Analyse og resume af novellen Den Blomstrende Have
Den Blomstrende Have er skrevet af Naja Marie Aidt. Den er udgivet af Gyldendal i 1993. Det er en novelle, hvilket kendetegnes på flere punkter. Det er en historie med få personer, der strækker sig over relativt kort tid, og den starter in media res. Det er alle punkter, der kendetegner en klassisk novelle.
Herunder finder du et resume og en analyse af Den Blomstrende Have, som er én af Naja Maria Aidts mest populære noveller.
Resume af Den blomstrene have
Den Blomstrende Have er en fortælling, der foregår tilbage i 1978. Den handler om to venner, der er på ferie sammen. Hovedpersonen er Thomas på 14 år, der er på ferie i Thomas’ bedsteforældres sommerhus sammen med hans bedste ven. Hans bedste ven hedder Erik og er ligeledes 14 år. Man følge de to drenges ferietur.
Med på denne ferietur er også Thomas’ kedelige kusine, der hedder Mette. Det er ikke længere børn, men teenagere, de begynder at blive voksne. Derfor er det også mere naturligt, at man i denne alder begynder at nære følelser for hinanden. Det er dog ikke alle tre personer, der er helt klar over, at det faktisk er tilfældet.
Erik er nemlig rigtig glad for Thomas’ kusine Mette, mens Thomas faktisk giver udtryk for en stor fascination af Erik. Det kan tolkes på flere måder, men det er dog klart noget, der betyder, at han nærer nogle ubevidste seksuelle følelser for Erik. Desværre for Thomas, kommer det ikke til at gå den vej, han ønsker det skal gå.
I løbet af ferien i det føromtalte sommerhus bliver Erik og Mette meget tætte. Det ender faktisk også med at de kysser. Det er dog ikke noget Thomas bliver glad for. Faktisk bliver han direkte jaloux, og som følge heraf begynder han at behandle Mette dårligt. Det ender med at Thomas skubber Erik ufrivilligt væk fra sig.
Analyse af Den blomstrende have
Herunder følger der en grundig analyse af novellen fra Den Blomstrende Have, der – som sagt – er skrevet af Naja Marie Aidt. I denne forbindelse kommer vi ind på hhv. komposition, tema, symbolik og fortolkning. Du kan læse nærmere om de enkelte analysepunkter herunder og danne dig et overblik over hele analysen.
Komposition
Der er tale om en novelle, der er skrevet med en jeg-fortæller. Det er i form af hovedpersonen Thomas. Det har flere betydninger for, hvordan novellen udvikler sig og hvordan den læses. Læseren ved ikke blot, hvad Thomas siger og gør. Læseren har nemlig også et direkte indblik i Thomas’ tanker i løbet af denne novelle.
Det skal dog nævnes, at der flere gange i løbet af novelle bliver brugt pronomenet “vi”. Det er dog primært i starten, at det er aktuelt. Det gøres, da Thomas og Erik i starten er en enhed, der gør alting sammen. Det er dog noget, der kommer til at ændre i løbet af novellen, hvilket også kan mærke på fortællermåden.
I takt med at Erik bliver mere og mere forelsket i Mette, så begynder de to bedste venner også stille og roligt at glide mere fra hinanden. Derfor sker også et skifte i pronomenet, der går fra overvejende at være et “vi”, til i en højere grad blot at være et “jeg”. Som nævnt herover, så gør det blot fortællingen mere interessant.
I slutningen er der dog i højere grad tale om en blanding af “vi” og “jeg”. Det skal tolkes som om, at tingene så småt er ved at vende tilbage til den tilstand, der var mellem de to venner i starten. Der er dog noget, der er forandret, hvorfor det aldrig helt bliver det samme, som det var, inden de tog afsted på en ferie sammen.
Det er en novelle, der følger en klassisk komposition i en novelle: In medias res, ét handlingsforløb, der strækker sig over kort tid og få personer. Der er også en konflikt i form af trekantsdramaet mellem Mette, Erik og Thomas. Dråben der får bægeret til at flyde over, er når Erik fortæller, at han har kysset med Mette.
Tema
Det er en novelle, der berører en lang række temaer. Det er dog især i forholdet mellem to mænd, der bliver udforsket i denne fortælling. Thomas og Eriks forhold bliver nemlig sat på prøve, da Mette begynder at være en stor del af Eriks liv og derved begynder at fylde meget i Eriks hoved i løbet af deres sommerferie.
Som følge af dette, så bliver de to drenges maskuline forhold også udfordret på dramatisk vis af det feminine. Kvinden (der i denne historie er Mette) bliver fremstillet som det fristende, der udfordrer det ‘rene’. Dertil forsvinder drengenes uskyld også gradvist i løbet af novellen, i takt med at Mettes rolle i novellen forøges.
Det er en novelle, hvor temaet i høj grad er kærlighed. Det er dog også en novelle, der handler om at man via kærlighed kan forlade barndommen, og på denne måde overgå til at være voksen. Samtidig er det også et tema, at alle skal accepteres, og at der skal være plads til alle – her i form af Thomas’ kærlighed til Erik.
Miljø
Der er ikke stort skifte i miljøet. Det er dog én af de overvejende årsager til at Thomas er i så godt humør. Allerede i starten af historien byder de sommeren velkommen, og det er generelt noget, der giver mere energi. Det er dog ikke noget, der varer ved, for det ænder sig, når Erik siger, at han har kysset med Mette.
Det er nemlig noget, der ender med at få Thomas til at ændre sin opfattelse af omverdenen en smule. Indtil Thomas får at vide, at hans bedste ven har kysset med hans kusine, har Thomas altid beskrevet miljøet meget præcist. Efter han har fået dette fortalt, så er det dog som om, at han helt stopper med at beskrive miljøet.
Efter det er sket, så ender det med at han beskriver både miljø og hans egen situation på en lidt mere negativ vis. Han begynder f.eks. at beskrive, at det er hårdt at cykle tilbage igen. Det virker også som om, at Thomas er en person, der lader sit humør ændre på hans opfattelse af det miljø og den verden, han befinder sig i.
Symbolik
Symbolik er også en stor del af denne novelle fra Naja Maria Aidt. Der er nemlig tale om en novelle, hvor der forekommer op til flere symboler med henvisning til Syndefaldsmyten. Det kommer til udtryk, når Erik mister sin uskyld til Mette i haven. Efter dette er sket, så påbegynder han også sin store overgang fra barn til voksen.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en allusion til Adam og Eva, der bliver smidt ud af Paradisets Have. Dertil optræder der også en passage, hvor Mette går og plukker flotte pæoner. Det er en type blomst, der symboliserer skam, hvilket også er en vigtig del af Syndefaldsmyten, som der også henvises til herover.
Ikke nok med det, så er sommeren også ved at gå på hæld. Det er et symbol for en æra, der er ved at være forbi. I dette tilfælde er det barndommen og livet i Paradisets Have, der er ved at være slut, hvorefter de barske realiteter i livet begynder. Det kommer blandt andet til udtryk i drengenes adskillelse, når Erik muligvis flytter til England med sin far.
Fortolkning
Der er op til flere forskellige temaer i novellen. Der er dog i høj grad fokus på overgangen fra barn til voksen, kærlighed, seksualitet og venskab. Det er noget, man kan vælge at perspektivere til det, der i dag er blevet til et kendt fænomen mellem unge drenge; ”bros before hoes”, som oprindeligt stammer fra det store USA.
Det er selvfølgelig noget, der også bliver afspejlet i, at Thomas begynder at føle, at han er blevet forladt i barndommen af din bedste ven Erik. Det er en opfattelse, han begynder at få, fordi deres tidligere liv hele tiden har foregået synkront, men det er ikke længere tilfældet. Og det er til stor irritation for Thomas.
Dertil er det også en novelle, der byder på et trekantsdrama. Det er med til at understøtte, at der er tale om en problematik om, hvor svær kærlighed kan være, når man er i teenageårene. Det er der mange teenagere, der kender til, men for Thomas kan det være særligt hårdt, da han er forelsket i en person af samme køn.
Sidst men ikke mindst optræder der også allusioner til Syndefaldsmyten. Det er noget, der sker i form af Eriks overgang fra barn til voksen, når han møder Mette. Det er dog også noget, der kommer til udtryk i Thomas’ mangel på den selvsamme overgang fra barn til voksen. Derfor har Thomas det også meget svært med det.
Endvidere er novellen også opbygget på en sådan vis, at Mette fremstår som Eva, der frister Adam, der i dette tilfælde er Erik, hvilket resulterer i en udelukkelse fra den uskyldige barndom. Barndommen er selvfølgelig et symbol på Paradisets Have, som Adam og Eva bliver smidt ud fra, fordi de trodser Gud.