Fakta- og fiktionskoder – Hvad er det?
Når det kommer til at arbejde med film og visuelle produktioner, er der i en vis grad altid gjort et forsøg på at etablere en autenticitet. Det er gjort for at foregive en vis grad af at være virkelighedstro. Derfor er det en nyttig ting at kunne kende forskel på og skelne mellem fakta- og fiktionskoder.
For at give en række eksempler, så er reality-tv, tv-reportager, videoblogs fra YouTube og dokumentarfilm blot en lille del af de mange visuelle genrer, der gør brug af filmiske virkemidler. Det dækker både over de autentiske optagelser og lydspor, men også over fiktive virkemidler, der forsøger at indfange modtageren.
Har du ikke et kendskab til, hvad der skelner fakta- og fiktionskoder, er du kommet til det helt rette sted. Her på siden bliver du nemlig præsenteret for hhv. faktakoder og fiktionskoder, så de er blevet beskrevet hver for sig. Til trods for, at de adskiller sig på flere punkter, blandes de dog ofte i en lang række produktioner.
Dertil bør det også gøres klart, at det samme filmiske virkemiddel sagtens kan være en faktakode i den ene produktions, mens det selvsamme virkemiddel er brugt som en fiktionskode i en anden produktion. Det er derfor også noget, som du skal holde øje med, hvis du skal spotte fakta- og fiktionskoder.
Faktakoder – Hvad er det?
Faktakoder er en række indstillinger og filmiske virkemidler, er åbenlyst er realistiske. Det kan f.eks. være, at man kan høre, at en interviewer stiller spørgsmål, som besvares af en, der interviewes. Det kan også være i form af, at man på YouTube ser en hovedperson, der taler til et kamera, som han eller hun selv holder.
Derfor er der tale om klip og virkemidler, der ikke er ændret i eller som tydeligt foregiver at være autentiske. De mest neutrale billedbeskæringer er synkron lyd, det normale perspektiv og halvtotal, halvnær.
Det kan fx være en instruktør eller en journalist, der træder ind foran kameraet som sig selv, hvorefter han eller hun fortæller eller interviewer. I nogle film kan det håndholdte kamera også være en faktakode. Det kan bl.a. bruges til at vise virkeligheden under en flugt eller i forbindelse med skjulte optagelser.
Når man skal se på faktakoder, er det vigtigt, at man ser på kontekst. Er der tale om skjult kamera, der filmer i frøperspektiv, er det en faktakode, til trods for, at frøperspektiv normalt ses som en fiktionskode. Derfor er det vigtigt at se på kontekst og vurdere, om det er et virkemiddel, der skal agere som fakta eller fiktion.
Faktakoder har det formål, at de skal overbevise om autenticitet, og at indstillingen er virkelighedstro.
Fiktionskoder
Fiktionskoder er noget, der i høj grad ses i fiktioner som spillefilm. Her er der tale om indstillinger og filmiske virkemidler, der ikke er autentiske. I stedet er de tydeligvis fikse, da de fx er lagt på i en efterbehandling. Det kan være i form af følgende:
- Asynkron lyd såsom underlægningsmusik
- Kryds- og parallelklip
- Nær og ultranær billedbeskæringer, hvor der bliver zoomet ind
- Bevidst arbejde med lys
- Urealistiske fænomener og begivenheder
Under en optagelse kan en instruktør, videoblogger eller noget tredje gøre brug af fugle- og frøperspektiv. Der kan dog også gøres brug af travelling kamerabevægelse, der er oplagte som fiktionskoder.
Som der også er givet udtryk før, er det dog vigtigt, at du tager dig tid til at vurdere om de filmiske virkemidler er fakta- eller fiktionskoder. Dette skal man gøre ud fra hele filmen som helhed. I nogle tilfælde det at gøre brug af et håndholdt kamera være en fiktionskode, mens det andre i film vil være brugt som en faktakode.