De røde sko analyse

Her finder du analyse og resume af De Røde Sko af H.C. Andersen

De Røde Sko er et eventyr, der er skrevet H. C. Andersen. Det er ét af hans mindre kendte eventyrer, men er dog fortsat relativt udbredt blandt danskerne. Det blev udgivet for første gang d. 7. april 1845. Det er derfor et næsten 175 år gammelt eventyr, der er skrevet af én af Danmarkshistoriens største forfattere.

Resume

De Røde Sko er et eventyr, der handler om en ung og lille pige, der hedder Karen. Hun er en pige, der lever under fattige vilkår. Hun lever kun sammen med hendes mor, der ikke har specielt mange penge. Derfor har hun ikke råd til at købe tøj til lille Karen, hvorfor hun i stedet forsøger at lave det meste af det på egen hånd.

Det er også som følge af dette, at hendes mor er nødt ti at sy et par kluntede røde sko til Karen. De bliver overrakt til Karen den dag moren bliver begravet, efter hun er afgået ved døden som følge af længere tids sygdom. Det er naturligvis også som følge af denne gave, at eventyret har fået navnet ”De Røde Sko”.

Den selvsamme dag bliver Karen adopterer af en gammel kone. Det betyder også, at hun kan se frem til at nyt og bedre liv. Den gamle kone vælger at brænde de sko, Karen har fået af sin mor. Da Karen skal konfirmeres, får hun et par nye sko af den gamle dame, som hun kan tage på til sin konfirmation.

Hun er dog ikke klar over, at der er tale om røde sko igen, da hun er svagtseende som følge af hendes alder. Disse sko bliver forbandet af en gammel soldat med rødt skæg. Tredje gang, han forbander skoene, begynder hun ustoppeligt at danse. Derfor får hun hugget fødderne af, i håbet om, at hun vil stoppe med at danse.

Karen er derfor nødt til at erkende sin synd, efter at have haft de røde sko på i kirken til hendes konfirmation. Det gør hun, og hun beder til Gud. Til sidst dør hun dog, men hun er blevet frelst, og er derfor atter blevet et uskyldigt menneske.

Analyse

Eventyret er skrevet i tredjeperson, med indresyn på hovedpersonen Karen. Det er et kunsteventyr, som er et eventyr, der er en nedskrevet fortælling med en kendt forfatter. I dette tilfælde er det skrevet af H. C. Andersen, og har også et kendt udgivelsesår. Derfor passer dette også perfekt til De Røde Sko.

Dertil er det også et eventyr, hvor en ung skikkelse rejser væk fra hjemmet og skal gennemgå nogle prøver. I det her tillfælde er det Karen, der rejser væk og gennemgår disse prøvelser. For at få hjælp, skal de vise at de er værdige. Det skal Karen gøre ved at indrømme hendes synd, og så får hun hugget sine fødder af.

Eventyret slutter typisk, når lykken er nået. I De Røde Sko er det når Karen har overvundet sin frygt, og vender tilbage til kirken, for at blive forløst fra smerten ved fødderne. Derfor slutter det hele med at hun bliver et fromt og uskyldigt menneske igen, der også ender i Guds rige, hvor hun selv ønsker at ende til sidst.

Tal og magi

Som det også gør sig gældende for et væld af øvrige eventyrer, så er der også gjort brug af det magiske 3-tal i De Røde Sko af H. C. Andersen. Det er noget, der kommer til syne både tredje gang pigen har skoene på, men også tredje gang soldaten siger: “Hvilke dejlige dansesko, sid fast når I danser!”.

Levende ting

I eventyr er der ofte levende ting. Det er der også i De Røde Sko. Her der skoene blandt andet en levende ting, fordi de bliver forbandet af den gamle soldat med krykkestok. Han forbander nemlig hendes sko, da du hun skal konfirmeres. Her rækker hun nemlig sin fod ud for også at få skoene pudset ligesom den gamle kone.

I denne forbindelse siger soldaten: “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”, mens han med hånden slår på skoens såler. På vej hjem gentager soldaten det, og hun kan ikke lade være med at danse lidt. Derfor tager den gamle kone skoene af hende. Mens den gamle kone ligger syg, skal Karen afsted til et bal.

Til dette bal vælger hun at tage hendes røde sko på. Til ballet kunne hun ikke lade være med at danse. På vej hjem møder hun igen soldaten, der for tredje gang siger “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”. Derefter kunne Karen ikke stoppe med at danse igen, før hun fik hugget hendes fødder af.

Arketyper

Den gamle kone, der tager Karen til sig i De Røde Sko, er ikke en arktype, som det f.eks. er tilfældet i Snehvide. Det skyldes at hun selv vælger at tage Karen til sig. Derfor er det ikke en fortælling, der handler om det gode mod det onde. Det er derimod en historie, der er mere følelsesmæssige og virkelighedstro.

Miljø og tid

Der ikke givet nogle klare indikationer på, hvornår eventyret finder sted. Derfor antages det, at det foregår på omkring samme tid som H. C. Andersen selv levede. Miljøet er ude på landet, da der er marker, men også en kende by. Samtidig er det også et eventyr, der foregår i både et fattigt og dernæst mere rigt miljø.

Personkarakteristik

Den indre personkarakteristik bærer primært præg af, at hun er meget materialistisk. Er der tale om den ydre personkarakteristik, så er der i stedet mere fokus på, at det er en lille, fin og nydelig pige, der fødes og lever under fattige vilkår med sin mor. Efter hendes mors død, adopteres hun til mere velhavende vilkår.

Morale

Moralen og budskabet i det smukke eventyr af H. C. Andersen, er at man ikke skal lade sig tiltale af materielle fristelser, og at man ikke skal tilsidesætte sin tro for forfængelighed og stolthed. Gør man det, så bliver man straffet. Og først når man har erkendt sin syn, bliver man frelst – præcis som det sker for Karen i eventyret.

Vil du læse hvordan man laver en god analyse af en novelle? Læs med her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *