Konklusion

konklusion

Find her svaret på hvordan du skriver og strukturere din konklusion så den bliver så god som mulig.

Når man skriver en større opgave så er det vigtigt at man til sidst præsentere det man konkludere i sin konklusion. Det er en måde at opsummere alt det som læseren har læst over de forgående sider i en mere tætpakket udgave som der hurtigt og kort opsummere det vigtige.

Det er som regel det sidste afsnit i en opgave, og det kommer derfor først efter at man har skrevet afsnit som diskussionen, analysen osv. Konklusionen skal med andre ord altså som sagt opsummere hele opgaven i en korte version og altså lukke opgaven.

Hvordan skriver man konklusionen?

Så hvordan skriver man helt præcist en konklusion? Det korte svar er, at du tænker over alt det du har fundet frem til i opgaven og så skriver det i en kortere udgave for læseren i konklusionen. Tænk her over præsenter det vigtigste og det som giver mest stof til eftertanke eller det som man kan lære mest af – kernen i opgaven.

Konklusionen er som regel det sidste afsnit som du overhovedet går i kast med at få skrevet. Det nytter ikke noget at du går i gang med at skrive det førend du overhovedet har skrevet hele opgaven færdig for lige pludselig kan du risikere at der kommer et nyt resultat op som faktisk modsiger noget af det som man måske har fundet ud af før. Så før man kan skrive sin konklusion er det altså vigtigt at resten af opgaven er blevet skrevet færdig.

Når man skriver et resume af en tekst så finder man som regel de vigtigste elementer i en given historie og fortæller dem for læseren i en forkortet version. Man kan derfor godt sammenligne sin konklusion en lille smule med et resume – denne gang er det dog blot et resume af ens egen opgave. Den kommer med alle de konklusioner der er vigtig for at en læser skal kunne få noget ud af opgaven.

VIGTIGT: En tommelfingerregel siger at man skal kunne læse indledningen på en opgave og dernæst gå direkte til konklusionen for at kunne finde svar på de problemstillinger der præsenteres i indledningen.

Et eksempel på hvad en konklusion kan indeholde

Her er en lille liste med de ting som din konklusion bør og kan indeholde

  • Den skal først og fremmest præsentere de vigtigste synspunkter fra din opgave.
  • Hvis du har skrevet en indledning så skal det passe så man kan læse indledningen og derefter gå til konklusionen for at få problemstillingerne besvaret.
  • Den skal gerne lukke teksten af, således at det er naturligt at det er det sidste store afsnit i opgaven.

En konklusion skal som sagt gerne lukke opgaven. Men det betyder ikke nødvendigvis at den ikke må stille nye spørgsmål som en videre undersøgelse vil kunne belyse og finde svar på. Det er dog vigtigt at du viser at du har fundet svar på de oprindelige problemstillinger som din opgave satte sig for at finde svar på. Hvis man har lavet en stor opgave som eksempelvis en SRP i gymnasiet så kan det dog være at man har fundet frem til nye oplysninger som vil være interessante at finde svar på i en anden opgave. Dette må man gerne nævne i konklusionen. Nogle vælger dog at inkludere sådanne sektioner i en mindre sektion i selve konklusionen kaldet “fremtidigt arbejde”.

Komposition

komposition

Når man snakker om komposition bag enten en tekst, et digt, et eventyr, et billede eller noget helt andet så snakker man om den måde som det er bygget op på. Man skelner mellem indre og ydre komposition og det vil vi komme ind på denne artikel, hvad det egentligt betyder, og selvfølgelig også hvordan man bruger komposition når man skal lave analyser.

DEFINTION: Komposition er den måde at en tekst eller et visuelt medie er bygget op. Komposition dækker over indre og ydre. Den ydre komposition er alt det fysiske og det man let kan få øje på som læser eller modtager. Den indre er det, der ligger mere implicit gemt.

Hvis det stadig ikke giver helt mening, eller hvis du gerne vil høre lidt flere eksempler, som du kan gøre brug af, så kan du finde dem herunder, hvor vi kigger nærmere på hvad de hver især indeholder.

Ydre komposition

Dette er som sagt alt det, der er synligt for læseren eller modtageren af mediet. Det kan være alt lige fra antallet af vers i et digt eller det kan være hvor lange sætningerne er i et eventyr. Det kan også være hvordan layoutet er sat op i en artikel eller hvor mange billeder der er inkluderet i en tekst.

Indre komposition

Dernæst er det værd at kigge på hvad den indre komposition er for en størrelse. Dette er for mange en smule svære at analysere på, da den indre komposition ofte indeholder elementer som man ikke kan se, men derimod bliver nødt til at analysere sig frem til. Det kan eksempelvis være hvilke genretræk der er at finde i teksten, det kan være selve handlingsforløbet, hvilket synsvinkel der er i teksten (om det er en førstepersonsfortæller eller måske en tredjepersons fortæller eller sågar en alvidende fortæller der kender til alle tanker og detaljer i historien).

Sagprosaanalyse

sagprosaanalyse

Sagprosa er tekster, der ikke er fiktive. Det vil sige at hvis du skal til at analysere et eventyr, en krimi eller lignende, så er det ikke en sagprosa analyse du skal have fat i. Sagprosa er derimod alle de ting, der er faktiske og indeholde ægte indhold som fx et interview, en dokumentar, en reportage eller lignende.

Hvis det er en tekst eller et stykke medie som dette du står og skal til at analysere, så er en sagprosaanalyse det rigtige værktøj du skal bruge. Her på siden vil vi kigge på hvordan man kan opbygge en analyse af dette.

Først og fremmest vil du her se, hvordan man kan strukturere sin analyse:

  • Genre – hvilken genre er det? Er det fx et interview eller et portræt?
  • Kort resume af teksten.
  • Er der billeder og illustrationer? Hvad forstiller de og hvad er hensigten? Er det for at præge læseren i en bestemt retning?
  • Komposition – hvordan er den bygget op?
  • Hvilke kilder benytter teksten sig af?
  • Hvordan er sproget? Er det negativt eller positivt ladede ord det bliver brugt?
  • Tematikker. Hvilke tematikker bliver berørt i teksten?
  • Hvad er budskabet med denne artikel?

Herunder vil hvert enkelt punkt blive beskrevet en smule nærmere.

Hvilken type tekst? – Genre

Her beskrives ganske kort hvilken type tekst der er tale om. Hvis du har at gøre med sagprosa som fx er et interview, så beskriv dette og fortæl hvilket årstal det er fra, og måske hvor det første gang er blevet publiceret. Fortæl i øvrigt også gerne mere om forfatteren bag.

Giv et resume/referat

Dette sig lidt sig selv, men det er en fin ide at fortælle en lille smule om teksten og hvad den handler om. Brug ikke for mange ord til at beskrive dette, men giv blot læseren en kort forsmag på hvad den drejer sig om i store træk.

Komposition – hvordan er den bygget op?

Her kan du fortælle om hvordan teksten helt fysisk er bygget op. Er der spalter, er der billeder (som du kan beskrive i et afsnit for sig selv), er der korte passager, er der skildringer fra øjenvidner, er der citater eller lignende?

Kilder – hvilke kiler benytter teksten?

Hvilke kilder benyttes i teksten til at underbygge den sandhed som gerne skal komme til udtryk? Igen – er det øjenvidne beretninger eller lignende? Tænk her i hvilken troværdighed som kilden skaber og fortæl også gerne om kilden i sig selv gør sagprosaen mere troværdig.

Sprog – Hvad kan siges om sproget?

Hvordan er teksten skrevet og i hvilket sprog? Er der brugt metaforer og er der brugt maleriske beskrivelser. Er teksten præget af at forfattern har en bestemt holdning, eller lyder det til at teksten prøver at være så objektiv som overhovedet muligt.

Kig derefter på hvilke argumenter der bruges eller hvilke argumentationsteknikker der tages i brug for at overbevise læseren.

Tema og budskab

Her kigger man på hvad forfatteren vil sige med teksten. Først og fremmest hvilke tematikker der berøres. Som eksempler kan det benævnes om artiklen omhandler en kriminalitet, om den omhandler gossip, om den omhandler jalouxi eller emner som politik eller verdensfreden fx.

Find derefter ud af hvad hensigten eller budskabet er med teksten. Hvad vil journalisten eller forfatteren bag egentligt fortælle læseren eller seeren?

Lav til sidst en perspektivering hvis dette er muligt til noget andet sagprosa eller måske sågar noget skønlitteratur der belyser samme tematikker eller måske som er opbygget på samme måde.

Digtanalyse

digtanalyse

Her finder du model og skabelon til hvordan man laver en digtanalyse til din opgave i dansk. Indeholder komposition og eksempel til digt analysemodel.

Hvad er et digt?

Et digt er en form for litteratur, der tager udgangspunkt i at være skrevet i mindre strofer eller vers. Hvis man skriver et digt, så er det ofte fordi man gerne vil udtrykke nogle følelser eller stemninger som kommer til udtryk med korte maleriske beskrivelser eller stemningsbilleder, som lader sig tegne for læseren.

Inkluder dette i digt analysemodel

Når man skal analysere sit digt kan man lave det efter følgende skabelon eller kompostion. Så kan man være sikker på at man kommer rundt om alle de essentielle dele, der bedst beskriver hvad det er for en slags digt. Hvis man laver opgaven til skolen, så er det vigtig at man kommer rundt om alle disse følgende områder:

  1. Kort introduktion – Fortæl kort om digtet – eventuelt hvornår det er skrevet, hvem forfatteren er, og måske hvilken type lyrik eller tekster som forfatteren eller plejer at skrive.
  2. Type – Hvad er det for et digt (kunne fx være et dramatisk digt, episk digt eller lignende. Flere eksempler følger nedenunder)
  3. Komposition – Hvilken struktur har digtet der skal analyseres?
  4. Hvilken synsvinkel er det skrevet fra?
  5. Miljø – hvor befinder handlingsforløbet sig i digtet?
  6. Sproget – Bruges der mange navneord? Er der mange beskrivelser? Bruges der metaforer? Mange talemåder? Er der mange tillægsord?
  7. Rim – Er der rim i digtet og hvordan er disse sat sammen?
  8. Tematikker
  9. Budskab – Hvilket budskab er der i digtet? Prøver digteren bag digtet at fortælle læseren noget? Er der en dybere mening, som gør at der er flere ting man bør tænke over efter man har læst digtet – sætter det læseren tankeren igang?
  10. Perspektivering – Hvordan kan digtet perspektiveres til andre digte eller måske en novelle?
  11. Sidste ord – Hvad tænker du når du læser digtet? Kan du lide det eller ikke, og hvilke passager synes du er spændende?

Det var en meget kort opsummering af, hvad en digtanalyse bør indeholde. Herunder vil vi dykke dybere ned i, hvad de enkelte afsnit bør indeholde og hvordan de bedst muligt kan skrives, så du kan få den bedste karakter for din digtanalyse. Lad os komme i gang!

Hvilken type digt?

Det vigtigste man kan gøre når man skal analysere et digt er at finde ud af, hvilken type digt det er.

  • Er digtet et episk digt? Her handler digtet om en handling, med en klar begyndelse og slutning, og kan forgå over længere tid.
  • Er det dramatisk? Dette er mere begrænset i handlingen i og med at det ofte handler om en følelse eller måske en samtale mellem to mennesker. Det er altså mere begrænset i længden af forløbet.
  • Er det knækprosa? Dette er mere en normal tekst som eksempelvis en novelle, men den er “knækket” så den ligner mere et digt, og altså er skrevet på vers form. Hvis dette er tilfældet så tænk eventuelt over hvorfor forfatteren valgte at gøre det på denne måde, er der en dybere mening eller er der måske en bestemt stemning som forfatteren gerne vil have man skal føle.

Der er flere forskellige former end disse der er skrevet herover, så hvis du ikke føler at dit digt kan passes under nogle af disse så må du prøve at gå på opdagelse i hvad det ellers kan være.

Komposition – Hvordan er digtet strukturet?

Her kan man snakke om, hvordan det er bygget op. Tal eventuelt først om det, der er helt åbenlyst – fx hvor lange hvert et vers eller hver strofe er. Er det meget korte linier eller sætninger eller er det længere. Sammenlign her gerne i forhold til andre digte. Hvad er antallet af vers i digtet?

Fortæl herefter mere om det, der beskrives i handlingen. Er der nogle flashbacks eller måske flashforwards? Hvor lang tid forløber digtet over – er det en aften eller måske et år eller en måned?

Hvilken synsvinkel er det skrevet fra?

Her skal du beskrive hvordan digtet er fortalt, og fra hvilket synsfelt. Er det en jeg-fortæller der direkte befinder sig i handlingsforløbet eller er det en alvidende fortæller, som kender til alle detaljer der sker og alles tanker? Du kan eventuelt dele det op efter om det er en førstepersons fortæller (der bruger “jeg”), eller en andenpersonsfortæller (der bruger “du”) eller en tredjepersonsfortæller (der bruger han eller hun).

Miljø og personer – hvor befinder handlingsforløbet sig i digtet?

Hvilket miljø befinder man sig i. Her kan man starte med at beskrive rent konkret hvor det er man befinder sig. Er det er i en bygning eller er det udenfor, er der sommer eller vinter etc. Man kan også beskrive hvilket sted der er tale om, hvis digtet er mere følelsesbetonet.

Dernæst kan man begynde at analysere lidt mere på de personer der optræder i digtet. Dette kan selvfølgelig være svært hvis digtet er kort, og man ikke får så mange detaljer at vide, men hvis dette er tilfældet så gælder det bare om at genlæse digtet og simplethen presse alle detaljer ud af det, som man bliver præsenteret for.

Sproget i digtet

Her dykker man dybere i sproget. Fortæl mere om hvordan den er skrevet, og fortæl eventuelt om digtet indeholder mange navneord, eller om de er positivt eller negativt ladede. Bruges der forkortelser i teksten?

Dernæst kan man kigge på om der benyttes billedsprog.
Dette kan bruges på flere forskellige måder. Man kan eksempelvis gøre brug af en metaforer (fx at tage benene på nakken) eller en sammenlign (han var så sulten som en elefant). Man kan også benytte sig af besjæling hvilket ofte ses i digte. I besjæling så får ting som normalt ikke har følelser eller tanker pludselig netop det – det kunne fx være hvis man sagde at huset lo eller måske at græsset sang.

Rim i digtet

Hvordan er digtet bygget op i forhold til rim – er der overhovedet rim i digtet og hvordan er disse rim sat sammen. Er det krydsrim (her rimer hver anden linie), eller er det det omsluttene rim (hvor den første og sidste strofe rimer) eller er det måske parrim hvor hver strofe der følger hinanden rimer.

Tematikker i digtet

Er det bestemte tematikker der berøres i digtet? Måske kærlighed, had eller forbudte følelser?

Budskab

Glad er budskabet i digtet? Nu kommer nogle af de afsnit som virkelig er vigtige for at man får lavet en god digtanalyse. Hvis man vil sørge for at man får en god karakter så er det selvfølgelig vigtigt at alle de forgående afsnit også er lavet, men det er især her man bør ligge sine kræfter. Hvilke budskaber er der i digtet. her kan du kigge på alle de forgående afsnit du har skrevet, og se om der er mønstre der lige pludselig bliver synlige som man kan bruge til at udlede nogle budskaber af. Budskabet er ofte den grund til at digtet er blevet skrevet i første omgang, og det er det, som forfatteren egentligt vil sige med det.

Perspektivering

Kan du perspektivere digtet hen til et andet digt eller måske et andet stykke litteratur som minder om. Alt hvad der kan sammelignes med digtet kan perspektiveres og hvis du derfor kender et andet digt, der er bygget op med samme komposition eller måske er skrevet i samme sprog eller forgår det samme sted, så kan du perspektivere den til dette.

Man kan i øvrigt sagtens perspektivere til flere forskellige digte.

Sidste ord

Du kan passende slutte af med at fortælle hvad du i grunden synes og mener og dette digt. Har det været spændende at læse og har du lært noget af det? Det er altid rart for læren at høre hvis man rent faktisk har lært noget af at læse digtet!

Mere om at lave en god digtanalyse

Hvis du gerne vil høre en lille smule mere om hvordan man laver en god digtanalyse, så vil jeg råde dig til at se følgende video, der gennemgår en masse af de ting, der er blevet snakket om her, og så kommer der et par flere detaljer og eksempler med. Den er lavet af Sidde Knudsen.

God fornøjelse med din digtanalyse!

Det var alt for nu. Du kan eventuelt genlæse denne guide hvis du gerne vil have repeteret nogle af de ting, der er blevet gennemgået. Hvis du føler at du er godt rustet på til at gå i gang med at kigge dybere ned i digtet, så skynd dig at komme i gang! Husk på at et digt ved første øjekast kan virke til at der ikke bliver givet mange oplysninger, men det spændende ved at begynde at lave en analyse af et digt er netop at der lige pludselig begynder at komme flere og flere oplysninger til overfladen, så et digt som man faktisk troede ikke handlede om så meget kan pludselig vise sig faktisk at have en meget dybere mening.

God fornøjelse med at analysere dit digt!