Den grimme ælling analyse

den grimme ælling

Den Grimme Ælling Analyse

Den Grimme Ælling er ét af de mest kendte eventyrer fra H. C. Andersen. Det er et eventyr, som stort set alle danskere kender. Han påbegyndte eventyret i år 1842, og skrev i oktober 1943 i sin almanak: “Endt Eventyret Svaneungen”. Herunder kan du finde et kort resume og en efterfølgende analyse af Den Grimme Ælling.

Resume af den grimme ælling

I Den Grimme Ælling følger vi en svaneunge, der klækkes i en andegård i nærheden af en herregård. I første del af historien er hverken svaneungen eller de øvrige dyr klar over, at det ikke er en and. Som følge af et anderledes udseende bliver den behandlet dårligt. Det er specielt af de andre ænder og svaneunger.

Der er blandt andet op til flere ænder, der siger “ham svaneungen ville vi ikke tåle”, at “han er for stor og for aparte”, “så skal han nøfles” og andre dyr omtaler endda den lille svaneunge som “inderlig styg” og “fæle spektakel”. Den bliver både bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af de forskellige dyr i eventyret.

Det er først til sidst i eventyret, at det faktisk bliver afsløret af H. C. Andersen, at den grimme ælling er en svaneunge. Det sker når svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner, hvor den tror, den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser i stedet sit eget spejlbillede i vandoverfladen.

Analyse

Dette eventyr finder sted i to forskellige hovedmiljøer. Det første miljø er ved andemoderens rede, hvor dens æg klækker. Her befinder vi os ude på landet nær en gammel herregård. I eventyret er det af H. C. Andersen beskrevet som et smukt og idyllisk sted. Det er dog ikke just et miljø, der er præget af en stor venlighed.

Hvis man overfører andemoderens tilholdssted til det menneskelige samfund, så kan det bedst betegnes som værende den øvre klasse. Det er derfor et sted, hvor det kan medføre skam og udelukkelse, hvis du er mindre tiltrækkende eller ikke at passe ind. Samtidig vil det kunne resultere i, at familiens rygte ikke forbliver intakt.

Det andet miljø den grimme ælling befinder sig i, er den mose, hvor den tilbringer senvinteren og foråret. Mosen befinder sig i en smuk og blomstrende have. Her kommer der blandt andet små børn og fodrer den, og beundrer dens skønhed. Og her lever den i lykke sammen de ældre svaner, da eventyret er til ende.

Foruden de to hovedmiljøer, så er der også to sidemiljøer. Andegården, hvor ællingerne bliver bragt hen til af andemoderen. På samme vis som ved reden, er det et overklassemiljø uden accept for forskelligheder. Der er også bondegården, hvor ællingen føres til af bonden. Her er der tale om et mere kaotisk miljø.

Hjemme ude hjemme-modellen

Den Grimme Ælling kan som følge af ovenstående indsættes i den kendte hjemme ude hjemme-model. Ællingen begynder hjemme, men det er tydeligvis ikke noget idyl for den. Uden at den sætter ord på sine behov, så flygter den ud i verden. Det gør den for at finde kærlighed og anerkendelse, som den ikke har fået.

Den går gennem en lang række prøvelser, hvor den bliver foragtet og misforstået, før den finder ud af, hvem den faktisk er. Det sker, når den finder sit rette hjem hos svanerne i haven og med børnenes beundring. Her kan den finde en idyl på et højere plan, end hvor den oprindeligt kommer fra, som før var hjemme.

Hjemme ude hjemme modellen er også kendt som kontraktmodellen. Læs mere om den her.

Aktantmodellen

Det er faktisk også et eventyr, der kan sættes ind i en anden eventyrmodel: aktantmodellen. I denne model er ællingen subjektet. Uden at det er direkte fortalt, så søger den både kærlighed og anerkendelse, som er objektet. Der er mange aktanter, der modarbejder den såsom moderen, søsteren, katten, hønen mv.

I eventyret får den dog hjælp af tre svaner, der stryger den kærligt med næbbet, hvorfor de er hjælpere. Den giver dem anerkendelse og modtager den kærlighed, den ikke havde før. Handlingen foregår ikke på noget bestemt, men da årstidernes skifter fra sommer til forår, så strækker sig handlingen sig over ca. et års tid.

Sproget

Sproget er generelt meget beskrivende. Derfor kan man også nemt forestille sig de fantastiske billeder af eventyret. Eventyret er dertil også spækket med adjektiver, hvilket inkluderer både positive og negative af slagsen. Det gøres for at beskrive en fyldestgørende stemning, så læserens fantasi bliver sat godt i gang.

Ét af de klare kendetegn for både H. C. Andersen generelt, men særligt dette eventyr er, at han ofte bruger ste på enden af sine adjektiver. Det gør sig for eksempel gældende, når ællingen bliver beskrevet som “den smukkeste svane på søen”. Det gøres for at understrege den fantastiske verden, eventyret udspiller sig i.

Et både beskrivende og detaljeret billedrigt sprog er ét af kendetegnene for et kunsteventyr. Det er også tydeligt at læse, at det er et sprog, der bærer præg af, at H. C. Andersen før i tiden fortalte hans eventyr, før han skrev dem ned. Det er nemlig kun ællingen, man kender, og der er også kun ét hovedforløb i eventyret.

Personkarakteristik

I eventyret er der primært tre vigtige personer. Det er henholdsvis hønen, andemoderen og den grimme ælling, der er tale om. Herunder følger der en personkarakteristik af de tre karakterer i eventyret.

Andemoderen:

Andemoderen indtager en moderrolle meget oprigtigt, og er derfor også dén, der beskytter ællingen. Det er også hende, der giver ham omsorg. I stedet for at lade ægget ligge, så ruger hun det ud, og betragter herefter ællingen som værende én af sine egne, på trods af at alle omkring hende modsiger dette og sætter sig imod.

Lige så stille bliver hun dog påvirket af de øvrige karakterers indsigelser. Til resulterer i, at hun til sidst ønsker ham langt væk fra hende. Det er dog ikke gjort tydeligt, om det er for hendes egen skyld eller det for den grimme ællings skyld. Hendes følelser kendes gennem hendes handlinger, og hun er derfor en flad person.

Hønen:

Hønen er en del af eventyret, for at symbolisere overklassen. Den er meget efter den grimme ælling, og gør bestemt ikke nogen indsigelser, da ællingen beslutter sig for at drage ud i den store verden. Det gør den ikke, fordi hønen mener, at den grimme ælling ikke har været i stand til at tilpasse sig til det samfund, de bor i.

Det er også hønen, der i løbet af eventyret foreslår ællingen, at den skal tage sig sammen, og blot indordne sig ved at blive som de andre. Det har ællingen dog ikke evnerne til. På lige fod med andemoderen, så kender man også kun til hønens tanker gennem dens handlinger, hvorfor igen er tale om en såkaldt flad person.

Ællingen:

Ællingen bliver udklækket i en verden, hvor den ikke føler, at den hører til. Den ligner nemlig ikke nogen af de andre ællinger. Dertil opfører den sig heller ikke som de andre, og den tænker faktisk heller ikke som de andre. Ifølge de andre, så mener de andre ællinger oven i købet også at han er både stor og styg.

De andre karakterer i området kan ikke acceptere ham, og derfor bliver han mobbet og holdt udenfor. Det er med til at køre den lille ælling helt i sænk. Heldigvis er han meget viljestærk, og begiver sig derfor ud i den store verden, for at finde et sted, hvor han passer ind. Han søger både accept og kærlighed.

Til sidst finder den de andre svaner i søen, hvorefter den opnår en udvikling fra den grimme ælling til den smukkeste svane. Herefter føler den sig lykkelig og accepteret. Man føler ællingen i eventyret og er derfor også inde i ællingens tanker og følelser. Derfor er det ikke en fald person, men derimod en rund person.

Tema

Temaet er den menneskelige udvikling og at skabe sin egen identitet. Det handler om at finde sin egen vej i livet, i stedet for blot at forsøge at passe ind og blive som de andre. Det handler også om, at det er værd at tage kampen op, for at få et liv fyldt med lykke og kærlighed. På dette punkt skal du ikke stille dig tilfreds.

I dette eventyr skal hønen, de andre ællinger og moderne repræsenterer overklassen, hvor det man skal være som de andre, og ikke skille sig ud. Det er også derfor, ællingen er et element, der ender med at trodse den nærmest kunstige biedermeier-idyl, der præger andegården, hvor den grimme ælling bliver udklækket.

Periode

Det er et eventyr, der er skrevet under romantikken. Det er en periode, der strækker sig fra starten af 1800-tallet frem til ca. 1870. I denne periode gik man imod den hidtidige dyrkelse af fornuften, og påviste, at der var mere i verden, end hvad fornuften kunne forklare – herunder kærlighed, tro og naturens vidundere.

Det var også i denne periode, at man igen begyndte at finde de gamle genrer frem igen – herunder kunst- og folkeeventyr. Det er et fremtrædende element i eventyret, at dén der følger sin følelser, er den der klarer sig bedst. Det er også noget, der går rigtig godt i spænd med andre eventyr, der er skrevet under romantikken.

Den Blomstrende Have analyse

den blomstrende have analyse

Analyse og resume af novellen Den Blomstrende Have

Den Blomstrende Have er skrevet af Naja Marie Aidt. Den er udgivet af Gyldendal i 1993. Det er en novelle, hvilket kendetegnes på flere punkter. Det er en historie med få personer, der strækker sig over relativt kort tid, og den starter in media res. Det er alle punkter, der kendetegner en klassisk novelle.

Herunder finder du et resume og en analyse af Den Blomstrende Have, som er én af Naja Maria Aidts mest populære noveller.

Resume af Den blomstrene have

Den Blomstrende Have er en fortælling, der foregår tilbage i 1978. Den handler om to venner, der er på ferie sammen. Hovedpersonen er Thomas på 14 år, der er på ferie i Thomas’ bedsteforældres sommerhus sammen med hans bedste ven. Hans bedste ven hedder Erik og er ligeledes 14 år. Man følge de to drenges ferietur.

Med på denne ferietur er også Thomas’ kedelige kusine, der hedder Mette. Det er ikke længere børn, men teenagere, de begynder at blive voksne. Derfor er det også mere naturligt, at man i denne alder begynder at nære følelser for hinanden. Det er dog ikke alle tre personer, der er helt klar over, at det faktisk er tilfældet.

Erik er nemlig rigtig glad for Thomas’ kusine Mette, mens Thomas faktisk giver udtryk for en stor fascination af Erik. Det kan tolkes på flere måder, men det er dog klart noget, der betyder, at han nærer nogle ubevidste seksuelle følelser for Erik. Desværre for Thomas, kommer det ikke til at gå den vej, han ønsker det skal gå.

I løbet af ferien i det føromtalte sommerhus bliver Erik og Mette meget tætte. Det ender faktisk også med at de kysser. Det er dog ikke noget Thomas bliver glad for. Faktisk bliver han direkte jaloux, og som følge heraf begynder han at behandle Mette dårligt. Det ender med at Thomas skubber Erik ufrivilligt væk fra sig.

Analyse af Den blomstrende have

Herunder følger der en grundig analyse af novellen fra Den Blomstrende Have, der – som sagt – er skrevet af Naja Marie Aidt. I denne forbindelse kommer vi ind på hhv. komposition, tema, symbolik og fortolkning. Du kan læse nærmere om de enkelte analysepunkter herunder og danne dig et overblik over hele analysen.

Komposition

Der er tale om en novelle, der er skrevet med en jeg-fortæller. Det er i form af hovedpersonen Thomas. Det har flere betydninger for, hvordan novellen udvikler sig og hvordan den læses. Læseren ved ikke blot, hvad Thomas siger og gør. Læseren har nemlig også et direkte indblik i Thomas’ tanker i løbet af denne novelle.

Det skal dog nævnes, at der flere gange i løbet af novelle bliver brugt pronomenet “vi”. Det er dog primært i starten, at det er aktuelt. Det gøres, da Thomas og Erik i starten er en enhed, der gør alting sammen. Det er dog noget, der kommer til at ændre i løbet af novellen, hvilket også kan mærke på fortællermåden.

I takt med at Erik bliver mere og mere forelsket i Mette, så begynder de to bedste venner også stille og roligt at glide mere fra hinanden. Derfor sker også et skifte i pronomenet, der går fra overvejende at være et “vi”, til i en højere grad blot at være et “jeg”. Som nævnt herover, så gør det blot fortællingen mere interessant.

I slutningen er der dog i højere grad tale om en blanding af “vi” og “jeg”. Det skal tolkes som om, at tingene så småt er ved at vende tilbage til den tilstand, der var mellem de to venner i starten. Der er dog noget, der er forandret, hvorfor det aldrig helt bliver det samme, som det var, inden de tog afsted på en ferie sammen.

Det er en novelle, der følger en klassisk komposition i en novelle: In medias res, ét handlingsforløb, der strækker sig over kort tid og få personer. Der er også en konflikt i form af trekantsdramaet mellem Mette, Erik og Thomas. Dråben der får bægeret til at flyde over, er når Erik fortæller, at han har kysset med Mette.

Tema

Det er en novelle, der berører en lang række temaer. Det er dog især i forholdet mellem to mænd, der bliver udforsket i denne fortælling. Thomas og Eriks forhold bliver nemlig sat på prøve, da Mette begynder at være en stor del af Eriks liv og derved begynder at fylde meget i Eriks hoved i løbet af deres sommerferie.

Som følge af dette, så bliver de to drenges maskuline forhold også udfordret på dramatisk vis af det feminine. Kvinden (der i denne historie er Mette) bliver fremstillet som det fristende, der udfordrer det ‘rene’. Dertil forsvinder drengenes uskyld også gradvist i løbet af novellen, i takt med at Mettes rolle i novellen forøges.

Det er en novelle, hvor temaet i høj grad er kærlighed. Det er dog også en novelle, der handler om at man via kærlighed kan forlade barndommen, og på denne måde overgå til at være voksen. Samtidig er det også et tema, at alle skal accepteres, og at der skal være plads til alle – her i form af Thomas’ kærlighed til Erik.

Miljø

Der er ikke stort skifte i miljøet. Det er dog én af de overvejende årsager til at Thomas er i så godt humør. Allerede i starten af historien byder de sommeren velkommen, og det er generelt noget, der giver mere energi. Det er dog ikke noget, der varer ved, for det ænder sig, når Erik siger, at han har kysset med Mette.

Det er nemlig noget, der ender med at få Thomas til at ændre sin opfattelse af omverdenen en smule. Indtil Thomas får at vide, at hans bedste ven har kysset med hans kusine, har Thomas altid beskrevet miljøet meget præcist. Efter han har fået dette fortalt, så er det dog som om, at han helt stopper med at beskrive miljøet.

Efter det er sket, så ender det med at han beskriver både miljø og hans egen situation på en lidt mere negativ vis. Han begynder f.eks. at beskrive, at det er hårdt at cykle tilbage igen. Det virker også som om, at Thomas er en person, der lader sit humør ændre på hans opfattelse af det miljø og den verden, han befinder sig i.

Symbolik

Symbolik er også en stor del af denne novelle fra Naja Maria Aidt. Der er nemlig tale om en novelle, hvor der forekommer op til flere symboler med henvisning til Syndefaldsmyten. Det kommer til udtryk, når Erik mister sin uskyld til Mette i haven. Efter dette er sket, så påbegynder han også sin store overgang fra barn til voksen.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en allusion til Adam og Eva, der bliver smidt ud af Paradisets Have. Dertil optræder der også en passage, hvor Mette går og plukker flotte pæoner. Det er en type blomst, der symboliserer skam, hvilket også er en vigtig del af Syndefaldsmyten, som der også henvises til herover.

Ikke nok med det, så er sommeren også ved at gå på hæld. Det er et symbol for en æra, der er ved at være forbi. I dette tilfælde er det barndommen og livet i Paradisets Have, der er ved at være slut, hvorefter de barske realiteter i livet begynder. Det kommer blandt andet til udtryk i drengenes adskillelse, når Erik muligvis flytter til England med sin far.

Fortolkning

Der er op til flere forskellige temaer i novellen. Der er dog i høj grad fokus på overgangen fra barn til voksen, kærlighed, seksualitet og venskab. Det er noget, man kan vælge at perspektivere til det, der i dag er blevet til et kendt fænomen mellem unge drenge; ”bros before hoes”, som oprindeligt stammer fra det store USA.

Det er selvfølgelig noget, der også bliver afspejlet i, at Thomas begynder at føle, at han er blevet forladt i barndommen af din bedste ven Erik. Det er en opfattelse, han begynder at få, fordi deres tidligere liv hele tiden har foregået synkront, men det er ikke længere tilfældet. Og det er til stor irritation for Thomas.

Dertil er det også en novelle, der byder på et trekantsdrama. Det er med til at understøtte, at der er tale om en problematik om, hvor svær kærlighed kan være, når man er i teenageårene. Det er der mange teenagere, der kender til, men for Thomas kan det være særligt hårdt, da han er forelsket i en person af samme køn.

Sidst men ikke mindst optræder der også allusioner til Syndefaldsmyten. Det er noget, der sker i form af Eriks overgang fra barn til voksen, når han møder Mette. Det er dog også noget, der kommer til udtryk i Thomas’ mangel på den selvsamme overgang fra barn til voksen. Derfor har Thomas det også meget svært med det.

Endvidere er novellen også opbygget på en sådan vis, at Mette fremstår som Eva, der frister Adam, der i dette tilfælde er Erik, hvilket resulterer i en udelukkelse fra den uskyldige barndom. Barndommen er selvfølgelig et symbol på Paradisets Have, som Adam og Eva bliver smidt ud fra, fordi de trodser Gud.

De røde sko analyse

de røde sko analyse

Her finder du analyse og resume af De Røde Sko af H.C. Andersen

De Røde Sko er et eventyr, der er skrevet H. C. Andersen. Det er ét af hans mindre kendte eventyrer, men er dog fortsat relativt udbredt blandt danskerne. Det blev udgivet for første gang d. 7. april 1845. Det er derfor et næsten 175 år gammelt eventyr, der er skrevet af én af Danmarkshistoriens største forfattere.

Resume

De Røde Sko er et eventyr, der handler om en ung og lille pige, der hedder Karen. Hun er en pige, der lever under fattige vilkår. Hun lever kun sammen med hendes mor, der ikke har specielt mange penge. Derfor har hun ikke råd til at købe tøj til lille Karen, hvorfor hun i stedet forsøger at lave det meste af det på egen hånd.

Det er også som følge af dette, at hendes mor er nødt ti at sy et par kluntede røde sko til Karen. De bliver overrakt til Karen den dag moren bliver begravet, efter hun er afgået ved døden som følge af længere tids sygdom. Det er naturligvis også som følge af denne gave, at eventyret har fået navnet ”De Røde Sko”.

Den selvsamme dag bliver Karen adopterer af en gammel kone. Det betyder også, at hun kan se frem til at nyt og bedre liv. Den gamle kone vælger at brænde de sko, Karen har fået af sin mor. Da Karen skal konfirmeres, får hun et par nye sko af den gamle dame, som hun kan tage på til sin konfirmation.

Hun er dog ikke klar over, at der er tale om røde sko igen, da hun er svagtseende som følge af hendes alder. Disse sko bliver forbandet af en gammel soldat med rødt skæg. Tredje gang, han forbander skoene, begynder hun ustoppeligt at danse. Derfor får hun hugget fødderne af, i håbet om, at hun vil stoppe med at danse.

Karen er derfor nødt til at erkende sin synd, efter at have haft de røde sko på i kirken til hendes konfirmation. Det gør hun, og hun beder til Gud. Til sidst dør hun dog, men hun er blevet frelst, og er derfor atter blevet et uskyldigt menneske.

Analyse

Eventyret er skrevet i tredjeperson, med indresyn på hovedpersonen Karen. Det er et kunsteventyr, som er et eventyr, der er en nedskrevet fortælling med en kendt forfatter. I dette tilfælde er det skrevet af H. C. Andersen, og har også et kendt udgivelsesår. Derfor passer dette også perfekt til De Røde Sko.

Dertil er det også et eventyr, hvor en ung skikkelse rejser væk fra hjemmet og skal gennemgå nogle prøver. I det her tillfælde er det Karen, der rejser væk og gennemgår disse prøvelser. For at få hjælp, skal de vise at de er værdige. Det skal Karen gøre ved at indrømme hendes synd, og så får hun hugget sine fødder af.

Eventyret slutter typisk, når lykken er nået. I De Røde Sko er det når Karen har overvundet sin frygt, og vender tilbage til kirken, for at blive forløst fra smerten ved fødderne. Derfor slutter det hele med at hun bliver et fromt og uskyldigt menneske igen, der også ender i Guds rige, hvor hun selv ønsker at ende til sidst.

Tal og magi

Som det også gør sig gældende for et væld af øvrige eventyrer, så er der også gjort brug af det magiske 3-tal i De Røde Sko af H. C. Andersen. Det er noget, der kommer til syne både tredje gang pigen har skoene på, men også tredje gang soldaten siger: “Hvilke dejlige dansesko, sid fast når I danser!”.

Levende ting

I eventyr er der ofte levende ting. Det er der også i De Røde Sko. Her der skoene blandt andet en levende ting, fordi de bliver forbandet af den gamle soldat med krykkestok. Han forbander nemlig hendes sko, da du hun skal konfirmeres. Her rækker hun nemlig sin fod ud for også at få skoene pudset ligesom den gamle kone.

I denne forbindelse siger soldaten: “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”, mens han med hånden slår på skoens såler. På vej hjem gentager soldaten det, og hun kan ikke lade være med at danse lidt. Derfor tager den gamle kone skoene af hende. Mens den gamle kone ligger syg, skal Karen afsted til et bal.

Til dette bal vælger hun at tage hendes røde sko på. Til ballet kunne hun ikke lade være med at danse. På vej hjem møder hun igen soldaten, der for tredje gang siger “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”. Derefter kunne Karen ikke stoppe med at danse igen, før hun fik hugget hendes fødder af.

Arketyper

Den gamle kone, der tager Karen til sig i De Røde Sko, er ikke en arktype, som det f.eks. er tilfældet i Snehvide. Det skyldes at hun selv vælger at tage Karen til sig. Derfor er det ikke en fortælling, der handler om det gode mod det onde. Det er derimod en historie, der er mere følelsesmæssige og virkelighedstro.

Miljø og tid

Der ikke givet nogle klare indikationer på, hvornår eventyret finder sted. Derfor antages det, at det foregår på omkring samme tid som H. C. Andersen selv levede. Miljøet er ude på landet, da der er marker, men også en kende by. Samtidig er det også et eventyr, der foregår i både et fattigt og dernæst mere rigt miljø.

Personkarakteristik

Den indre personkarakteristik bærer primært præg af, at hun er meget materialistisk. Er der tale om den ydre personkarakteristik, så er der i stedet mere fokus på, at det er en lille, fin og nydelig pige, der fødes og lever under fattige vilkår med sin mor. Efter hendes mors død, adopteres hun til mere velhavende vilkår.

Morale

Moralen og budskabet i det smukke eventyr af H. C. Andersen, er at man ikke skal lade sig tiltale af materielle fristelser, og at man ikke skal tilsidesætte sin tro for forfængelighed og stolthed. Gør man det, så bliver man straffet. Og først når man har erkendt sin syn, bliver man frelst – præcis som det sker for Karen i eventyret.

Vil du læse hvordan man laver en god analyse af en novelle? Læs med her

Kronik analyse

kronikanalyse

Her får du svaret på hvordan man bedst muligt laver en kronik analyse.

En kronik er en artikel, der kan findes i aviser og lignende. Meget kort fortalt så er en kronik en tekst, der forsøger at belyse et emne og kommentere på det således at læseren får belyst det på en måde så man får en bredere forståelse for det. I denne guide vil du kunne finde mere om de mange kendetegn og genretræk ved en kronik som man er nødt til at kende til hvis man vil lave en så god analyse som muligt.

Kronikken er dansk fænomen der er over hundrede år gammelt. Kronikken som begreb blev opfundet af avisen Politiken, som trykte en kronik i deres avis i 1905.

Hvordan laver man en analyse af en kronik

Her følger en oversigt over de punkter man bør tænke på og også gerne besvare for at lave en fyldestgørende analyse af kronikken. Det er vigtigt at have i baghovedet at denne struktur eller denne model ikke absolut skal følges til punkt og prikke. Kronikker er forskellige og det kan derfor være at man skal udfylde nogle punkter for en kronik hvorimod det kan være at man skal besvare andre punkter for en anden kronik.

Du kan strukturere din analyse af kronikken således. Husk i øvrigt når du analysere at det er en utrolig god ide (og næsten et must) at du benytter dig at eksempler fra teksten til at underbygge det du mener. Når du referer til teksten så husk altid at bruge citattegn omkring det du skriver så læseren hele tiden er klar over, hvornår du citerer direkte fra kronikken.

  • Præsentation af din kronik. Her kan du komme ind på titlen, hvem der har skrevet den og i hvilken avis den blev trykt. Kom også gerne med et kort resume af kronikken, så læseren får et dybere indblik i hvad den handler om.
  • Grav dybere ned i indholdet i kronikken. Kig nu nærmere på hvilket emne der belyses, hvem modtageren er, og hvad budskabet er med kronikken og hvad forfatteren gerne vil have læseren til at tænke. Når man snakker om modtageren kan man her både snakke om hvilke gruppe af befolkningen den primært henvender sig til, om der er tale om et bestemt køn eller måske en bestemt aldersgruppe.
  • Analyse af argumentationenHer kigges nærmere på hvilke argumenter der benyttes og hvilke synspunkter der præsenteres. Hvordan forsøger kronikken at overbevise læseren om et bestemt synspunk? Bruges der følelser og hvorledes gøres der brug af de tre appelformer som enten Pathos, Etos eller logos? Hvordan er sproget? Er der negativt ladede ord eller positivt ladede ord og er det et formelt sprog eller er det mere talesprog der forsøger at ramme læseren i øjenhøjde?
  • Budskab i kronikkenHvilket budskab forsøger kronikken at bringe? Er der synspunkter som ikke bliver bragt til overfladen som kronikkens forfatter måske bevidst har undladt at snakke om?
  • KonklusionHvad er den endelige konklusion på kronikken? Formår kronikken at komme bredt omkring emnet og får belyst alle de forskellige sider? Er den så troværdig at læseren kan blive overtalt eller er der steder i kronikken hvor den halter på dette punkt?

Reklame analyse

reklame analyse

Her får du svar på hvordan man bedst muligt laver analyse af reklame.

Vi kender allesammen til reklamer. De ses over det hele og man kan nærmest ikke tænder telefonen, gå på internettet eller bevæge sig udenfor en dør før man bliver præsenteret for et væld af forskellige reklamer, der alle har det samme formål: nemlig at få overtalt kunden eller os til at købe det produkt der bliver reklameret for.

Hvis man har fået til opgave at skulle analysere en reklame i skolen eller måske i gymnasiet så er der en række værktøjer man kan benytte sig, når man skal gå i gang med at se hvad man kan udlede af reklamen og for at finde frem til hvilke virkemidler en reklame bruger sig af. Dem har lavet den oprindelige reklame har nemlig et væld af forskellige tricks de kan gøre brug af for at fange den potentielle købers opmærksomhed og her kan bruges alt lige fra at spille på vælgerens følelsesregister eller måske prøve at snakke til fornuften ved at købe det givende produkt eller købe den service som firmaet bag reklamen sælger.

Reklamer var før i tiden altid det samme – det var som regel et fast billede med noget tekst over. Med moderne tiders skred i teknologi er reklamer dog blevet meget mere end det og i dag er der selvfølgelig også reklamer i fjernsynet og interaktive reklamer på nettet og fx Facebook. Derfor er der også flere ting man skal tænke over når man analysere reklamen.

Hvordan laver man en reklame analyse

Her får du svaret på hvad man skal tænke over når man begiver sig ud i at analysere en reklame.

Hvem er firmaet bag reklamen?

Hvad laver firmaet der har produceret reklamen? Hvad er det for et produkt der reklameres for?

Hvem har lavet reklamen?

Det kan ofte være en kendt fotograf eller måske et kendt marketing bureau der har lavet reklamen.

Hvornår er reklamen fra?

Hvor er reklamen fra?

I hvilket medie er reklamen blevet trygt eller bragt? Dette kan fortælle en masse om intentionen bag reklamen, hvis den fx har været trygt i et tidskrift der henvender sig til en bestemt gruppe eller kun findes på bestemte tv-kanaler.

Hvad indeholder reklamen?

Her kan du komme ind på hvad reklamen indeholder. Beskriv hvad reklamen viser, og hvis det er en reklamefilm så fortæl kort om handlingen og hvad man ser.

Beskriv hvordan reklamen er opbygget.

Hvor meget fylder teksten, hvor store er billederne, er den sort hvis, er der mange farver etc.

Hvis der er et billede i reklamen, så beskriv dette. Man kan her vælge at gå dybere ned i en egentlig analyse af billedet. Beskriv her den kontekst at billedet det står og hvor stor at teksten evt. er i forhold til billedet.

Reklamen tekst

Beskriv her hvad der står i reklamen. Hvordan passer denne tekst til det visuelle udtryk? Bliver billedet eller filmen brugt til at underbygge det der står i teksten eller bliver der taget en ironisk distance?

Sproget i reklamen?

Hvilket sprog er der brugt i reklamen? Er det objektive ord og beskrivelser der bruges? Bruges der slang? Er det ord der er negativt eller positivt ladet?

Forsøger reklamen at være subjektiv eller objektiv?

Fremsætter reklamen en subjektiv holdning som den prøver at påvirke seeren til at tage eller forsøger den måske istedet at bruge hårde facts og objektive argumenter for dens sag?

Hvilke følelser spiller reklamen på?

Forsøger reklamen at være sjov? Forsøger den at spille på nogle af vores følelser? Hvis det fx er en reklame for Dansk Rødekors så kan det være at den spiller på vores samvittighed ved at vise stærke billeder der kan sætte gang i vores følelser så man får endnu mere lyst til at hjælpe.

Omvendt kan det også være at det er en reklame for noget legetøj der forsøger at gøre reklamen så sjov som mulig.

Hvad er din holdning til reklamen?

Beskriv hvad dine tanker er om reklamen? Synes du den er god og får du lyst til at købe produktet eller gør brug af det som reklamen gerne vil have dig til?

Perspektivere gerne reklamen til andre lignende reklamer

Til sidst kan du se om det er muligt at perspektivere reklamen til andre lignende reklamer, der måske bruger de samme virkemidler eller måske spiller på de samme følelser.

Hvis du har spørgsmål til hvordan man laver en reklame analyse så kan du skrive dem herunder og så vil vi forsøge at besvare dem så hurtigt som muligt!

 

 

Konklusion

konklusion

Find her svaret på hvordan du skriver og strukturere din konklusion så den bliver så god som mulig.

Når man skriver en større opgave så er det vigtigt at man til sidst præsentere det man konkludere i sin konklusion. Det er en måde at opsummere alt det som læseren har læst over de forgående sider i en mere tætpakket udgave som der hurtigt og kort opsummere det vigtige.

Det er som regel det sidste afsnit i en opgave, og det kommer derfor først efter at man har skrevet afsnit som diskussionen, analysen osv. Konklusionen skal med andre ord altså som sagt opsummere hele opgaven i en korte version og altså lukke opgaven.

Hvordan skriver man konklusionen?

Så hvordan skriver man helt præcist en konklusion? Det korte svar er, at du tænker over alt det du har fundet frem til i opgaven og så skriver det i en kortere udgave for læseren i konklusionen. Tænk her over præsenter det vigtigste og det som giver mest stof til eftertanke eller det som man kan lære mest af – kernen i opgaven.

Konklusionen er som regel det sidste afsnit som du overhovedet går i kast med at få skrevet. Det nytter ikke noget at du går i gang med at skrive det førend du overhovedet har skrevet hele opgaven færdig for lige pludselig kan du risikere at der kommer et nyt resultat op som faktisk modsiger noget af det som man måske har fundet ud af før. Så før man kan skrive sin konklusion er det altså vigtigt at resten af opgaven er blevet skrevet færdig.

Når man skriver et resume af en tekst så finder man som regel de vigtigste elementer i en given historie og fortæller dem for læseren i en forkortet version. Man kan derfor godt sammenligne sin konklusion en lille smule med et resume – denne gang er det dog blot et resume af ens egen opgave. Den kommer med alle de konklusioner der er vigtig for at en læser skal kunne få noget ud af opgaven.

VIGTIGT: En tommelfingerregel siger at man skal kunne læse indledningen på en opgave og dernæst gå direkte til konklusionen for at kunne finde svar på de problemstillinger der præsenteres i indledningen.

Et eksempel på hvad en konklusion kan indeholde

Her er en lille liste med de ting som din konklusion bør og kan indeholde

  • Den skal først og fremmest præsentere de vigtigste synspunkter fra din opgave.
  • Hvis du har skrevet en indledning så skal det passe så man kan læse indledningen og derefter gå til konklusionen for at få problemstillingerne besvaret.
  • Den skal gerne lukke teksten af, således at det er naturligt at det er det sidste store afsnit i opgaven.

En konklusion skal som sagt gerne lukke opgaven. Men det betyder ikke nødvendigvis at den ikke må stille nye spørgsmål som en videre undersøgelse vil kunne belyse og finde svar på. Det er dog vigtigt at du viser at du har fundet svar på de oprindelige problemstillinger som din opgave satte sig for at finde svar på. Hvis man har lavet en stor opgave som eksempelvis en SRP i gymnasiet så kan det dog være at man har fundet frem til nye oplysninger som vil være interessante at finde svar på i en anden opgave. Dette må man gerne nævne i konklusionen. Nogle vælger dog at inkludere sådanne sektioner i en mindre sektion i selve konklusionen kaldet “fremtidigt arbejde”.

Disposition

disposition

Vil du have gode råd til hvordan du laver den bedste disposition til din opgave så er du kommet til det rigtige sted. Her får du svaret.

Når man skriver en større opgave så bør man ofte tænke over sin disposition da det kort fortalt betyder hvordan opgaven er struktureret. Det er vigtigt at man følger en bestemt rute for at belyse de rigtige elementer først. Man kan fristes til at tro at en disposition og en indholdsfortegnelse er det samme, men det er ikke helt tilfældet. De deler nogle ligheder men den vigtige forskel er her at en disposition er noget man er bevidst omkring og udarbejder ved opgavens begyndelse. Indholdsfortegnelsen er den endelige struktur som opgaven får når opgaven er færdig.

Når man skal skrive en større opgave er det en god ide at lave en disposition. Det giver et godt overblik over hvad man skal skrive og hvad der skal stå i de enkelteafsnit. Hvis man ikke laver en dispostion vil det med stor sikkerhed kunne mærkes i opgaven når den engang er færdig. Læseren vil her hurtigt kunne mærke at den ikke er så strukturet og måske ikke er så gennemtænkt som hvis man havde startet med at udforme en disposition.

Her får du et eksempel på hvordan en skabelon for dispositionen kan se ud og ofte vil se ud.

Skabelon for disposition

  1. Indledning. Her beskriver du måske det oprindelige problem som ligger til grund for opgaven. Kom her mere i detaljer og giv læseren så meget baggrundinfo om netop din problemstilling så læseren er klar til at læse resten af opgaven.
  2. Din problemformulering. Her belyser du den problemstilling som du med opgaven vil løse. Dette skal give god mening når man netop har læst indledningen og det skal for læseren føles naturligt at netop dette problem vil blive forsøgt løst efter at have læst indledningen. Det kan her også beskrives hvordan at opgaven vil blive løst – dog kun kort da dette blive mere berørt i næste afsnit.
  3. Beskrivelse af metode. Hvordan skal opgaven løses? Fortæl her om de konkrete metoder du tænker at gøre brug af. Vil du fx finde en masse litteratur i et litteraturstudie eller vil du gå ud og finde ny viden fra måske spørgeskemaer eller interviews?
  4. Afsnit med selve analysen. Her fortæller du hvordan din analyse har fundet sted og du bearbejder din data så du finder frem til viden der kan udledes noget ud af.
  5. Diskussion. Her diskutiere du dine resultater. Det kan være at nogle af de ting du har fundet ud af er modstridende med hinanden. Det kan også være at du allerede nu kan se at nogle af de metoder du har gjort brug af til at indsamle dine data måske har kunne indeholde fejl. Det er her vigtigt at man viser at man kan tænke dybere over sin opgave.
  6. Din endelige konklusion. Her præsenterer du læseren for den endelige konklusion og der skal gerne her ikke komme nye ting som ikke er blevet beskrevet før i opgaven.
  7. Kildeliste / litteraturliste. Kom her med en oversigt over de kilder du regner med at gøre brug af.

Husk, at afhængigt at hvor du læser eller hvilket gymnasie eller hvilken skole du går på, så kan det være der er forskellige krav til netop den disposition som jeres opgave skal indeholde. Det er derfor vigtigt at du grundigt sætter dig ind i kravene som din lærer måske stiller til opgaven. Det kan ofte være en god ide at få grønt lys fra sin lærer når man har lavet en dispostion. Det viser i øvrigt også læreren at man har gjort noget ekstra ud af at strukturere opgaven så godt som det er muligt.

Hvorfor lave en disposition?

En disposition er altid en god ide at lave da det viser at man har styr på sit indhold og hele tiden har en rød tråd i det man gerne vil præsentere for den nysgerrige læser. Det vigtige er netop at der er en klar sammenhæng i opgaven og det hele ikke bliver præsenteret lidt tilfældigt.

Disposition behøver ikke at blive lavet med det samme. man kan begynde at udforme den når opgaven begynder og jo længere man kommer med opgaven jo mere kan man derved også begynde at lave af dispositionen.

 

Folkevise analyse

analyse af folkevise

Er du i gang med at lave en analyse af en folkevise, så finder ud her guide til hvordan du bedst bærer dig ad.

En folkevise er ofte den betegnelse som man benytter til at beskrive en vise, som ofte er flere hundrede år gammel. Det er ofte med en ukendt forfatter og en vise, der gennem mange generationer er blevet sunget videre til hinanden før den til sidst har fundet vej til en nedskrevet side. Dette er også grunden til at den ofte vil findes i flere varianter da den netop er blevet sunget så mange gange over så lang tid at den har sprunget ud i flere forskellige versioner. Nogle af de forskellige folkeviser vi kender i dag er derfor muligt at de reelt set stammer fra den samme folkevise flere hundrede år tilbage.

Ordet folkevise beskriver denne slags viser og det er et ord der stammer fra det tyske ord der kaldes volkslied.

Lav analyse af folkeviser

Når man skal lave en analyse af en folkevise så er det vigtigt at man tænker over det følgende.

Type folkevise

Først og fremmest så skal man finde ud af hvilken type folkevise det er. Her kan der være flere forskellige undergenre af viserne og man kan derfor tænke over om folkevisen hører nærmere under en af følgende kategorier:

  • Riddervise. Her er nogle af nøgletemaerne ære og mod. Man ser og følger de kongeliges liv.
  • Trylleviser. Disse er viser der omhandler sagnfigurer som trolde, hekse og lignende. Man vil ofte opleve at denne form for folkevise kommer fra tider hvor der var udbredt tro om at disse væsener eksisterede dybt ude i skovene. Tematikken i disse viser vil ofte være det overnaturlige, erotik, og hvordan man udvikler sig fra barn til voksen med mere visdom.
  • Skæmteviser. Dette er ofte folkeviser der gør grin med folk som fx overklassen (de kongelige fx).
  • Historisk vise. Her tager visen udgangspunkt i en historisk begivenhed eller person. behøves ikke altid at holde sig helt til sandheden og vil ofte bruge opdigtede og fiktive midler.
  • Kæmpeviser.

Som man kan se er der mange forskellige typer af folkeviser og for at kunne lave en så god analyse som det er muligt så er det vigtigt at man aller først får sat sig fast hvilken type folkevise der er tale om. Hvis man føler det kan være svært at gøre, så kan man måske tænker over hvilke temaer den berøre, og hvornår folkevisen sådan ca er fra.

Folkevisens komposition

Dernæst er det en god ide at kigge nærmere på hvordan folkevisen er skrevet i forhold til dens komposition og struktur. Her giver det mening at kigge på følgende:

  • Hvor mange strofer indeholder folkevisen?
  • Er der rim i strofen? Og i så fald hvilken type rim er det? (Enderim eller parrim)
  • Er der et omkvæd eller en fast tekst som gentages efter et givent antal strofer?
  • Hvordan er stroferne sat sammen? Hvor mange linjer er hver strofe?

Beskriv handlingen i folkevisen

Herefter kan det give mening at beskrive handlingen der udspiller sig i folkevisen. Ofte behøver dette afsnit ikke at fylde mere en hundrede ord eller lignende, da det blot skal give en kort oversigt over folkevisens handling.

I folkeviser vil man ofte opleve at der er en konflikt der skal løses. Det er vigtigt at den bliver beskrevet her.

Hvor og hvornår forgår folkevisen?

beskriv hvor og hvornår folkevisen forgår. Er man tilbage i middelalderen? Forgår den i en skov?

Personer der indgår i folkevisen

Beskriv derefter de personer der omtales i folkevisen og lav gerne en lille personkarakteristik for dem. Dette kan ganske vist være svært eftersom personer i folkeviser ofte er meget overfladisk beskrevet, men prøv at se om det ikke er muligt at kigge på nogle af de motivationer og måske nogle af de følelser som hovedpersonen eller bipersonerne har. Ofte vil man kunne finde fysiske beskrivelser i folkevisen af hvordan nogle af personerne går klædt, så hvis man kan komme med en visuel beskrivelse er det også godt.

Tema og budskab i folkevisen

Herefter er det relevant at kigge nærmere på det egentlige motiv og de budskaber der måske ligger til grund for folkevisen. Kig først på hvilke temaetikker som den berører: handler den måske om mod, det at blive ældre, forfald, forræderi, om at hjælpe sine nære etc. Når dette er kommet på plads så kan det også være at man kan begynde at belyse hvilket budskab eller måske hvilke budskaber der ligger bag folkevisen.

 

 

Novelle layout

Novelle layout

Er du i gang med at skrive en novelle er det en god ide at du finder ud af hvordan novellen layout bør være. Det får du svar på her!

En novelle er en ofte kort tekst, der tilhører den fiktive tekst. Det er altså ofte en helt opdigtet historie, og det andet der kendetegner en novelle er at der ofte er et budskab med teksten. I øvrigt er der ofte relativt få hovedpersoner i teksten, og ofte kan denne person undergå en udvikling gennem novellen.

Før vi kommer ind på layoutet til novellen kan du evt. kigge mere på de mange novelle genretræk der findes.

Layout til novelle

Lad os se på hvad der er vigtigt for at lave det bedste layout til ens novelle. Der er nemlig en række ting man bør have i baghovedet når man skal til at skrive sin egen novelle. Hvis man ikke får udfyldt alle disse punkter behøver det ikke være katastrofalt men der er ingen tvivl om at det vil være en god ide at prøve at følge så mange af punkterne som muligt for at lave novellen så god som mulig – og så tro til novelle genren som det kan lade sig gøre.

Novellens layout indeholder følgende:

  • Først og fremmest er det vigtigt at du giver novellen en titel. Her er det vigtigt at titlen er beskrivende for handlingen i historien og det kan også være at man kan give den en titel som giver en dybere forståelse af historien.
  • Der skal være flere sektioner i teksten.
  • Det er vigtigt at man laver små titler til de sektioner i historien hvor der sker et markant skift. Det kan være at man pludselig går fra at fortælle om en person til en anden eller det kan ligeledes være at man går fra et sted til det andet og her kan det være en god ide at markere dette med en mini-titel.
  • Herudover er det vigtigt at man rent grafisk tænker over det følgende når man skriver i word: skrifttypen skal være letlæselig. Teksten skal være venstrejusteret og man kan evt. skrive den i koloner.
  • Når man snakker om længden på en novelle kan det være svært at komme med et endeligt svar på. Men en tommelfinger regel kunne være at den skal være ca 2 til 4 normalsider. Hvis man skriver sin novelle på denne længde så ved man at den hverken er for lang eller for kort.

Krimi genretræk

Krimi genretræk

Her finder du gentræk for krimi genren. 

Krimier er ofte spændende at læse og hvis man får besked på at man efterfølgende skal analysere den i forbindelse med en opgave på gymnasiet eller i skolen så er det en god ide at læse den mens man tænker og er bevidst om de genretræk som en krimi ofte indeholder.

Liste med krimi genretræk

Her finder du en oversigt over nogle af  de genretræk man ofte forbinder med en krimi. Husk at der kan være flere end dem man ser i listen her, og noget af det som også kendetegner en krimi er at den kan være uforudsigelig i dens måde at opbygge fortællingen på.

  • Handlingen starter ofte med at der er sket en forbrydelse.
  • Der er herefter en detektiv eller en efterforsker der skal løse mordet eller forbrydelsen og komme til bunds i hvad der er sket.
  • Herefter etableres et persongalleri, med forskellige personer som evt. alle kan være mistænkelige eller kunne være forbryderen i sidste ende.
  • En masse forskellige spor findes og nogle kan lede til den rigtige forbryder men andre gange kan det også være en sporene er falske og leder ud på et sidespor og vores hovedperson kommer måske ud på afveje.
  • Den endelige forbryder kan blive afsløret af hovedpersonen på en pludselig måde, som læseren eller seeren ikke var klar på.

Du kan i øvrigt se denne korte video omkring krimenes elementer og træk som går igen i de fleste krimier. Dette gælder i øvrigt både hvis det er en film eller en tekst. Video lavet af Skolelommen.

Flere forskellige undergenre indenfor krimigenren eksisterer og disse er også vigtige at have i baghovedet hvis man er i gang med at finde frem til budskabet med en krimi eller har lyst til at gå dybere bag facaden for at finde frem til hvad der rent faktisk sker og for at komme tættere på de virkemidler der er med i krimien. De forskellige undergenre kigges på her.

Andre krimigenre

Der er flere forskellige krimigenre som man kan være bevidste om når man skal analysere sin krimi. Der findes bl.a.

  • Klassisk Krimi – Følger meget overstående liste med krimi genretræk. Den mest almindelige.
  • Politiroman. Her ser man det hele fra politiets side og følger en mere rutinemæssig hverdag for politiet og den politimand man følger. Denne er mere realistisk end den klassiske krimi.
  • Femi-Krimi. Denne type er krimier der er skrevet af kvinder. Ofte vil man opleve at der er en kvinde i hovedrollen og i øvrigt vil køn ofte spille en rolle i historien. Man hører ofte mere om hovedpersonens private liv, og hvilke tanker og følelser der påvirker den kvindelige hovedrolle. Det gør ofte at man som læser bedre kan identificere sig med hovedpersonen.

Hvem er nogle af de kendte krimiforfattere fra Danmark

I Danmark er vi så heldige at have mange forskellige berømte og dygtige krimi forfattere. Disse har skrevet nogle af de kendte krimier som vi kender i dag og forfatterne tæller bl.a. Jussi Adler-Olsen, Christian Dorph, Anders Bodelsen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm.