Ørneflugt Analyse, resume og et dybere kig på handlingen i Ørneflugt.
Ørneflugt er en novelle skrevet af Henrik Pontoppidan. Den kendte novelle blev trykt første gang i 1894 i Aarhus Stiftstidende. I slutningen af sit forfatterskab beskrev han mere eksistentielle temaer som individets udvikling og identitet. Det er i denne periode, han har skrevet og udgivet novellen Ørneflugt.
Herunder følger der både et resume og en grundig analyse af Henrik Pontoppidans Ørneflugt.
Resume af Ørneflugt
Ørneflugt er en novelle, der handler om en ørn ved navn Klavs. Han er vokset op blandt en lang række tamme dyr og mennesker på en fredelig præstegård. Én dag beslutter Klavs sig for, at han vil drage ud i den store verden, for at opleve noget nyt. Han væmmes dog hurtigt ved de overvældende højder og nye horisonter.
På et tidspunkt, får han øje på en hun-ørn. Derfor beslutter han sig for at sætte efter den ud i den smukke natur. Efter et stykke tid begynder han dog at savne sit hjem, og vil derfor gerne vende tilbage. Han beslutter sig derfor for at flyve hjem til den præstegård, som han stammer fra, hvor han bliver skudt af gårdens avlskarl.
Analyse af novellen
Herunder følger vores analyse af den kendte noveller fra Henrik Pontoppidan. Vi kommer ind på en lang række forskellige punkter gennem denne analyse. Vores analyse er bygget op med et fokus på følgende analysepunkter: tekst, genretræk, tema samt morale og budskab. Læs vores analyse herunder.
Tekst
Ørneflugt er en meget kendt novelle. Det er en novelle, som stort set alle kender, og som rigtig mange har læst. Den er nemlig skrevet af Henrik Pontoppidan, der er én af det moderne gennembruds absolut største forfattere. Derfor er det også en novelle, der har opnået kultstatus hos rigtig mange personer den dag i dag.
Det er også en novelle, der i høj grad bærer præg af, at den er blevet skrevet i denne tid. Det er nemlig en meget naturalistisk og realistisk tekst, som Henrik Pontoppidan har skrevet her. Dertil har den faktisk også op til flere intertekstuelle referencer til Den Grimme Ælling, der er skrevet af den folkekære H. C. Andersen.
Hvad det betyder er, at Ørneflugt faktisk er en tekst, der i høj grad er skrevet med inspiration fra Den Grimme Ælling. Derfor er det også to personer, der minder meget om hinanden. Der er dog nogle store forskelle på de to tekster. Den mest afgørende forskel er i særprægene i de forskellige tidsperioders, de er skrevet i.
I forhold til Den Grimme Ælling fra H. C. Andersen, så er Ørneflugt fra Henrik Pontoppidan en kende mere barsk. Dertil er der også forskel på deres meninger omkring både tematik, arv og miljø. Det er de meninger, der også er med til at skabe de forskelle, der er mellem de to tekster fra hhv. H. C. Andersen og Pontoppidan.
Fortælling
Ørneflugt er en novelle, der er skrevet som en kronologisk fortælling. Den strækker sig helt fra starten af Klavs’ liv, og følger ham indtil han dør. Det er en tekst, der følger ham fra han bliver bragt ind i præstegården som lille unge, til han vende tilbage til den samme gård efter hans forsøg på at blive en fri fugl.
Derfor er det også en fortælling, der på mange måder minder om den klassiske dannelsesroman. Det er en form for roman, der endte med at blive rigtig udbredt under romantikken. Her følger vi også et individs livsforløb og hans forsøg på at finde frem til sin sande identitet, som ikke kan findes i præstegården i starten.
Det er dog meget tydeligt, at Pontoppidan har et ønske om at bryde med den klassiske form, der har præget de fleste dannelsesromaner, der er blevet skrevet i denne tid. I modsætning til i disse romaner, så får Klavs netop ikke lov til at færdiggøre hans udvikling, og finde den rette plads for ham i hans tilværelse.
Fortæller
Novellen bliver fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller. Det kommer til udtryk ved, at fortælleren har adgang til Klavs’ følelser. Det ses blandt andet ved denne sætning: ”Og atter vender hans Tanker vemodigt tilbage til det Hjem, han har forladt”.
Dertil kan det også ses, at fortælleren kan overskue hele fortællingen. Han ved f.eks. at Klavs ville ende med at komme galt afsted, selvom der endnu ikke var sket ham noget på gården.
Det er også den alvidende fortæller, der kommer med den afsluttende morale: ”for det hjælper alligevel ikke at man har ligget i et ørneæg, når man er vokset op i andegården”. Det er også her, at vi får fortællerens fortolkning af historiens handling. Det er ikke altid, at det er noget, der kommer til syne i et eventyr.
Genretræk
Det er en tekst, der kan sættes ind i op til flere modeller. Det er blandt andet noget, der gør sig gældende for den velkendte hjemme ude hjemme-model. I denne forbindelse bør det også nævnes, at Ørneflugt også lever op til en lang række af de eventyrlige genretræk. Det er noget, de fleste lægger mærke til, når de læser den.
Hjemme ude hjemme-modellen
Som før nævnt, så passer den blandt andet ind i den kendte hjemme ude hjemme-model. Klavs (ørnen) starter nemlig sit liv og sin historie på en gård. Her har han det faktisk på sin vis ganske godt, men han føler sig dog ikke helt som en ørn. Det er dét, der motiverer ham til at flyve væk fra reden og ud i den store verden.
Efter Klavs er fløjet ud i den store verden, så går det stille og roligt op for ham, at han egentlig godt kan lide denne verden, men at han bedre kan lide bare at være, hvor han kommer fra. Derfor begynder han også at længes tilbage. Til sidste får det ham også til at flyve hjem, hvor han så ender med at blive skudt til sidst.
Det magiske tretal
Det er dog ikke kun hjemme ude hjemme-model, den passer ind i. Den lever også op til et andet klassisk genretræk for eventyr. Det er selvfølgelig det magiske tretal, der er tale om her. Det kommer blandt andet til udtryk, når Klavs forsøger at lette. Her er der nemlig tale om tredje gang er lykkes gang i sin reneste form.
Første gang, han forsøger at lette, kan han ikke få det til at lykkes. Da han prøver anden gang, så får han med hjælp fra vinden løftet sig op på taget af laden en står på gården. Det er dog først tredje gang, at det lykkedes for ham at flyve frit. Derfor er det også først tredje gang, at han får muligheden for at flyve ud i verden.
Modsætninger i Ørneflugt
Der bliver også gjort brug af modsætninger i dette eventyr. Det er noget, Pontoppidan altid har været glad for. Det kommer der også tydeligt til udtryk i Ørneflugt. Der er dog i høj grad 3 modsætninger i dette eventyr, der er meget iøjnefaldende. Bl.a. at han er en ørn, der vokser op blandt både ænder, kyllinger og mennesker.
Dertil er livet på gården også noget helt andet end det liv, Klavs oplever i det fri. På gården er det trist, men det er det vante. Livet i det fri er smukt, men det er nyt og angstfyldt. Dertil bliver miljøet i starten af hans flyvetur beskrevet som værende smukt med skove, vand og klar himmel, der viser at han nyder det nye miljø.
Han føler sig som en rigtig ørn, når han flyver over det flotte landskab. Det skifter dog, når man kommer længere ind i teksten. Her begynder han nemlig at længe efter sit hjem og dit vante omgivelser. Her skifter hans syn også på miljøet og omgivelserne. Det bliver til nemlig til store klipper, og himlen bliver grå og skyet.
Temaer
Der er i høj grad ét tema, der skinner igennem i Ørneflugt. Det er selvfølgelig arv og miljø, der er tale om. Klavs er nemlig en ørn, der dog ikke er vokset op som en hvilken som helst anden ørn. I stedet er han vokset op blandt tamme dyr. Det har medført, at han under sin opvækst og gennem sit liv har tilpasset sig til dette.
Gennem sin opvækst på denne gård, har han også fået menneskelige følelser, længsler og handlinger. Han bliver ikke behandlet ordentligt på gården, selvom han faktisk er en stor ørn. Hvis han vælger at opføre sig som den kongelige fugl, han egentlig er, så resulterer det blot i, at han får et rap over næbbet af de andre.
Det er også som følge af dette, at han direkte væmmes ved sig selv, når han forsøger at sprede sine vinger og lette for første gang. Da det endelig lykkes for at ham at lette, så føler han sig også som en rigtig ørn for første gang i hele hans liv. Derfor kan han selvfølgelig også rigtig godt lide, at han endelig kan flyve afsted.
Han er dog også ræd for både højderne og horisonterne. Han har nemlig tilpasset sig det miljø, der var på gården, hvor han kommer fra. Derfor er det svært for ham at komme ud i den store verden. Han ender heller ikke med at vænne sig til det, men i stedet ender han faktisk med at flyve hjem til gården og det kendte miljø.
Hvad Pontoppidan ønsker at fortælle med dette er, at miljø til hver en tid vil vinde over arv. Det betyder, at det er det miljø, man vokser op i, som er med til at skabe og udvikle den person man er og bliver. Det er ikke de arvelige egenskaber man får med ved fødslen, som der faktisk er mange, der tror, og altid har troet.
Derfor er det også et eventyr, der faktisk står i kontrast til Den Grimme Ælling fra H. C. Andersen, selvom de to eventyr er bygget op på stort set samme måde. I Den Grimme Ælling vinder arv nemlig over miljø, da den grimme ælling ender med at forvandle sig til at blive en smuk svane og leve resten af sit liv på lykkelig vis.
Morale og budskab i Ørneflugt
Det er faktisk et eventyr med en meget tydelig og klargjort morale. Den står nemlig skrevet som en afslutning på eventyret. Det bliver rundet af med de følgende ord: ”for det hjælper alligevel ikke at man har ligget i et ørneæg, når man er vokset op i andegården”. Derfor er det tydeligt, hvad Pontoppidan vil med denne tekst.
Det er noget, der igen er med til at understrege, at temaet i dette eventyr, er både arv og miljø. Det er derfor også meget tydeligt, at han har et ønske om at skabe en debat om, hvorvidt det er arv eller miljø, der har den største indflydelse på en persons udvikling. Det er nemlig ikke noget, alle var enige om – og stadig ikke er.
Som der også tidligere er givet udtryk for, så har Den Grimme Ælling stort set den samme tematik, men dog med et andet synspunkt på denne kamp. Derfor er der også forskel på, hvad H. C. Andersen mener er korrekt, og hvad Pontoppidan er det rette. Begge eventyrer er dog blevet særdeles store som følge af denne debat.
I og med at Den Grimme Ælling af H. C. Andersen også er et uhyre stort eventyr, så er Ørneflugt blevet skrevet af Henrik Pontoppidan med henblik på at vise stort set den samme historie, men dog ud fra den modsatte synsvinkel. Derfor er det også meget normalt, at der perspektiveres mellem de to eventyrer.
Om Henrik Pontoppidan
Henrik Pontoppidan levede fra 1857-1943. Ligesom Klavs i Ørneflugt, er han også vokset op i en præstegård med sine forældre og en stor søskendeflok. Hans far havde et meget mørkt og strengt syn på kristendommen. Det er dét, der har medført, at han altid har forholdt sig meget kritisk til religion i op til flere af sine værker.
I starten af sit forfatterskab havde Pontoppidan i høj grad fokus på at kritisere de elendige sociale forhold på landet. Det var noget, der var meget udbredt blandt husmænd og landarbejdere. Senere skiftede det dog over til at beskrive mere eksistentielle temaer som individets udvikling og identitet.