Realplan og billedplan – hvad er det? Find ligeledes eksempel på hvordan man bruger dem.
Billedsprog er en betegnelse, der bruges ved sproglige billeder. Det er noget, der typisk skabes ved, at ord bliver sat i en ny sammenhæng, som de ikke normalt optræder i. Når der gøres brug af billedsprog i en tekst, så bliver der skabt både en form for sanselighed, stemning såvel som fantasi.
Derfor vil læseren også opleve, at han eller hun får en større indlevelse, når vedkommende læser den givne tekst. Det skyldes, at billedsproget taler mere til læserens forestillingsevne. Derfor bruges det også særligt i skønlitteratur. Det gør det, for at gøre sproget mere personligt, sansende og mere legende.
Det kan dog også sagtens optræde i sagprosa, som fx i forbindelse med sportsjournalistisk og reportager. Der findes op til flere forskellige former for sproglige billeder, der er gode at have styr på, hvis du skal undersøge en teksts billedsprog. Én af de ting, du især bør have styr på forskellen af, er hhv. realplan og billedplan.
Realplan og billedplan bruges ved metaforer
En metafor er et sprogligt billede, hvor et objekt låner sin betydning fra noget andet – altså, fra et andet objekt. På denne måde bliver der overført en række kendetegn fra det ene objekt til det andet. Det er noget, de fleste har styr på. Det er dog ikke alle, der er helt med på, hvad forskellen mellem real- og billedplan er.
Når der er tale om billedsprog, så er det normalt, at man ofte også har med realplan og billedplan at gøre. Der er nemlig en forskel mellem de to ting. Realplanet er dét, der bliver beskrevet, mens billedplanet i stedet er den måde, det bliver beskrevet på. Det bliver understreget med en række eksempler herunder.
Eksempel #1: Hun er en rose.
- Kvinden er her realplanet, mens hun bliver beskrevet som en rose, som derfor er billedplanet.
- Der bliver ikke fortalt noget om, hvorvidt der er tale om en smuk eller en tornet rose. Langt de fleste forbinder dog en rose med noget positivt, hvorfor der også helt automatisk vil blive overført positive egenskaber til kvinden.
Eksempel #2: Manden e hundesulten.
- I dette eksempel er det manden, der er realplanet. Han bliver fremstillet som om, at han var lige så sulten som en hund, som derfor er dét, der er billedplanet i denne sætning.
- I bogstavelig forstand er han selvfølgelig ikke en sulten hund. Der bliver dog brugt et særligt billede, der understreger, at han er meget sulten, da de fleste er bekendte med, at en hund stort set altid er sulten – og stort set altid spiser rigtig meget.
Bruges ved besjæling og personifikation
Når der er tale om metaforer, så skal det gøres klart, at der findes to særlige former for metaforer. Der kan være tale om enten besjæling eller personifikation. Begge dele har det til fælles, at billedplanet er en form for menneskelig egenskab, mens realplanet derimod er ting, fænomener eller begreber.
Derfor bliver der også gjort brug af både et realplan og et billedplan, når der er tale om både personifikation og besjæling. Det er begreber, som langt de fleste er stødt på i forbindelse med analyse af en tekst el.lign. Det er dog ikke alle, der er klar over, at man i denne sammenhæng også skal tage højde for real- og billedplan.
Hvis du skal lave en analyse af et billedsprog, så skal du ikke blot skelne mellem både real- og billedplan – du skal også se på sammenhængen mellem de to ting. Hvis du har svært ved at skelne mellem de to ting, så er det en fordel at gøre brug af de to eksempler, du ser herover. Det kan gøre det en del nemmere for dig.