Genretræk – hvilke genretræk er der?
Der findes mange genrer, der hver især har deres egne genretræk. Der er dog fire litteraturkategorier, der er dækkende for en stor del af de forskellige genrer. De er hver især blevet beskrevet nærmere herunder. Du kan derfor få et nærmere indblik i de forskellige genrer herunder.
Fiktion
Fiktion dækker over historier, der er opfundet af forfatteren selv. De kan tage udgangspunkt i virkeligheden eller være inspireret af virkelige hændelser, men de er dog stadig opdigtet af forfatteren. Fiktion har derfor oftest til formål at underholde og inspirere læseren.
Derfor er fiktion også noget, der dækker over alt lige fra en tegneserie til en kortprosa. Det er dog også noget, der dækker over eventyr, billedbøger og almindelige romaner og noveller.
Refleksion
Refleksion dækker over tekster, der er skrevet af en forfatter, for at tænke højt. Han eller hun kan fx tænke over et emne, hvor der foregår en indre diskussion.
Derfor er det en tekst, hvor forfatteren vender og drejer tingene. De overvejer, spøger ind til, problematiserer osv. Ofte ønsker forfatteren at nå frem til en konklusion eller afklaring. De har til formål at dele observationer, erfaringer, synspunkter og tanker. De ønsker også at inspirere læseren.
Opinion
Opinion er en kategori, der dækker over artikler fra aviser og nyhedssider. Journalisten eller anden afsender får her en mulighed for at udtrykke holdninger og meninger. Derfor er det også en type af artikler, der kan kaldes for ’subjektive’. De er nemlig baseret på, hvad afsenderen synes, og fordi de er præget af en holdning.
Det er en type af artikler, der for det meste har til opgave at sætte fokus på et bestemt emne. De har ligeledes til formål at overbevise, inspirere og/eller provokere læseren.
Information
Her er der tale om en kategori, der dækker over artikler fra aviser og nyhedssider. Det er artikler, der skrives af en journalist med det formål, at de skal kunne afdække en begivenhed eller en nyhed. Det er også derfor, at det er en kategori, der hyppigt ses kaldes for journalistisk.
Det betyder også, at det er artikler, der er fyldt med både information, fakta, baggrund og interviews. Det er alle ting, der handler om den respektive begivenhed. For det meste er der tale om artikler, der er objektive. Det er dog journalisten selv, der vælger en vinkel, som han eller hun ønsker at skrive ud fra.
Hvis der er tale om en informationsartikel, så har den til opgave at oplyse og informere læseren.