Home Eventyr
Category:

Eventyr

billedanalyse
AnalyseDanskEventyr

Billedanalyse

by jeff

Billedanalyse – Hvordan laver man en?

Hvis du skal analyse et billede, er det en god idé at arbejde ud fra en billedanalysemodel. Det betyder ikke, at du behøver at gå slavisk til værks, hvorfor nedenstående punkter ikke nødvendigvis skal følges trin for trin. I stedet skal du lave en analyse, der passer til netop det billede, som din analyse tager afsæt i.

Det er dog vigtigt, at du altid starter med at redegøre for, hvad du ser på billedet. Når du har gjort dette, kan du gå dybere ned i billedet ved at benytte punkterne herunder.

Sådan laver du en billedanalyse

  1. Formen:
    1. Start med at præsentere billedets titel, årstal og kunstner.
    2. Hvad kan man se på billedet? Beskriv kun, hvad du kan se på billedet, uden at inddrage egne meninger og følelser.
    3. Hvilken type billede er der tale om? Er det en reklame, et portræt, et landskabsbillede e.l.
    4. Hvordan er dets komposition? Kom nærmere ind på linjer, rum, bevægelse, perspektiv, beskæringer samt Det gyldne snit.
    5. Hvilke farver er blevet anvendt? Er der kontraster, mæthed, kulde eller varme samt rene eller brækkede farver?
    6. Hvordan er selve lyssætningen i billedet?
    7. Hvilken teknik har kunstneren brugt? Er det et maleri, akvarel, grafik, fotografi e.l.?
    8. Hvilke materialer er blevet taget i brug? Kridt, kul, akrylmaling, oliemaling, blæk, blyant e.l.
    9. Hvilken eller hvilke genrer eller ismer hører billeder ind under? Er det naturalistisk, realistisk, abstrakt, surrealistisk e.l.
  2. Indhold:
    1. Hvad forestiller det?
    2. Er der en handling i det?
    3. Og i så fald; hvad er det?
    4. Hvordan er stemningen i billedet?
    5. Bliver der udtrykt en form for følelser i billedet? Er der fx interagerende objekter? Hvordan er kropssproget i så fald? Er det lukket eller åbent? Hvordan er placeringen, relationen og blikretningen ift. hinanden. Kig også på, hvordan deres ansigtsmimik er? Er der fx glæde, sorg eller latter at spore?
    6. Er der gjort brug af symboler? Hvis der er, hvilke symboler er der så tale om?
    7. Hvilken betydning har det, som du ser i billedet?
    8. Har den brugte teknik en virkning i forhold til indholdet i billedet?
    9. Hvilken indflydelse har de bestemte former og farver?
    10. Er der følelser, der bliver sat i gang af de æstetiske valg i billedet?
  3. Budskab:
    1. Hvilken effekt har kunstneren tænkt, at det respektive billede skal have på modtageren? 
    2. Hvad har kunstneren haft et ønske om at fortælle med billedet?
    3. Er det et billede, der siger noget om den tid, som det er blevet lavet i?
    4. Kan du komme ind på noget mere generelt om den periode, som billedet er blevet lavet i?
  4. Perspektivering:
    1. Har du kendskab til et eller flere andre billeder, der har den samme form, indhold eller budskab som dette billede?
    2. Kender du til et eller flere andre billeder fra den samme tidsperiode? Hvis du gør, er der så gjort brug af nogle af de samme virkemidler, eller er der stor forskel i forhold til dette?
    3. Har du læst, set, hørt eller selv oplevet noget, der minder om det, der sker eller du ser på billedet?

Følg ikke modellen slavisk

Som der også er givet udtryk for tidligere, skal du ikke blot gå slavisk til værks. I stedet skal du vælge at komme nærmere ind på de punkter, der giver mening i forhold til dit billede. Derfor er der sandsynligvis også flere af de punkter og spørgsmål, der er nævnt herover, der ikke er relevante for dig.

Derfor er det vigtigt, at du er omhyggelig med at udvælge de spørgsmål og punkter, som du mener, at det giver mening for dig at komme nærmere ind på.

0 comment
2 FacebookTwitterPinterestEmail
billedsprog
DanskEventyr

Billedsprog

by jeff

Hvis ord og vendinger ikke bruges i deres egentlige betydning, men i stedet i overført betydning, kaldes det for billedsprog. Derfor siger man også, at der tales i to forskellige planer: realplan og billedplan.

Skal man fortolke en tekst, skal man derfor forsøge at trænge ind bag billedsproget, så man kan forklare dets betydning.

Metafor

Her er der tale om enten ord eller udtryk, der ikke bliver brugt i deres egentlige betydning. I stedet bliver det eller de brugt i en billedlig (og dermed også overført) betydning. Hvad det medfører er, at der faktisk bliver skabt en helt ny betydning for ordet eller udtryk, som ligger ud over den normale.

Metaforer er derfor noget, der er med til at forny og udvide sproget. På denne måde er de faktisk også med til at skabe en helt ny oplevelse for vedkommende, der læser og oplever det.

Eksempel:

Der står et slot i vesterled,

tækket med gyldne skjolde,

did går hver aften solen ned,

bag rosenskyernes volde.

Sammenligning

Her er der selvfølgelig blot tale om et billedligt udtryk, hvor enten to forskellige begreber, ting eller følelser bliver sammenlignet. Derfor er det også noget, som de fleste kender rigtig godt til. En sammenligning bliver altid markeret ved brug af ord såsom ’som’, ’som om’ eller ’ligesom’.

Eksempel:

Og solen skinner på det hele, så mildt og blålighvidt, så tandløst og kraftesløst, som en gammelmors smil. Husene vender mange små ruder som årvågne øjne ind mod stenbruddet.

Besjæling

Besjæling er faktisk en helt særlig form for metafor. Der er en god chance for, at det er noget, du er stødt på flere gange, men dog uden selv at vide det. Når man taler om besjæling, taler man nemlig om en form for metafor, hvor ting, planter, dyr og natur bliver tillagt en form for menneskelige egenskaber.

Eksempel:

I stedet for at give et uddrage er en tekst, er det bedre at forklare besjæling ved at fremhæve de to eventyr, Den Standhaftige Tinsoldat og Den Grimme Ælling, der begge er skrevet af H.C. Andersen. Her er der nemlig tale om besjæling i form af tinsoldaten og ællingen.

Personifikation

Faktisk er der mange, der tror, at besjæling og personifikation er det samme. Det er dog vigtigt, at det gøres klart, at det ikke er tilfældet. Når der er tale om personifikation, er der tale om abstrakte begreber, der bliver tillagt menneskelige egenskaber eller som bliver fremstillet i form af en menneskelig skikkelse.

Eksempel:

Sorrig og glæde de vandrer til hobe

lykke, ulykke de ganger på rad.

Hvorfor bruges billedsprog?

Det er helt normalt, at forfattere gør brug af billedsprog. Det har de altid gjort. Det er heller ikke tilfældigt, at det er tilfældet. Foruden at det er med til at gøre teksten mere interessant, er det faktisk også noget, der er med til at forklare, forstærke og udtrykke det skrevne ord på en rigtig god måde.

Det er selvfølgelig også derfor, at det er meget sjældent, at du kan læse en historie, uden at der er gjort brug af en form for billedlig omskrivning.

Når man gør brug af billedsprog, låner man et billede, som bliver brugt til enten at illustrere eller måske til at forstærke meningen med det, som man har i sinde at give udtryk for. Du kan med billedsprog derfor let give udtryk for både ris, ros, humor eller følelser som kærlighed, angst, had m.m.

Som der også er givet udtryk for tidligere, er det kun i meget få tilfælde, at du vil opleve at kunne læse en form for historie, hvor der ikke er gjort brug af billedsprog. Det er ganske enkelt noget, som alle forfattere benytter sig af.

0 comment
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Realplan og billedplan
DanskEventyrFortæller

Realplan og billedplan

by jeff

Realplan og billedplan – hvad er det? Find ligeledes eksempel på hvordan man bruger dem.

Billedsprog er en betegnelse, der bruges ved sproglige billeder. Det er noget, der typisk skabes ved, at ord bliver sat i en ny sammenhæng, som de ikke normalt optræder i. Når der gøres brug af billedsprog i en tekst, så bliver der skabt både en form for sanselighed, stemning såvel som fantasi.

Derfor vil læseren også opleve, at han eller hun får en større indlevelse, når vedkommende læser den givne tekst. Det skyldes, at billedsproget taler mere til læserens forestillingsevne. Derfor bruges det også særligt i skønlitteratur. Det gør det, for at gøre sproget mere personligt, sansende og mere legende.

Det kan dog også sagtens optræde i sagprosa, som fx i forbindelse med sportsjournalistisk og reportager. Der findes op til flere forskellige former for sproglige billeder, der er gode at have styr på, hvis du skal undersøge en teksts billedsprog. Én af de ting, du især bør have styr på forskellen af, er hhv. realplan og billedplan.

Realplan og billedplan bruges ved metaforer

En metafor er et sprogligt billede, hvor et objekt låner sin betydning fra noget andet – altså, fra et andet objekt. På denne måde bliver der overført en række kendetegn fra det ene objekt til det andet. Det er noget, de fleste har styr på. Det er dog ikke alle, der er helt med på, hvad forskellen mellem real- og billedplan er.

Når der er tale om billedsprog, så er det normalt, at man ofte også har med realplan og billedplan at gøre. Der er nemlig en forskel mellem de to ting. Realplanet er dét, der bliver beskrevet, mens billedplanet i stedet er den måde, det bliver beskrevet på. Det bliver understreget med en række eksempler herunder.

Eksempel #1: Hun er en rose.

  • Kvinden er her realplanet, mens hun bliver beskrevet som en rose, som derfor er billedplanet.
  • Der bliver ikke fortalt noget om, hvorvidt der er tale om en smuk eller en tornet rose. Langt de fleste forbinder dog en rose med noget positivt, hvorfor der også helt automatisk vil blive overført positive egenskaber til kvinden.

Eksempel #2: Manden e hundesulten.

  • I dette eksempel er det manden, der er realplanet. Han bliver fremstillet som om, at han var lige så sulten som en hund, som derfor er dét, der er billedplanet i denne sætning.
  • I bogstavelig forstand er han selvfølgelig ikke en sulten hund. Der bliver dog brugt et særligt billede, der understreger, at han er meget sulten, da de fleste er bekendte med, at en hund stort set altid er sulten – og stort set altid spiser rigtig meget.

Bruges ved besjæling og personifikation

Når der er tale om metaforer, så skal det gøres klart, at der findes to særlige former for metaforer. Der kan være tale om enten besjæling eller personifikation. Begge dele har det til fælles, at billedplanet er en form for menneskelig egenskab, mens realplanet derimod er ting, fænomener eller begreber.

Derfor bliver der også gjort brug af både et realplan og et billedplan, når der er tale om både personifikation og besjæling. Det er begreber, som langt de fleste er stødt på i forbindelse med analyse af en tekst el.lign. Det er dog ikke alle, der er klar over, at man i denne sammenhæng også skal tage højde for real- og billedplan.

Hvis du skal lave en analyse af et billedsprog, så skal du ikke blot skelne mellem både real- og billedplan – du skal også se på sammenhængen mellem de to ting. Hvis du har svært ved at skelne mellem de to ting, så er det en fordel at gøre brug af de to eksempler, du ser herover. Det kan gøre det en del nemmere for dig.

0 comment
0 FacebookTwitterPinterestEmail
personificering
DigteEventyrFolkeviser

Personificering

by jeff

Personificering – hvad er det?

Personificering (kaldes ofte også for personifikation) og besjæling er to begreber, der begge stammer fra litteraturen. Begge dele bruges ofte som om de er ens, men det er ikke helt tilfældet. Der er nemlig en række forskelle på de to begreber.

Hvis en forfatter har et ønske om at give menneskelige egenskaber til noget, der ikke er et menneske, og som derfor ikke besidder de samme egenskaber som et menneske, så er der tale om en personifikation. Der kan dog i nogle tilfælde også være tale om en besjæling.

Hvad betyder personifikation eller personificering

Personifikation er kendetegnet ved, at en række menneskelige egenskaber (det kan være følelser og tanker) bliver overført til begreber. Det kan være svært at forstå, hvad det helt konkret betyder. Derfor er det typisk nemmest med et konkret eksempel. Der følger derfor en række eksempler herunder:

  1. Krigen viste for alvor tænder, da rationerne begyndt at slippe op, og folk havde svært ved at finde selv de mest basale ting.
  2. Retfærdigheden var blind, da besættelsen endelig tog sin ende. Mens mange måtte bøde for deres handlinger, så var der andre, der måtte bøde for handlinger, der intet havde med krigen at gøre.
  3. Jalousien viste sit grimme ansigt, da Signe så Anders med en anden kvinde.

Hvad betyder besjæling, så?

Besjæling handler derimod om, at man giver en sjæl til noget, der i forvejen er i live. Det kan fx være et dyr eller en plante. Det er dog også muligt at give liv til døde ting, hvilket fx kan være et møbel. Besjæling bliver derfor brugt til at give menneskelige egenskaber til levende eller døde ting, der ikke har disse i forvejen.

Besjæling er noget, som ofte kan finde i eventyr. Derfor er det også noget, der er blevet brugt rigtig meget af vores alles H.C. Andersen. Derfor er det også oplagt at bruge en række af hans eventyrer som eksempler på besjæling. Det følger herunder:

  1. Et godt eksempel er Den Grimme Ælling, hvor ællingen er ked af, at den er grim, og at den bliver drillet af de andre ænder.
  2. Stoppenålen er dog også et rigtig godt eksempel. Heri beskrives en stoppenål, der ikke blot er forfinet, men den har endda også et køn, og kan tale til fingrene.
  3. I Skyggen følger vi en skygge, der ikke blot får sit helt eget liv, men som endda også ender med at koste manden sit liv. Det er også en form for besjæling.

Det er dog ikke kun i eventyr, at der gøres hyppigt brug af besjæling. Det er ofte også noget, der bliver brugt i både tegneserier, fantasy og science fiction. Det er dog ikke kun noget, der er forbeholdt de fantasifulde og knap så virkelige genere. Det kan også sagtens bruge i rigtig mange andre fortællinger og tekster.

Hvis du støder på udtryk som fx ’vindens hvisken’, ’bladene raslede faretruende’ og ’himlen græd’, så er der faktisk også tale om en besjæling. Derfor bruges det også i mere virkelighedstro sammenhænge.

Hvis du vil læse mere om besjæling kan du gøre det her.

0 comment
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Besjæling
DanskEventyr

Besjæling

by jeff

Hvad er Besjæling? Her finder du ud af hvad det er, og kan se eksempler på det.

Besjæling er en udbredt og meget anvendt form for billedsprog. Det handler om, hvordan ikke-levende ting og genstande bliver behandlet som, hvis de havde menneskelige følelser, egenskaber eller tanker. Derfor er det – uden tvivl – også noget, du er stødt på, når du har læst noveller, eventyr eller andre fortællinger.

Der findes op til flere former for besjæling. Fælles for dem alle er dog, at de handler om at tillægge ting og objekter en form for menneskelighed. Hvis der fx er et grantræ, der bliver beskrevet som ’et stolt grantræ’, så bliver det også tillagt menneskelige følelser og egenskaber. Det er netop det, besjæling handler om.

Besjæling og personifikation er ikke det samme

Der er mange, der tror, at besjæling og personifikation er det samme. Det skal dog gøres klart, at det ikke er tilfældet. Faktisk er der en relativt stor forskel på de to ting, men det er ikke alle, der er klar over, hvad det egentlig er, der adskiller de to ting fra hinanden. Det er også derfor, der er mange, der forveksler dem.

Derfor er det også vigtigt, at man ikke forveksler de to ting. Besjæling er en form for billedsprog, der handler om at give ting og objekter, der ikke er levende, en form for menneskelighed. Personifikation handler i stedet om at give abstrakte begreber menneskelige egenskaber eller skikkelser, og det er ikke helt det samme.

Eksempel på personifikation

For at kunne kende forskel på besjæling eller personifikation, så er det nemmest at tage udgangspunkt i et eksempel. Når der er tale om en personifikation, så er det er en metafor, hvor et abstrakt begreb tilskrives en eller flere menneskelige egenskaber. Et godt eksempel på en personifikation kunne være følgende:

Eksempel #1: Lykken smiler til mig.

  • Her er det lykken, der bliver tilskrevet menneskelige egenskaber. Det er et abstrakt begreb, der ikke har nogle menneskelige egenskaber i realiteten. I dette tilfælde bliver de dog tilskrevet, da lykken nu kan smile.

Bruges meget ofte i eventyr

Der skal ikke være nogen tvivl om, at besjæling bruges i et væld af sammenhænge. På trods af dette, så er i eventyr, at man især kan se besjæling. Det er derfor også bedst at komme med eksempler på besjæling, der stammer fra denne genre. Et rigtig godt eksempel er ’Den standhaftige tinsoldat’ skrevet af H.C. Andersen.

Her er der tale om et eventyr, hvor en tinsoldat pludselig får liv. Det er et godt eksempel på en besjæling. Det er dog også med til at denne tinsoldat faktisk også bliver helt menneskelig i historien. Det er dog ikke en besjæling, men er derimod en personifikation, da tinsoldaten både får følelser og tanker i eventyret.

Flere eksempler på besjæling

Som der også er givet udtryk for herover, så handler besjæling om at give døde genstand en sjæl. Det er også deraf ordet besjæling er opstået. Herover kan du se et eksempel, men herover følger der dog også en række eksempler. De kan hjælpe dig med at få en bedre forståelse for, hvad en besjæling rent faktisk er:

Eksempel #1: Planterne sukker efter vand.

  • Her er det planterne, der får menneskelige egenskaber, da de bliver i stand til at sukke. Derfor kan man også sige, at planterne faktisk ender med at få en sjæl.

Eksempel #2: Træet strækker sine arme op i himlen.

  • I dette eksempel er det træet, der bliver besjælet, da et træ selvfølgelig ikke har arme, det er i stand til at strække. Via et billedsprog er det dog muligt at give træet menneskelige egenskaber, som her er i form af arme, der kan strækkes.

Besjæling var også meget udbredt i romantikken

Tilbage i romantikken var besjæling noget, der blev brugt meget hyppigt. Det blev brugt som et udtryk for at digteren levede sig ind i naturen. Derfor var det også et virkemiddel, der især blev brugt til at tillægge naturen eller ting et åndeligt liv. Eksempler på dette kunne være ’stenen græd’ eller ‘granernes hvisken i vinden’.

Grunden til, at det blev brugt meget i romantikken er, at naturen blev set som et organisk, som vi mennesker blot har en del af. Det var dog hovedsageligt kun i romantikken, at man gjorde brug af besjæling på denne måde. Senere udvikler det sig til noget helt andet – det skete særligt i forbindelse med modernismes indtog.

I forbindelse med den senere modernisme får besjælingen nemlig den helt modsætte virkning. Her er det i stedet maskinerne og tingene, der får et selvstændigt fremmedgjort liv, mens det er menneskene, der bliver tingsliggjort. Det er også et bevis på, at besjælingen har ændret sig rigtig meget gennem tiden.

Både besjæling og personifikation er blevet brugt (og bliver fortsat brugt) i forbindelse med en lang række forskellige teksttyper. Begge dele har været hyppigt brugt i forbindelse med alt fra noveller og eventyr til digte og moderne science fiction-historier.

0 comment
0 FacebookTwitterPinterestEmail
eventyrtræk
Eventyr

Eventyrtræk

by jeff

Her finder du liste med de mange typiske eventyrtræk som mange eventyr indeholder.

Når man læser et eventyr så vil man ofte opleve at mange af dem har ting der går igen. Et rigtig godt eksempel til at illustrere netop denne pointe er fx når man begynder et eventyr med “der var engang” eller ligeledes vil man også ofte opleve at mange eventyrere indeholder en historie om en prins og prinsesse og ligeledes går tallet tre ofte med i mange eventyre. Der er flere genretræk for eventyr end blot disse og i denne artikel vil du kunne finde en oversigt over alle de mange eventyrtræk der ofte går igen.

Hvis du sidder og skal analysere et eventyr så er dette det helt rigtige sted du er kommet til, for når man analysere et eventyr så er det utrolig vigtigt at man er opmærksom på disse træk og hvilke genretræk der er vigtige for at bedre kunne forstå handlingen over samtidig måske også lave en perspektivering til et andet eventyr.

Hvis du vil lave en god analyse af et eventyr så find vores populære guide her.

Hvilke eventyrtræk findes

Herunder finder du en liste med de mange evefentyrtræk som du skal være opmærksom på og som ofte kendetegnes ved et eventyr.

  1. Begynder ofte med: “Der var engang”
  2. Tallene 3 og 7 indgår ofte på den ene eller den anden måde i fortællingen. 3-tallet er isæt et af de vigtige elementer som man ofte ser går igen i mange eventyr. Det kan fx være at der er tre søstre, eller tre udfordringer der skal overvindes.
  3. Der er ofte en helt eller heltinde med i historien.
  4. Der er ofte et vigtigt budskab bag historien.
  5. Evenytret følger ofte kontraktmodellen også kendt som hjemme ude hjemme.
  6. Eventyret følger ofte en kronologisk rækkefølge.
  7. Det vil ofte være handlingsdrevet
  8. Der er ofte meget få vigtige personer med.
  9. Sproget er enkelt og der er ofte simple og korte sætninger.

Eventyrtræk for folkeeventyr og kunsteventyr

Som mange sikkert allerede ved så er der to forskellige typer af eventyr og der er faktisk forskellige genretræk for disse to typer. De kigges der nærmere på i denne sektion.

Listen som du finder ovenover beskriver primært de eventyrtræk der er gældende for folkeeventyret. Eventyrtræk for kunsteventyret kigges på her.

  • Kunsteventyr er ofte forfattet af en konkret og kendt person. I modsætning til folkeeventyr der er gået fra mund til mund og er blevet genfortalt gennem generationer.
  • Historien kan være mere kompleks i et kunsteventyr og der kan være flere personer med.
  • I et kunsteventyr siger man ofte at handlingen er persondrevet. Her er det personernes motiver og ønsker der præger meget af handlingen. Dette står i kontrast til folkeeventyret som ofte er handlingsdrevet. og tingene sker derfor uden at hovedpersonen har indflydelse på det.
  • Personernes følelser og motivationer bliver nærmere beskrevet.
0 comment
4 FacebookTwitterPinterestEmail
kunsteventyr
Eventyr

Kunsteventyr

by jeff

Hvad er et kunsteventyr? Det får du kort og præcist svar på i guiden her.

Et kunsteventyr er, som navnet antyder et en form for eventyr. Hvis man hurtigt vil have en ide om, hvad der er et kunsteventyr, så kan man tænke på en masse af H.C. Andersens eventyr.

Hvis man tænker på folkeeventyr som er den anden form for eventyr, som man ofte bliver fortalt eller læser, så er disse fortællinger ofte meget simple, og man hører ofte kun om en eller to hovedpersoner. Der er ofte en meget simpel handling og det er sjældent at der bliver sprunget i tid.

Meget simpelt fortalt så tillader kunsteventyr at man benytter sig af nogle af virkemidlerne fra folkeeventyr, men man kan godt lave historien en smule mere kompleks og renskrevet.

Kunsteventyr genretræk

Således har et kunsteventyr altså nogle af de følgende genretræk eller træk:

  • Kan springe i tid, og kan inkludere flashbacks
  • Ofte beskrives personerne mere detaljeret og deres følelser og handlingsmønstre bliver beskrevet i detaljer. (I modsætning til et folkeeventyr hvor man ikke får fortalt meget om de dybere tanker som hovedpersonerne gør sig.)
  • Som ved et hvilket som helst eventyr så skal man holde øje med tallene, 3 og 7 som ofte går igen. Tænk fx bare på Snehvide og de 7 små dværge eller andre fortællinger og eventyr hvor hovedpersonen skal igennem tre udfordringer eller hvor der er tre genstande eller personer (fx tre søstre).
  • Det er en persondrevet historie (i modsætning til et folkeeventyr, hvor den ofte er handlingsdrevet.)
  • Personerne er dybere, og de kan godt ændre sig i takt med at de lærer nye ting og udvikler sig igennem historien. Dette kalder man at personerne er “runde”. Dette står i kontrast til personer i folkeeventyr som ofte ikke ændre sig, men derimod har den samme opførsel gennem hele historien – man siger her at de er “flade“
  • Personerne bliver ofte beskrevet meget bedre i detaljer.

Vil du læse meget mere om alle eventyrtræk så find dem i guiden her. Rigtig god hvis du er ved at analysere et eventyr.

Mere om kunsteventyr

Som nævnt tidligere så er mange af de mest kendte kunsteventyr skrevet tilbage i 1800-tallet af bl.a. H.C. Andersen der har skrevet mange af de mest populære kunsteventyr som fx Den grimme ælling, eller Klods Hans. Da man første gang hørte om disse nye former for eventyr der blev skrevet af forfattere rundt om i verden, der var man ikke meget for det, da man ofte så det som fortællinger, der kun henvendte sig til børn.

I dag er det dog slet ikke sådan at man ser på kunsteventyr og det er både børn og voksne, der nyder godt af dem.

0 comment
0 FacebookTwitterPinterestEmail
kontraktmodellen
Eventyr

Kontraktmodellen

by jeff

 

Kontraktmodellen kan du se på billedet herover, og den giver et hurtigt og klart billede af hvordan mange eventyre de forgår og hvilken struktur de er bygget op omkring.

Modellen er kendt under flere forskellige synonymer, og hvis man hører navnet harmoni-disharmoni eller måske den mere udbredte “hjemme ude hjemme” model så er det også dette som der bliver refereret til.

Hjem ude hjem – sådan bruges den

Hvis man læser et eventyr så vil man bemærke at de fleste eventyr hvad end det så er folkeeventyr eller kunsteventyr ofte er bygget op omkring hjemme ude hjemme eller kontraktmodellen.

Kontraktmodellen kan forklares med følgende struktur (hjem ude hjem):

  • Hjemme – kontrakten er intakt. Der er harmoni.
  • Der sker et kontraktbrud.
  • Hovedpersonen går fra at være hjemme (harmoni) til ude (Disharmoni).
  • Det hele ser sort ud, men ved at gennemgå en række prøver bliver det lysere og lysere.
  • Til sidst genetableres kontrakten og hovedpersonen er hjemme igen. Fortællingen ender lykkeligt.

De fleste eventyr starter i trygge rammer. Der er trygt og sikkert og hovedpersonen eller hovedpersonerne har det formentligt godt. Men herefter kan det være at der sker en hændelse der gør at “kontrakten” bliver brudt eller rettere sagt, så sker der et kontraktbrud. Nu forgår handlingen “ude” eller væk fra de trygge rammer og nu skal hovedpersonen igennem en række prøver for at komme hjem igen og for at kontrakten kan blive genetableret.

Som nævnt før så kaldes den også harmoni-disharmoni modellen og det er fordi at man kan tænke på hjemme stadiet som der hvor der er harmoni. Ligeledes kan man tænke på ude stadiet som der hvor der er disharmoni. Dette er en god måde at tænke på det på, når man læser historien igennem. Som sagt så følger de fleste fortællinger eller eventyr denne model og hvis man læser fx Den lille rødhætte igennem eller måske den grimme ælling, så vil man kunne fornemme at dette er strukturen som de er opbygget efter.

Når man er i gang med at analysere et eventyr så er det en meget god ide at bruge denne model og nogle af begreberne fra den. Man kan derfor med god grund snakke om hvornår der opstår kontraktbrud, hvornår og hvilke udfordringer der skal overvindes, og hvornår at man er hjemme eller ude.

Vil du se mere om kontraktmodellen

Hvis du gerne vil høre og se mere om kontraktmodellen så kig videoen her, der er lavet af Simon Andreasen. Det er en rigtig fin video, der gennemgår mange af de ting, som du kan finde i guiden her, men det giver et eksempel med en konkret historie, så man let og hurtigt kan finde ud af hvordan den skal bruges i det virkelige liv.

En ting er nemlig at have læst hvordan man kan bruge den, men en anden ting er at gøre det i praksis. Derfor er det en god ide at genlæse sin historie igennem igen og så have i baghovedet hvordan at kontraktmodellen fungerer, så man hurtigt kan finde ud af hvornår kontraktbruddet opstår og hvornår at man er hjemme, ude og så hjemme igen. Det er ret så interessant at læse mange af de eventyre som man allerede kender igennem igen, for man vil hurtigt finde frem til at de allesammen følger denne model eller hvertfald så gør størstedelen af dem hvertfald.

0 comment
0 FacebookTwitterPinterestEmail
analyse af eventyr
Eventyr

Analyse af eventyr

by jeff

Her finder du metode og skabelon til at lave en god analyse af eventyr.

Eventyr er fortællinger som ofte er blevet fortalt gennem flere generationer og som endelig er blevet skrevet ned så alle kan nyde godt af dem. Denne definiton gælder dog ikke alle eventyr og dette er som regel ofte kun gældende for folkeventyr. Det der derimod kendetegner et hvilket som helst eventyr er at det ofte har nogle specielle kendetræk eller eventyrtræk som man hurtigt kan finde hvis man kigger efter. Et eksempel på et træk så man ved at fortællingen er et eventyr er fx brugen af: “Der var engang” eller tallet tre som ofte går igen flere gange i de fleste eventyr. Det kan også være at der er en prins med i eventyret eller en prinsesse og ligeledes er der ofte tale om et kongerige og måske er hovedpersonen en ridder der skal vinde prinsessens hjerte. Det er ofte træk som disse der kendetegner et eventyr.

Det andet kendetegn ved denne form for fortællinger er at udover at følge den samme model, så er det altid fiktion, og det andet træk er at det næsten altid ender godt, og derved vil man altså ofte kunne forvente en slutning hvor det onde taber og det gode vinder.

Hvis du vil læse mere om hvad et eventyr er, kan du læse det på wiki her.

Analysemodel for eventyr

De fleste analyser af eventyr kan følge samme model, og den beskrives herunder. Hvis du tager udgangspunkt i denne model, når du skal lave din analysemodel for dit eventyr så kan du være sikker på at du kommer rundt om alle de vigtigste ting ved eventyret. Modellen bør følge nogenlunde denne struktur:

  • Type af eventyr – Hvilken slags eventyr er det? Er det et folkeeventyr eller måske et kunsteventyr?
  • Referat eller resume af teksten. Brug gerne nogle få hundrede ord på at give et kort referat af teksten så læseren hurtigt er med på, hvad den går ud på.
  • Tid – hvornår forgår fortællingen, og hvor lang tid forgår den over?
  • Sted og miljø – hvorhenne forgår fortællingen?
  • Beskrivelse af personer og personkarakteristikker – Beskriv de vigtigste personer og hvad deres funktion er i eventyret og eventuelt mere om hvorfor de handler som de gør, og hvad deres motivation er.
  • Hvordan er eventyret bygget op i forhold til dets komposition. Er der billeder med i fortællingen?
  • Hvordan er fortællingen bygget op i forhold til kontraktmodellen.
  • Kig også på hvordan eventyret er bygget op i forhold til aktantmodellen.
  • Hvordan er sproget – er det enkelt eller et avanceret sprog med mange forskellige udtryk og beskrivelser der bliver brugt? Er der metaforer – Fx “han skulle skære det ud i pap for hende”. Kig ligeledes på om der er sammenligninger eller om genstande bliver menneskeliggjort (ses ofte i H.C andersens eventyr.)
  • Er der et budskab eller dybere mening med eventyret?
  • Perspektiver det til andre fortællinger. Det kan både være andre eventyr eller måske andre fortællinger. Hvordan det sammenlignes med andre – både i forhold til muligt budskab, fortælleteknik og lignende.

Den kan dog ændres og alt efter hvilken type eventyr det er, så kan det være at en bestemt sektion er vigtigere ar beskrive end en anden. Så det er op til dig og bedømme det enkelte eventyr. Hvis der fx er mange personer med i eventyret kan det være man bør bruge ekstra plads på at beskrive disse personer.

Type af eventyr

Først og fremmest er det vigtigt at kortlægge hvilke eventyrform der er tale om. Som sagt er der groft sagt to forskellige typer af eventyr. Der er folkeeventyret og der er kunsteventyret.

Folkeeventyr

Folkeeventyret er ofte meget kort og enkelt. Der er ofte meget få personer med i fortællingen. Meget stærk kontrast mellem det gode og det onde. Man følger ofte kun hovedpersonen og hører hvad der er vigtigt for ham eller hende i gennem fortællingen.

Folkeventyr er blevet til over mange århundreder og det bærer historien ofte præg af da den er simplere end fx kunsteventyret i dets struktur og fortælling.

Kunsteventyr

Kunsteventyr er ofte skrevet meget senere og det er fortællinger der bl.a. er skrevet af forfattere som H.C. Andersen, som fandt sin egen stil men samtidig genbrugte nogle af de typiske eventyr træk som findes i folkeeventyr.
Du kan læse mere om genretræk og hvad der kendetegner et kunsteventyr her.

Generelle genretræk for eventyr

Der er nogle træk som ofte går igen i eventyr. Nogle af disse er allerede blevet berørt men bl.a. kan nævnes at de som ofte begynder med sætningen: “Der var engang”. Derudover så indeholder de ofte enten tallet 1, 2, 3 eller 7 som en vigtig del af historien. Fx er der ofte tre udfordringer som helten skal igennem for at kunne klare og besejre det onde. Ligeledes er der som regel en helt eller heltinde i historien. Der er ofte en dybere mening med fortællingen og noget som man kan lære fra det, fx at man ikke skal være for hovmodig eller at man skal tro på sig selv eller lignende.

0 comment
0 FacebookTwitterPinterestEmail