Kronik analyse

Her får du svaret på hvordan man bedst muligt laver en kronik analyse.

En kronik er en artikel, der kan findes i aviser og lignende. Meget kort fortalt så er en kronik en tekst, der forsøger at belyse et emne og kommentere på det således at læseren får belyst det på en måde så man får en bredere forståelse for det. I denne guide vil du kunne finde mere om de mange kendetegn og genretræk ved en kronik som man er nødt til at kende til hvis man vil lave en så god analyse som muligt.

Kronikken er dansk fænomen der er over hundrede år gammelt. Kronikken som begreb blev opfundet af avisen Politiken, som trykte en kronik i deres avis i 1905.

Hvordan laver man en analyse af en kronik

Her følger en oversigt over de punkter man bør tænke på og også gerne besvare for at lave en fyldestgørende analyse af kronikken. Det er vigtigt at have i baghovedet at denne struktur eller denne model ikke absolut skal følges til punkt og prikke. Kronikker er forskellige og det kan derfor være at man skal udfylde nogle punkter for en kronik hvorimod det kan være at man skal besvare andre punkter for en anden kronik.

Du kan strukturere din analyse af kronikken således. Husk i øvrigt når du analysere at det er en utrolig god ide (og næsten et must) at du benytter dig at eksempler fra teksten til at underbygge det du mener. Når du referer til teksten så husk altid at bruge citattegn omkring det du skriver så læseren hele tiden er klar over, hvornår du citerer direkte fra kronikken.

  • Præsentation af din kronik. Her kan du komme ind på titlen, hvem der har skrevet den og i hvilken avis den blev trykt. Kom også gerne med et kort resume af kronikken, så læseren får et dybere indblik i hvad den handler om.
  • Grav dybere ned i indholdet i kronikken. Kig nu nærmere på hvilket emne der belyses, hvem modtageren er, og hvad budskabet er med kronikken og hvad forfatteren gerne vil have læseren til at tænke. Når man snakker om modtageren kan man her både snakke om hvilke gruppe af befolkningen den primært henvender sig til, om der er tale om et bestemt køn eller måske en bestemt aldersgruppe.
  • Analyse af argumentationenHer kigges nærmere på hvilke argumenter der benyttes og hvilke synspunkter der præsenteres. Hvordan forsøger kronikken at overbevise læseren om et bestemt synspunk? Bruges der følelser og hvorledes gøres der brug af de tre appelformer som enten Pathos, Etos eller logos? Hvordan er sproget? Er der negativt ladede ord eller positivt ladede ord og er det et formelt sprog eller er det mere talesprog der forsøger at ramme læseren i øjenhøjde?
  • Budskab i kronikkenHvilket budskab forsøger kronikken at bringe? Er der synspunkter som ikke bliver bragt til overfladen som kronikkens forfatter måske bevidst har undladt at snakke om?
  • KonklusionHvad er den endelige konklusion på kronikken? Formår kronikken at komme bredt omkring emnet og får belyst alle de forskellige sider? Er den så troværdig at læseren kan blive overtalt eller er der steder i kronikken hvor den halter på dette punkt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *