Eventyrtræk

eventyrtræk

Her finder du liste med de mange typiske eventyrtræk som mange eventyr indeholder.

Når man læser et eventyr så vil man ofte opleve at mange af dem har ting der går igen. Et rigtig godt eksempel til at illustrere netop denne pointe er fx når man begynder et eventyr med “der var engang” eller ligeledes vil man også ofte opleve at mange eventyrere indeholder en historie om en prins og prinsesse og ligeledes går tallet tre ofte med i mange eventyre. Der er flere genretræk for eventyr end blot disse og i denne artikel vil du kunne finde en oversigt over alle de mange eventyrtræk der ofte går igen.

Hvis du sidder og skal analysere et eventyr så er dette det helt rigtige sted du er kommet til, for når man analysere et eventyr så er det utrolig vigtigt at man er opmærksom på disse træk og hvilke genretræk der er vigtige for at bedre kunne forstå handlingen over samtidig måske også lave en perspektivering til et andet eventyr.

Hvis du vil lave en god analyse af et eventyr så find vores populære guide her.

Hvilke eventyrtræk findes

Herunder finder du en liste med de mange evefentyrtræk som du skal være opmærksom på og som ofte kendetegnes ved et eventyr.

  1. Begynder ofte med: “Der var engang”
  2. Tallene 3 og 7 indgår ofte på den ene eller den anden måde i fortællingen. 3-tallet er isæt et af de vigtige elementer som man ofte ser går igen i mange eventyr. Det kan fx være at der er tre søstre, eller tre udfordringer der skal overvindes.
  3. Der er ofte en helt eller heltinde med i historien.
  4. Der er ofte et vigtigt budskab bag historien.
  5. Evenytret følger ofte kontraktmodellen også kendt som hjemme ude hjemme.
  6. Eventyret følger ofte en kronologisk rækkefølge.
  7. Det vil ofte være handlingsdrevet
  8. Der er ofte meget få vigtige personer med.
  9. Sproget er enkelt og der er ofte simple og korte sætninger.

Eventyrtræk for folkeeventyr og kunsteventyr

Som mange sikkert allerede ved så er der to forskellige typer af eventyr og der er faktisk forskellige genretræk for disse to typer. De kigges der nærmere på i denne sektion.

Listen som du finder ovenover beskriver primært de eventyrtræk der er gældende for folkeeventyret. Eventyrtræk for kunsteventyret kigges på her.

  • Kunsteventyr er ofte forfattet af en konkret og kendt person. I modsætning til folkeeventyr der er gået fra mund til mund og er blevet genfortalt gennem generationer.
  • Historien kan være mere kompleks i et kunsteventyr og der kan være flere personer med.
  • I et kunsteventyr siger man ofte at handlingen er persondrevet. Her er det personernes motiver og ønsker der præger meget af handlingen. Dette står i kontrast til folkeeventyret som ofte er handlingsdrevet. og tingene sker derfor uden at hovedpersonen har indflydelse på det.
  • Personernes følelser og motivationer bliver nærmere beskrevet.

Kunsteventyr

kunsteventyr

Hvad er et kunsteventyr? Det får du kort og præcist svar på i guiden her.

Et kunsteventyr er, som navnet antyder et en form for eventyr. Hvis man hurtigt vil have en ide om, hvad der er et kunsteventyr, så kan man tænke på en masse af H.C. Andersens eventyr.

Hvis man tænker på folkeeventyr som er den anden form for eventyr, som man ofte bliver fortalt eller læser, så er disse fortællinger ofte meget simple, og man hører ofte kun om en eller to hovedpersoner. Der er ofte en meget simpel handling og det er sjældent at der bliver sprunget i tid.

Meget simpelt fortalt så tillader kunsteventyr at man benytter sig af nogle af virkemidlerne fra folkeeventyr, men man kan godt lave historien en smule mere kompleks og renskrevet.

Kunsteventyr genretræk

Således har et kunsteventyr altså nogle af de følgende genretræk eller træk:

  • Kan springe i tid, og kan inkludere flashbacks
  • Ofte beskrives personerne mere detaljeret og deres følelser og handlingsmønstre bliver beskrevet i detaljer. (I modsætning til et folkeeventyr hvor man ikke får fortalt meget om de dybere tanker som hovedpersonerne gør sig.)
  • Som ved et hvilket som helst eventyr så skal man holde øje med tallene, 3 og 7 som ofte går igen. Tænk fx bare på Snehvide og de 7 små dværge eller andre fortællinger og eventyr hvor hovedpersonen skal igennem tre udfordringer eller hvor der er tre genstande eller personer (fx tre søstre).
  • Det er en persondrevet historie (i modsætning til et folkeeventyr, hvor den ofte er handlingsdrevet.)
  • Personerne er dybere, og de kan godt ændre sig i takt med at de lærer nye ting og udvikler sig igennem historien. Dette kalder man at personerne er “runde”. Dette står i kontrast til personer i folkeeventyr som ofte ikke ændre sig, men derimod har den samme opførsel gennem hele historien – man siger her at de er “flade
  • Personerne bliver ofte beskrevet meget bedre i detaljer.

Vil du læse meget mere om alle eventyrtræk så find dem i guiden her. Rigtig god hvis du er ved at analysere et eventyr.

Mere om kunsteventyr

Som nævnt tidligere så er mange af de mest kendte kunsteventyr skrevet tilbage i 1800-tallet af bl.a. H.C. Andersen der har skrevet mange af de mest populære kunsteventyr som fx Den grimme ælling, eller Klods Hans. Da man første gang hørte om disse nye former for eventyr der blev skrevet af forfattere rundt om i verden, der var man ikke meget for det, da man ofte så det som fortællinger, der kun henvendte sig til børn.

I dag er det dog slet ikke sådan at man ser på kunsteventyr og det er både børn og voksne, der nyder godt af dem.

Kontraktmodellen

kontraktmodellen

 

Kontraktmodellen kan du se på billedet herover, og den giver et hurtigt og klart billede af hvordan mange eventyre de forgår og hvilken struktur de er bygget op omkring.

Modellen er kendt under flere forskellige synonymer, og hvis man hører navnet harmoni-disharmoni eller måske den mere udbredte “hjemme ude hjemme” model så er det også dette som der bliver refereret til.

Hjem ude hjem – sådan bruges den

Hvis man læser et eventyr så vil man bemærke at de fleste eventyr hvad end det så er folkeeventyr eller kunsteventyr ofte er bygget op omkring hjemme ude hjemme eller kontraktmodellen.

Kontraktmodellen kan forklares med følgende struktur (hjem ude hjem):

  • Hjemme – kontrakten er intakt. Der er harmoni.
  • Der sker et kontraktbrud.
  • Hovedpersonen går fra at være hjemme (harmoni) til ude (Disharmoni).
  • Det hele ser sort ud, men ved at gennemgå en række prøver bliver det lysere og lysere.
  • Til sidst genetableres kontrakten og hovedpersonen er hjemme igen. Fortællingen ender lykkeligt.

De fleste eventyr starter i trygge rammer. Der er trygt og sikkert og hovedpersonen eller hovedpersonerne har det formentligt godt. Men herefter kan det være at der sker en hændelse der gør at “kontrakten” bliver brudt eller rettere sagt, så sker der et kontraktbrud. Nu forgår handlingen “ude” eller væk fra de trygge rammer og nu skal hovedpersonen igennem en række prøver for at komme hjem igen og for at kontrakten kan blive genetableret.

Som nævnt før så kaldes den også harmoni-disharmoni modellen og det er fordi at man kan tænke på hjemme stadiet som der hvor der er harmoni. Ligeledes kan man tænke på ude stadiet som der hvor der er disharmoni. Dette er en god måde at tænke på det på, når man læser historien igennem. Som sagt så følger de fleste fortællinger eller eventyr denne model og hvis man læser fx Den lille rødhætte igennem eller måske den grimme ælling, så vil man kunne fornemme at dette er strukturen som de er opbygget efter.

Når man er i gang med at analysere et eventyr så er det en meget god ide at bruge denne model og nogle af begreberne fra den. Man kan derfor med god grund snakke om hvornår der opstår kontraktbrud, hvornår og hvilke udfordringer der skal overvindes, og hvornår at man er hjemme eller ude.

Vil du se mere om kontraktmodellen

Hvis du gerne vil høre og se mere om kontraktmodellen så kig videoen her, der er lavet af Simon Andreasen. Det er en rigtig fin video, der gennemgår mange af de ting, som du kan finde i guiden her, men det giver et eksempel med en konkret historie, så man let og hurtigt kan finde ud af hvordan den skal bruges i det virkelige liv.

En ting er nemlig at have læst hvordan man kan bruge den, men en anden ting er at gøre det i praksis. Derfor er det en god ide at genlæse sin historie igennem igen og så have i baghovedet hvordan at kontraktmodellen fungerer, så man hurtigt kan finde ud af hvornår kontraktbruddet opstår og hvornår at man er hjemme, ude og så hjemme igen. Det er ret så interessant at læse mange af de eventyre som man allerede kender igennem igen, for man vil hurtigt finde frem til at de allesammen følger denne model eller hvertfald så gør størstedelen af dem hvertfald.

Analyse af eventyr

analyse af eventyr

Her finder du metode og skabelon til at lave en god analyse af eventyr.

Eventyr er fortællinger som ofte er blevet fortalt gennem flere generationer og som endelig er blevet skrevet ned så alle kan nyde godt af dem. Denne definiton gælder dog ikke alle eventyr og dette er som regel ofte kun gældende for folkeventyr. Det der derimod kendetegner et hvilket som helst eventyr er at det ofte har nogle specielle kendetræk eller eventyrtræk som man hurtigt kan finde hvis man kigger efter. Et eksempel på et træk så man ved at fortællingen er et eventyr er fx brugen af: “Der var engang” eller tallet tre som ofte går igen flere gange i de fleste eventyr. Det kan også være at der er en prins med i eventyret eller en prinsesse og ligeledes er der ofte tale om et kongerige og måske er hovedpersonen en ridder der skal vinde prinsessens hjerte. Det er ofte træk som disse der kendetegner et eventyr.

Det andet kendetegn ved denne form for fortællinger er at udover at følge den samme model, så er det altid fiktion, og det andet træk er at det næsten altid ender godt, og derved vil man altså ofte kunne forvente en slutning hvor det onde taber og det gode vinder.

Hvis du vil læse mere om hvad et eventyr er, kan du læse det på wiki her.

Analysemodel for eventyr

De fleste analyser af eventyr kan følge samme model, og den beskrives herunder. Hvis du tager udgangspunkt i denne model, når du skal lave din analysemodel for dit eventyr så kan du være sikker på at du kommer rundt om alle de vigtigste ting ved eventyret. Modellen bør følge nogenlunde denne struktur:

  • Type af eventyr – Hvilken slags eventyr er det? Er det et folkeeventyr eller måske et kunsteventyr?
  • Referat eller resume af teksten. Brug gerne nogle få hundrede ord på at give et kort referat af teksten så læseren hurtigt er med på, hvad den går ud på.
  • Tid – hvornår forgår fortællingen, og hvor lang tid forgår den over?
  • Sted og miljø – hvorhenne forgår fortællingen?
  • Beskrivelse af personer og personkarakteristikker – Beskriv de vigtigste personer og hvad deres funktion er i eventyret og eventuelt mere om hvorfor de handler som de gør, og hvad deres motivation er.
  • Hvordan er eventyret bygget op i forhold til dets komposition. Er der billeder med i fortællingen?
  • Hvordan er fortællingen bygget op i forhold til kontraktmodellen.
  • Kig også på hvordan eventyret er bygget op i forhold til aktantmodellen.
  • Hvordan er sproget – er det enkelt eller et avanceret sprog med mange forskellige udtryk og beskrivelser der bliver brugt? Er der metaforer – Fx “han skulle skære det ud i pap for hende”. Kig ligeledes på om der er sammenligninger eller om genstande bliver menneskeliggjort (ses ofte i H.C andersens eventyr.)
  • Er der et budskab eller dybere mening med eventyret?
  • Perspektiver det til andre fortællinger. Det kan både være andre eventyr eller måske andre fortællinger. Hvordan det sammenlignes med andre – både i forhold til muligt budskab, fortælleteknik og lignende.

Den kan dog ændres og alt efter hvilken type eventyr det er, så kan det være at en bestemt sektion er vigtigere ar beskrive end en anden. Så det er op til dig og bedømme det enkelte eventyr. Hvis der fx er mange personer med i eventyret kan det være man bør bruge ekstra plads på at beskrive disse personer.

Type af eventyr

Først og fremmest er det vigtigt at kortlægge hvilke eventyrform der er tale om. Som sagt er der groft sagt to forskellige typer af eventyr. Der er folkeeventyret og der er kunsteventyret.

Folkeeventyr

Folkeeventyret er ofte meget kort og enkelt. Der er ofte meget få personer med i fortællingen. Meget stærk kontrast mellem det gode og det onde. Man følger ofte kun hovedpersonen og hører hvad der er vigtigt for ham eller hende i gennem fortællingen.

Folkeventyr er blevet til over mange århundreder og det bærer historien ofte præg af da den er simplere end fx kunsteventyret i dets struktur og fortælling.

Kunsteventyr

Kunsteventyr er ofte skrevet meget senere og det er fortællinger der bl.a. er skrevet af forfattere som H.C. Andersen, som fandt sin egen stil men samtidig genbrugte nogle af de typiske eventyr træk som findes i folkeeventyr.
Du kan læse mere om genretræk og hvad der kendetegner et kunsteventyr her.

Generelle genretræk for eventyr

Der er nogle træk som ofte går igen i eventyr. Nogle af disse er allerede blevet berørt men bl.a. kan nævnes at de som ofte begynder med sætningen: “Der var engang”. Derudover så indeholder de ofte enten tallet 1, 2, 3 eller 7 som en vigtig del af historien. Fx er der ofte tre udfordringer som helten skal igennem for at kunne klare og besejre det onde. Ligeledes er der som regel en helt eller heltinde i historien. Der er ofte en dybere mening med fortællingen og noget som man kan lære fra det, fx at man ikke skal være for hovmodig eller at man skal tro på sig selv eller lignende.