Hvad er Besjæling? Her finder du ud af hvad det er, og kan se eksempler på det.
Besjæling er en udbredt og meget anvendt form for billedsprog. Det handler om, hvordan ikke-levende ting og genstande bliver behandlet som, hvis de havde menneskelige følelser, egenskaber eller tanker. Derfor er det – uden tvivl – også noget, du er stødt på, når du har læst noveller, eventyr eller andre fortællinger.
Der findes op til flere former for besjæling. Fælles for dem alle er dog, at de handler om at tillægge ting og objekter en form for menneskelighed. Hvis der fx er et grantræ, der bliver beskrevet som ’et stolt grantræ’, så bliver det også tillagt menneskelige følelser og egenskaber. Det er netop det, besjæling handler om.
Besjæling og personifikation er ikke det samme
Der er mange, der tror, at besjæling og personifikation er det samme. Det skal dog gøres klart, at det ikke er tilfældet. Faktisk er der en relativt stor forskel på de to ting, men det er ikke alle, der er klar over, hvad det egentlig er, der adskiller de to ting fra hinanden. Det er også derfor, der er mange, der forveksler dem.
Derfor er det også vigtigt, at man ikke forveksler de to ting. Besjæling er en form for billedsprog, der handler om at give ting og objekter, der ikke er levende, en form for menneskelighed. Personifikation handler i stedet om at give abstrakte begreber menneskelige egenskaber eller skikkelser, og det er ikke helt det samme.
Eksempel på personifikation
For at kunne kende forskel på besjæling eller personifikation, så er det nemmest at tage udgangspunkt i et eksempel. Når der er tale om en personifikation, så er det er en metafor, hvor et abstrakt begreb tilskrives en eller flere menneskelige egenskaber. Et godt eksempel på en personifikation kunne være følgende:
Eksempel #1: Lykken smiler til mig.
- Her er det lykken, der bliver tilskrevet menneskelige egenskaber. Det er et abstrakt begreb, der ikke har nogle menneskelige egenskaber i realiteten. I dette tilfælde bliver de dog tilskrevet, da lykken nu kan smile.
Bruges meget ofte i eventyr
Der skal ikke være nogen tvivl om, at besjæling bruges i et væld af sammenhænge. På trods af dette, så er i eventyr, at man især kan se besjæling. Det er derfor også bedst at komme med eksempler på besjæling, der stammer fra denne genre. Et rigtig godt eksempel er ’Den standhaftige tinsoldat’ skrevet af H.C. Andersen.
Her er der tale om et eventyr, hvor en tinsoldat pludselig får liv. Det er et godt eksempel på en besjæling. Det er dog også med til at denne tinsoldat faktisk også bliver helt menneskelig i historien. Det er dog ikke en besjæling, men er derimod en personifikation, da tinsoldaten både får følelser og tanker i eventyret.
Flere eksempler på besjæling
Som der også er givet udtryk for herover, så handler besjæling om at give døde genstand en sjæl. Det er også deraf ordet besjæling er opstået. Herover kan du se et eksempel, men herover følger der dog også en række eksempler. De kan hjælpe dig med at få en bedre forståelse for, hvad en besjæling rent faktisk er:
Eksempel #1: Planterne sukker efter vand.
- Her er det planterne, der får menneskelige egenskaber, da de bliver i stand til at sukke. Derfor kan man også sige, at planterne faktisk ender med at få en sjæl.
Eksempel #2: Træet strækker sine arme op i himlen.
- I dette eksempel er det træet, der bliver besjælet, da et træ selvfølgelig ikke har arme, det er i stand til at strække. Via et billedsprog er det dog muligt at give træet menneskelige egenskaber, som her er i form af arme, der kan strækkes.
Besjæling var også meget udbredt i romantikken
Tilbage i romantikken var besjæling noget, der blev brugt meget hyppigt. Det blev brugt som et udtryk for at digteren levede sig ind i naturen. Derfor var det også et virkemiddel, der især blev brugt til at tillægge naturen eller ting et åndeligt liv. Eksempler på dette kunne være ’stenen græd’ eller ‘granernes hvisken i vinden’.
Grunden til, at det blev brugt meget i romantikken er, at naturen blev set som et organisk, som vi mennesker blot har en del af. Det var dog hovedsageligt kun i romantikken, at man gjorde brug af besjæling på denne måde. Senere udvikler det sig til noget helt andet – det skete særligt i forbindelse med modernismes indtog.
I forbindelse med den senere modernisme får besjælingen nemlig den helt modsætte virkning. Her er det i stedet maskinerne og tingene, der får et selvstændigt fremmedgjort liv, mens det er menneskene, der bliver tingsliggjort. Det er også et bevis på, at besjælingen har ændret sig rigtig meget gennem tiden.
Både besjæling og personifikation er blevet brugt (og bliver fortsat brugt) i forbindelse med en lang række forskellige teksttyper. Begge dele har været hyppigt brugt i forbindelse med alt fra noveller og eventyr til digte og moderne science fiction-historier.