dette er tilfældet så husk på at det selvfølgelig aldrig er en god ide at kopiere direkte efter den tekst, som der står her på siden – det er i øvrigt også strengt forbudt og det kan blive straffet meget hårdt hvis skolen finder ud af det. Derimod vil jeg råde dig til at tage et kig på nogle af de andre midler der bliver gennemgået og dernæst plukke de ting som du finder interessant at benytte i din egen aflevering.

Video af Caroline Bach Kjeldsen

Håber dette har hjulpet med at få lavet den bedste novelleanalyse!:) Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til dig, så sidder vi klar lynhurtigt til at svare igen!