Danmark mit fædreland
Herunder følger en analyse af ”Danmark mit fædreland” skrevet af H.C. Andersen i 1850.
Titel bag Danmark mit fædreland
Titlen indikerer danskhed. Det er også en titel, der indikerer tilhørsforhold, identitet og en stor kærlighed til sit fædreland. Dertil er titlen også et udtryk for et personligt udsagn, da den indeholder ordet mit.
Danmark mit fædreland er en nationalsang, der er skrevet af H.C. Andersen i 1850. Det var en periode, hvor Nationalromantikken havde en stor opblomstring, da Danmark på dette tidspunkt var i krig med Tyskland under Treårskrigen. I lyset af denne begivenhed, så får sang og titel et helt andet perspektiv.
Forfatteren
Forfatteren er H.C. Andersen, der er én af Danmarkshistoriens mest kendte forfattere. Han levede fra 1805 til 1875, og derfor levede han og skrev i den periode, der kaldes for Romantikken. Den inddeles dog i flere forskellige perioder, der alle befinder sig i tidsrummet fra 1802 til 1870.
Genre
Genren er lyrik. Det kan ses på flere måder. Det kan dog blandt andet kendes på, at teksten er blevet sat op i strofer, vers og har rim. Det er også et digt, der udtrykker en stemning og en følelse hos det fortællende jeg. Det udtrykker også en bevægelse og udvikling fra strofe 1 til strofe 4, hvorfor det også byder på fortælling.
Digtet har derfor også en række episke træk. Det kommer til udtryk i den udvikling og forandring, som det fortællende jeg undergår. Dertil bevæger teksten sig også tidsmæssigt frem og tilbage mellem både fortid, nutid og fremtid. Det er en tekst, der er sangbar, da der også er lavet en melodi af Henrik Rung i 1850.
Udformning
Det er et digt, der består af fire strofer á otte vers. Det giver i alt 32 vers. Det er et såkaldt rimdigt, og det fremtræder næsten regelmæssigt, da der i anden strofe er en lidt anderledes rimstilling. Derfor bryder det en smule med den traditionelle udformning af et rimdigt.
I digtet er der – som sagt – et fortællende jeg, som taler til et du, os og I. Jeg’et fortæller om det danske land til et du, der i løbet af digtet tager form som forskellige karakterer og identiteter. Derfor er der tale om et personificeret og besjælet du Fra 1. til 4. strofe sker der en udvikling og forandring hos det fortællende jeg.
I første strofe er det et både konstaterende, observerende, beskrivende og bekendende jeg. Det er dog også et jeg, der er en kende distanceret og derfor ikke helt nærværende. Det er et jeg, der tale om Danmark og om sproget. Det er et jeg i et uderum. Det bekendende kommer primært til udtryk i digtets omkvæd.
I løbet af anden strofe er det et spørgende jeg, hvilket fremgår i vers et til fire. Det er også et religiøst jeg, og det kommer til udtryk i vers 7. I tredje strofe er det et tilbageskuende jeg, men dog også et nutidigt lyttende jeg. Til slut i tredje strofe bliver det dog både til et romantisk jeg, og i sidste vers bliver det et religiøst jeg.
I fjerde strofe har jeg’et bevæget og flyttet sig. Det er gået fra et uderum til et hjemmerum. Det kan du se i første vers: ”Hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme”. Udviklingen kan også aflæses i det forskellige ordvalg fra strofe ét til strofe fire. Derfra bliver blandt andet til hvorfra, som understreges ed hernede.
Digttype
Der er tale om et såkaldt rimdigt. Der er dog anvendt flere forskellige rimtyper. I alle fire strofer er der brugt enderim i form af både krydsrim og parrim. Der er dog også blevet gjort brug af bogstaverim et par enkelte steder i digtet. Det er der f.eks. i strofe 1 vers 3 samt i strofe 1 vers 8 og 9.
Der er også blevet anvendt halvrim og vokalrim. Det er en type rim, hvor der er anvendt vokaler fra samme vokalfamilie. Det forekommer flere steder i digtet. Det sker blandt andet i form af vokalfamilien ouå i anden strofe, mens der i omkvædet bruges vokaler fra vokalfamilien eiæ.
Dertil bør det også nævnes, at den måde rim og forskellige rimtyper er blevet brugt, er med til at give digtet et lyrisk præg. Det er noget, der kommer til udtryk i form af blandt andet gentagelse og rytme. Dertil er det også noget, der kommer til udtryk i form af brugen af billedsprog, som bruges meget i denne tekst.
Billedsprog
Som der også er givet udtryk for herover, så bruges der også en del billedsprog i teksten. Det er noget, der kommer til udtryk flere steder. Det gør sig blandt andet gældende i følgende tilfælde:
- Besjæling: Der forekommer bl.a. besjæling i 2. strofe i 1. vers, hvor der skrives følgende: ”Hvor reder sommeren blomsterengen”. Det sker dertil også i 2. strofe i 3. vers: ”Hvor står fuldmånen over kløverengen” samt i 3. strofe i 4. vers: ”Så dejlig, som i bøgens fædreland”.
- Personifikation: Der er også personifikation med i digtet. Det er noget, du bl.a. kan se i 1. strofe i 3. vers: ”Du danske sprog, du er min moders stemme” samt ”Så sødt velsignet du mit hjerte står” og i 3. strofe i 1. vers: ”Engang du (fædrelandet) herre var”.
- Sammenligning: Fås steder i digtet er der også tale om sammenligning. Det er blandt andet tilstede ved 4. strofe i 3. og 4. vers ”Hvor sproget er min moders bløde stemme” og ”Som en sød musik mit hjerte når”.
Der er også både symboler og intertekstualitet i digtet. Der er både ord og vendinger, der giver direkte udtryk for en nationalromantisk tankegang. Dertil er der også en række af disse ord og vendinger, der giver udtryk for en form for intertekstualitet.
Fortolkning af Danmark mit fædreland
Der er flere muligheder, når det kommer til fortolkning. Det kan tolkes som et udtryk for kærlighed til sit fædreland, en hyldest til vores fælles fortid, historie, kultur, sprog samt kærlighed til hele danskheden. Det kan dog også tolkes som jeg’et søgen efter svar på det, hvem jeg er, og hvor jeg har hjemme.