Hvad er påstand, belæg, hjemmel (Toulmins argumentationsmodel)?
Én af de mest anvendte modeller til at analysere et argument, er Toulmins argumentationsmodel. Det er en model, der med fordel kan bruges, hvis du ønsker at se nærmere på, hvordan der argumenteres for forskellige påstande og synspunkter i en tekst.
Det er en model, der især er god at bruge i tekster, der giver udtryk for nogle klart formulerede synspunkter og argumenter. Det kan du nemlig analysere nærmere med denne model. Er det er en argumentation, der er mere indirekte og uklar, så er der bedre måder at analysere argumentationen på.
Hvad består Toulmins argumentationsmodel af?
Når du arbejder med Toulmins argumentationsmodel, så er der flere ting, du skal være opmærksom på. Du skal bl.a. være opmærksom på, at der ofte bruges nogle relativt alternative begreber og betegnelser. Dertil bruger han også nogle begreber på en lidt anden måde, end vi andre normalt vil bruge dem.
Selve modellen er ikke specielt svær at forstå, men man er dog nødt til at være med på, hvad de enkelte ord i modellen betyder. Derfor kan du læse mere om, hvad de enkelte dele af modellen betyder herunder. Det er følgende elementer, der udgør modellen, og som vi vil komme nærmere ind på:
- Argument
- Påstand
- Belæg
- Hjemmel
Argumentet
Argumentet er ikke, som mange tror, begrundelsen eller måden en påstand bliver underbygget på. Derimod skal det forstås som helheden af både påstand, belæg og hjemmel. Derfor består det faktisk ikke kun af selve argumentet, men er derimod bestående af både påstand, belæg og hjemmel.
Endvidere dækker det også over en række andre elementer, som dog typisk kun bruges i den udvidede variant af hans model.
Påstand
Påstanden er det, som vi andre normalt ville kalde for synspunkter i teksten. Ofte er der dog flere eksempler på påstande i en tekst. Typisk er det muligt at finde disse som konkrete citater i teksten.
Belæg
Belægget er det, der normalt kaldes for et argument eller en begrundelse for den påstand, der er i teksten. Det er også noget, der kan findes som et konkret citat i teksten. Det kan dog sagtens bestå af flere dele, som står flere steder i teksten. Derfor er det ikke altid, du kan finde belægget ét sted i teksten.
Belægget vil ofte kunne kendes ved, at man bruger ord som ’fordi’, ’for’ eller ’så” ind imellem påstanden og belægget. Når du skal se på belægget, så kan du bl.a. vælge at se på følgende:
- Er det et belæg, der begrunder påstanden på en holdbar og pålidelig måde?
- Er det et belæg, der er relevant for det konkrete emne?
- Er det et belæg, der er baseret på ordentlige kilder? Er det egne erfaringer, generelle holdninger eller fakta og undersøgelser?
- Er det et belæg, der består af flere dele? I så fald, er der så en sammenhæng mellem de forskellige dele af belægget? Eller ender de med at modsige hinanden?
- Er det et belæg, der hovedsageligt appellerer til læserens fornuft? Eller det et belæg, der i stedet taler til hans eller hendes følelser?
Hjemmel
Hjemlen kan godt være lidt vanskelig at have med at gøre. Det er der flere grunde til. Det er dog især fordi den sjældent optræder i selve teksten. I stedet kan du ofte selv regne hjemlen ud, hvilket kræver, at du ser lidt nærmere på sammenhængen mellem påstanden og belægget, der er blevet brugt i teksten.
Hjemlen er nemlig de bagvedliggende holdninger, slutninger eller pointer. Derfor er det også hjemlen, der binder påstanden og belægget sammen på en logisk vis. Det er ikke altid lige nemt at finde hjemlen, men det giver en rigtig god dybde i din argumentationsanalyse, hvis du kan finde frem til den i din tekst.
Derfor er hjemlen vigtig
På trods af, at det kan være svært at finde frem til hjemlen, så er den faktisk stadig rigtig vigtig for din analyse. Den er rigtig vigtig i et argument, da det er den, der viser de bagvedliggende holdninger og pointer, tekstens argumenter hviler på. Derfor er det også en god idé, at du bruger lidt tid på at finde frem til hjemlen.
Hvis man skal kunne svare på, hvorvidt man kan godtage argumentet, så kræver det, at man kan tilslutte sig hjemlerne, da det er dem, der ligger bag argumentet. Derfor er det også vigtigt at vurdere deres rigtighed og holdbarhed. Det skal vurderes og diskutere, for at finde ud af, om det er et stærkt eller svagt argument.
Sådan kan du finde hjemlen
Der findes flere måder at finde frem til hjemlen på. Der er dog særligt to måder, der er effektive. Den første og mest enkle måde er at se på det som sammenhængen mellem påstanden og belægget. Mere konkret, så betyder det, at hjemlen kun kan gælde for det specifikke argument, der er præsenteret i teksten.
Hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af det, så skal du se på, hvilken forestilling påstand og belæg er funderet i. Det betyder, at du skal tage et kig på hjemlen på mere abstrakt vis, så den bliver mere generel. Derved vil den kunne bruges i flere sammenhænge i stedet for blot et enkelt tilfælde.
Modellen kan udvides
Det er muligt at udvide modellen, så den omfatter mere end blot påstand, belæg og hjemmel. Det kan gøres med tre supplerende elementer. Det skal dog gøres klart, at de ikke altid er til stede i alle tekster. Ikke nok med det, så er det også sjældent, at alle tre supplerende elementer optræder i den samme tekst.
Det er følgende supplerende elementer, der er tale om:
- Styrkemarkører: En styrkemarkør gør det muligt at op- eller nedtone styrken, afhængigt af, hvad der tjener sagen bedst.
- Gendrivelse/forbehold: Her skal du forsøge at forudsige et modargument eller et synspunkt fra en modstander. Det gøres ved at inddrage det og selv argumentere imod det.
- Rygdækning: Dette handler om at sikre og underbygge din hjemmel. Det gør du ved at fremlægge en eller anden form for dokumentation, så påstanden derved ikke står alene.