Kronik analyse

kronikanalyse

Her får du svaret på hvordan man bedst muligt laver en kronik analyse.

En kronik er en artikel, der kan findes i aviser og lignende. Meget kort fortalt så er en kronik en tekst, der forsøger at belyse et emne og kommentere på det således at læseren får belyst det på en måde så man får en bredere forståelse for det. I denne guide vil du kunne finde mere om de mange kendetegn og genretræk ved en kronik som man er nødt til at kende til hvis man vil lave en så god analyse som muligt.

Kronikken er dansk fænomen der er over hundrede år gammelt. Kronikken som begreb blev opfundet af avisen Politiken, som trykte en kronik i deres avis i 1905.

Hvordan laver man en analyse af en kronik

Her følger en oversigt over de punkter man bør tænke på og også gerne besvare for at lave en fyldestgørende analyse af kronikken. Det er vigtigt at have i baghovedet at denne struktur eller denne model ikke absolut skal følges til punkt og prikke. Kronikker er forskellige og det kan derfor være at man skal udfylde nogle punkter for en kronik hvorimod det kan være at man skal besvare andre punkter for en anden kronik.

Du kan strukturere din analyse af kronikken således. Husk i øvrigt når du analysere at det er en utrolig god ide (og næsten et must) at du benytter dig at eksempler fra teksten til at underbygge det du mener. Når du referer til teksten så husk altid at bruge citattegn omkring det du skriver så læseren hele tiden er klar over, hvornår du citerer direkte fra kronikken.

  • Præsentation af din kronik. Her kan du komme ind på titlen, hvem der har skrevet den og i hvilken avis den blev trykt. Kom også gerne med et kort resume af kronikken, så læseren får et dybere indblik i hvad den handler om.
  • Grav dybere ned i indholdet i kronikken. Kig nu nærmere på hvilket emne der belyses, hvem modtageren er, og hvad budskabet er med kronikken og hvad forfatteren gerne vil have læseren til at tænke. Når man snakker om modtageren kan man her både snakke om hvilke gruppe af befolkningen den primært henvender sig til, om der er tale om et bestemt køn eller måske en bestemt aldersgruppe.
  • Analyse af argumentationenHer kigges nærmere på hvilke argumenter der benyttes og hvilke synspunkter der præsenteres. Hvordan forsøger kronikken at overbevise læseren om et bestemt synspunk? Bruges der følelser og hvorledes gøres der brug af de tre appelformer som enten Pathos, Etos eller logos? Hvordan er sproget? Er der negativt ladede ord eller positivt ladede ord og er det et formelt sprog eller er det mere talesprog der forsøger at ramme læseren i øjenhøjde?
  • Budskab i kronikkenHvilket budskab forsøger kronikken at bringe? Er der synspunkter som ikke bliver bragt til overfladen som kronikkens forfatter måske bevidst har undladt at snakke om?
  • KonklusionHvad er den endelige konklusion på kronikken? Formår kronikken at komme bredt omkring emnet og får belyst alle de forskellige sider? Er den så troværdig at læseren kan blive overtalt eller er der steder i kronikken hvor den halter på dette punkt?

Reklame analyse

reklame analyse

Her får du svar på hvordan man bedst muligt laver analyse af reklame.

Vi kender allesammen til reklamer. De ses over det hele og man kan nærmest ikke tænder telefonen, gå på internettet eller bevæge sig udenfor en dør før man bliver præsenteret for et væld af forskellige reklamer, der alle har det samme formål: nemlig at få overtalt kunden eller os til at købe det produkt der bliver reklameret for.

Hvis man har fået til opgave at skulle analysere en reklame i skolen eller måske i gymnasiet så er der en række værktøjer man kan benytte sig, når man skal gå i gang med at se hvad man kan udlede af reklamen og for at finde frem til hvilke virkemidler en reklame bruger sig af. Dem har lavet den oprindelige reklame har nemlig et væld af forskellige tricks de kan gøre brug af for at fange den potentielle købers opmærksomhed og her kan bruges alt lige fra at spille på vælgerens følelsesregister eller måske prøve at snakke til fornuften ved at købe det givende produkt eller købe den service som firmaet bag reklamen sælger.

Reklamer var før i tiden altid det samme – det var som regel et fast billede med noget tekst over. Med moderne tiders skred i teknologi er reklamer dog blevet meget mere end det og i dag er der selvfølgelig også reklamer i fjernsynet og interaktive reklamer på nettet og fx Facebook. Derfor er der også flere ting man skal tænke over når man analysere reklamen.

Hvordan laver man en reklame analyse

Her får du svaret på hvad man skal tænke over når man begiver sig ud i at analysere en reklame.

Hvem er firmaet bag reklamen?

Hvad laver firmaet der har produceret reklamen? Hvad er det for et produkt der reklameres for?

Hvem har lavet reklamen?

Det kan ofte være en kendt fotograf eller måske et kendt marketing bureau der har lavet reklamen.

Hvornår er reklamen fra?

Hvor er reklamen fra?

I hvilket medie er reklamen blevet trygt eller bragt? Dette kan fortælle en masse om intentionen bag reklamen, hvis den fx har været trygt i et tidskrift der henvender sig til en bestemt gruppe eller kun findes på bestemte tv-kanaler.

Hvad indeholder reklamen?

Her kan du komme ind på hvad reklamen indeholder. Beskriv hvad reklamen viser, og hvis det er en reklamefilm så fortæl kort om handlingen og hvad man ser.

Beskriv hvordan reklamen er opbygget.

Hvor meget fylder teksten, hvor store er billederne, er den sort hvis, er der mange farver etc.

Hvis der er et billede i reklamen, så beskriv dette. Man kan her vælge at gå dybere ned i en egentlig analyse af billedet. Beskriv her den kontekst at billedet det står og hvor stor at teksten evt. er i forhold til billedet.

Reklamen tekst

Beskriv her hvad der står i reklamen. Hvordan passer denne tekst til det visuelle udtryk? Bliver billedet eller filmen brugt til at underbygge det der står i teksten eller bliver der taget en ironisk distance?

Sproget i reklamen?

Hvilket sprog er der brugt i reklamen? Er det objektive ord og beskrivelser der bruges? Bruges der slang? Er det ord der er negativt eller positivt ladet?

Forsøger reklamen at være subjektiv eller objektiv?

Fremsætter reklamen en subjektiv holdning som den prøver at påvirke seeren til at tage eller forsøger den måske istedet at bruge hårde facts og objektive argumenter for dens sag?

Hvilke følelser spiller reklamen på?

Forsøger reklamen at være sjov? Forsøger den at spille på nogle af vores følelser? Hvis det fx er en reklame for Dansk Rødekors så kan det være at den spiller på vores samvittighed ved at vise stærke billeder der kan sætte gang i vores følelser så man får endnu mere lyst til at hjælpe.

Omvendt kan det også være at det er en reklame for noget legetøj der forsøger at gøre reklamen så sjov som mulig.

Hvad er din holdning til reklamen?

Beskriv hvad dine tanker er om reklamen? Synes du den er god og får du lyst til at købe produktet eller gør brug af det som reklamen gerne vil have dig til?

Perspektivere gerne reklamen til andre lignende reklamer

Til sidst kan du se om det er muligt at perspektivere reklamen til andre lignende reklamer, der måske bruger de samme virkemidler eller måske spiller på de samme følelser.

Hvis du har spørgsmål til hvordan man laver en reklame analyse så kan du skrive dem herunder og så vil vi forsøge at besvare dem så hurtigt som muligt!

 

 

Konklusion

konklusion

Find her svaret på hvordan du skriver og strukturere din konklusion så den bliver så god som mulig.

Når man skriver en større opgave så er det vigtigt at man til sidst præsentere det man konkludere i sin konklusion. Det er en måde at opsummere alt det som læseren har læst over de forgående sider i en mere tætpakket udgave som der hurtigt og kort opsummere det vigtige.

Det er som regel det sidste afsnit i en opgave, og det kommer derfor først efter at man har skrevet afsnit som diskussionen, analysen osv. Konklusionen skal med andre ord altså som sagt opsummere hele opgaven i en korte version og altså lukke opgaven.

Hvordan skriver man konklusionen?

Så hvordan skriver man helt præcist en konklusion? Det korte svar er, at du tænker over alt det du har fundet frem til i opgaven og så skriver det i en kortere udgave for læseren i konklusionen. Tænk her over præsenter det vigtigste og det som giver mest stof til eftertanke eller det som man kan lære mest af – kernen i opgaven.

Konklusionen er som regel det sidste afsnit som du overhovedet går i kast med at få skrevet. Det nytter ikke noget at du går i gang med at skrive det førend du overhovedet har skrevet hele opgaven færdig for lige pludselig kan du risikere at der kommer et nyt resultat op som faktisk modsiger noget af det som man måske har fundet ud af før. Så før man kan skrive sin konklusion er det altså vigtigt at resten af opgaven er blevet skrevet færdig.

Når man skriver et resume af en tekst så finder man som regel de vigtigste elementer i en given historie og fortæller dem for læseren i en forkortet version. Man kan derfor godt sammenligne sin konklusion en lille smule med et resume – denne gang er det dog blot et resume af ens egen opgave. Den kommer med alle de konklusioner der er vigtig for at en læser skal kunne få noget ud af opgaven.

VIGTIGT: En tommelfingerregel siger at man skal kunne læse indledningen på en opgave og dernæst gå direkte til konklusionen for at kunne finde svar på de problemstillinger der præsenteres i indledningen.

Et eksempel på hvad en konklusion kan indeholde

Her er en lille liste med de ting som din konklusion bør og kan indeholde

  • Den skal først og fremmest præsentere de vigtigste synspunkter fra din opgave.
  • Hvis du har skrevet en indledning så skal det passe så man kan læse indledningen og derefter gå til konklusionen for at få problemstillingerne besvaret.
  • Den skal gerne lukke teksten af, således at det er naturligt at det er det sidste store afsnit i opgaven.

En konklusion skal som sagt gerne lukke opgaven. Men det betyder ikke nødvendigvis at den ikke må stille nye spørgsmål som en videre undersøgelse vil kunne belyse og finde svar på. Det er dog vigtigt at du viser at du har fundet svar på de oprindelige problemstillinger som din opgave satte sig for at finde svar på. Hvis man har lavet en stor opgave som eksempelvis en SRP i gymnasiet så kan det dog være at man har fundet frem til nye oplysninger som vil være interessante at finde svar på i en anden opgave. Dette må man gerne nævne i konklusionen. Nogle vælger dog at inkludere sådanne sektioner i en mindre sektion i selve konklusionen kaldet “fremtidigt arbejde”.

Disposition

disposition

Vil du have gode råd til hvordan du laver den bedste disposition til din opgave så er du kommet til det rigtige sted. Her får du svaret.

Når man skriver en større opgave så bør man ofte tænke over sin disposition da det kort fortalt betyder hvordan opgaven er struktureret. Det er vigtigt at man følger en bestemt rute for at belyse de rigtige elementer først. Man kan fristes til at tro at en disposition og en indholdsfortegnelse er det samme, men det er ikke helt tilfældet. De deler nogle ligheder men den vigtige forskel er her at en disposition er noget man er bevidst omkring og udarbejder ved opgavens begyndelse. Indholdsfortegnelsen er den endelige struktur som opgaven får når opgaven er færdig.

Når man skal skrive en større opgave er det en god ide at lave en disposition. Det giver et godt overblik over hvad man skal skrive og hvad der skal stå i de enkelteafsnit. Hvis man ikke laver en dispostion vil det med stor sikkerhed kunne mærkes i opgaven når den engang er færdig. Læseren vil her hurtigt kunne mærke at den ikke er så strukturet og måske ikke er så gennemtænkt som hvis man havde startet med at udforme en disposition.

Her får du et eksempel på hvordan en skabelon for dispositionen kan se ud og ofte vil se ud.

Skabelon for disposition

  1. Indledning. Her beskriver du måske det oprindelige problem som ligger til grund for opgaven. Kom her mere i detaljer og giv læseren så meget baggrundinfo om netop din problemstilling så læseren er klar til at læse resten af opgaven.
  2. Din problemformulering. Her belyser du den problemstilling som du med opgaven vil løse. Dette skal give god mening når man netop har læst indledningen og det skal for læseren føles naturligt at netop dette problem vil blive forsøgt løst efter at have læst indledningen. Det kan her også beskrives hvordan at opgaven vil blive løst – dog kun kort da dette blive mere berørt i næste afsnit.
  3. Beskrivelse af metode. Hvordan skal opgaven løses? Fortæl her om de konkrete metoder du tænker at gøre brug af. Vil du fx finde en masse litteratur i et litteraturstudie eller vil du gå ud og finde ny viden fra måske spørgeskemaer eller interviews?
  4. Afsnit med selve analysen. Her fortæller du hvordan din analyse har fundet sted og du bearbejder din data så du finder frem til viden der kan udledes noget ud af.
  5. Diskussion. Her diskutiere du dine resultater. Det kan være at nogle af de ting du har fundet ud af er modstridende med hinanden. Det kan også være at du allerede nu kan se at nogle af de metoder du har gjort brug af til at indsamle dine data måske har kunne indeholde fejl. Det er her vigtigt at man viser at man kan tænke dybere over sin opgave.
  6. Din endelige konklusion. Her præsenterer du læseren for den endelige konklusion og der skal gerne her ikke komme nye ting som ikke er blevet beskrevet før i opgaven.
  7. Kildeliste / litteraturliste. Kom her med en oversigt over de kilder du regner med at gøre brug af.

Husk, at afhængigt at hvor du læser eller hvilket gymnasie eller hvilken skole du går på, så kan det være der er forskellige krav til netop den disposition som jeres opgave skal indeholde. Det er derfor vigtigt at du grundigt sætter dig ind i kravene som din lærer måske stiller til opgaven. Det kan ofte være en god ide at få grønt lys fra sin lærer når man har lavet en dispostion. Det viser i øvrigt også læreren at man har gjort noget ekstra ud af at strukturere opgaven så godt som det er muligt.

Hvorfor lave en disposition?

En disposition er altid en god ide at lave da det viser at man har styr på sit indhold og hele tiden har en rød tråd i det man gerne vil præsentere for den nysgerrige læser. Det vigtige er netop at der er en klar sammenhæng i opgaven og det hele ikke bliver præsenteret lidt tilfældigt.

Disposition behøver ikke at blive lavet med det samme. man kan begynde at udforme den når opgaven begynder og jo længere man kommer med opgaven jo mere kan man derved også begynde at lave af dispositionen.

 

Folkevise analyse

analyse af folkevise

Er du i gang med at lave en analyse af en folkevise, så finder ud her guide til hvordan du bedst bærer dig ad.

En folkevise er ofte den betegnelse som man benytter til at beskrive en vise, som ofte er flere hundrede år gammel. Det er ofte med en ukendt forfatter og en vise, der gennem mange generationer er blevet sunget videre til hinanden før den til sidst har fundet vej til en nedskrevet side. Dette er også grunden til at den ofte vil findes i flere varianter da den netop er blevet sunget så mange gange over så lang tid at den har sprunget ud i flere forskellige versioner. Nogle af de forskellige folkeviser vi kender i dag er derfor muligt at de reelt set stammer fra den samme folkevise flere hundrede år tilbage.

Ordet folkevise beskriver denne slags viser og det er et ord der stammer fra det tyske ord der kaldes volkslied.

Lav analyse af folkeviser

Når man skal lave en analyse af en folkevise så er det vigtigt at man tænker over det følgende.

Type folkevise

Først og fremmest så skal man finde ud af hvilken type folkevise det er. Her kan der være flere forskellige undergenre af viserne og man kan derfor tænke over om folkevisen hører nærmere under en af følgende kategorier:

  • Riddervise. Her er nogle af nøgletemaerne ære og mod. Man ser og følger de kongeliges liv.
  • Trylleviser. Disse er viser der omhandler sagnfigurer som trolde, hekse og lignende. Man vil ofte opleve at denne form for folkevise kommer fra tider hvor der var udbredt tro om at disse væsener eksisterede dybt ude i skovene. Tematikken i disse viser vil ofte være det overnaturlige, erotik, og hvordan man udvikler sig fra barn til voksen med mere visdom.
  • Skæmteviser. Dette er ofte folkeviser der gør grin med folk som fx overklassen (de kongelige fx).
  • Historisk vise. Her tager visen udgangspunkt i en historisk begivenhed eller person. behøves ikke altid at holde sig helt til sandheden og vil ofte bruge opdigtede og fiktive midler.
  • Kæmpeviser.

Som man kan se er der mange forskellige typer af folkeviser og for at kunne lave en så god analyse som det er muligt så er det vigtigt at man aller først får sat sig fast hvilken type folkevise der er tale om. Hvis man føler det kan være svært at gøre, så kan man måske tænker over hvilke temaer den berøre, og hvornår folkevisen sådan ca er fra.

Folkevisens komposition

Dernæst er det en god ide at kigge nærmere på hvordan folkevisen er skrevet i forhold til dens komposition og struktur. Her giver det mening at kigge på følgende:

  • Hvor mange strofer indeholder folkevisen?
  • Er der rim i strofen? Og i så fald hvilken type rim er det? (Enderim eller parrim)
  • Er der et omkvæd eller en fast tekst som gentages efter et givent antal strofer?
  • Hvordan er stroferne sat sammen? Hvor mange linjer er hver strofe?

Beskriv handlingen i folkevisen

Herefter kan det give mening at beskrive handlingen der udspiller sig i folkevisen. Ofte behøver dette afsnit ikke at fylde mere en hundrede ord eller lignende, da det blot skal give en kort oversigt over folkevisens handling.

I folkeviser vil man ofte opleve at der er en konflikt der skal løses. Det er vigtigt at den bliver beskrevet her.

Hvor og hvornår forgår folkevisen?

beskriv hvor og hvornår folkevisen forgår. Er man tilbage i middelalderen? Forgår den i en skov?

Personer der indgår i folkevisen

Beskriv derefter de personer der omtales i folkevisen og lav gerne en lille personkarakteristik for dem. Dette kan ganske vist være svært eftersom personer i folkeviser ofte er meget overfladisk beskrevet, men prøv at se om det ikke er muligt at kigge på nogle af de motivationer og måske nogle af de følelser som hovedpersonen eller bipersonerne har. Ofte vil man kunne finde fysiske beskrivelser i folkevisen af hvordan nogle af personerne går klædt, så hvis man kan komme med en visuel beskrivelse er det også godt.

Tema og budskab i folkevisen

Herefter er det relevant at kigge nærmere på det egentlige motiv og de budskaber der måske ligger til grund for folkevisen. Kig først på hvilke temaetikker som den berører: handler den måske om mod, det at blive ældre, forfald, forræderi, om at hjælpe sine nære etc. Når dette er kommet på plads så kan det også være at man kan begynde at belyse hvilket budskab eller måske hvilke budskaber der ligger bag folkevisen.

 

 

Novelle layout

Novelle layout

Er du i gang med at skrive en novelle er det en god ide at du finder ud af hvordan novellen layout bør være. Det får du svar på her!

En novelle er en ofte kort tekst, der tilhører den fiktive tekst. Det er altså ofte en helt opdigtet historie, og det andet der kendetegner en novelle er at der ofte er et budskab med teksten. I øvrigt er der ofte relativt få hovedpersoner i teksten, og ofte kan denne person undergå en udvikling gennem novellen.

Før vi kommer ind på layoutet til novellen kan du evt. kigge mere på de mange novelle genretræk der findes.

Layout til novelle

Lad os se på hvad der er vigtigt for at lave det bedste layout til ens novelle. Der er nemlig en række ting man bør have i baghovedet når man skal til at skrive sin egen novelle. Hvis man ikke får udfyldt alle disse punkter behøver det ikke være katastrofalt men der er ingen tvivl om at det vil være en god ide at prøve at følge så mange af punkterne som muligt for at lave novellen så god som mulig – og så tro til novelle genren som det kan lade sig gøre.

Novellens layout indeholder følgende:

  • Først og fremmest er det vigtigt at du giver novellen en titel. Her er det vigtigt at titlen er beskrivende for handlingen i historien og det kan også være at man kan give den en titel som giver en dybere forståelse af historien.
  • Der skal være flere sektioner i teksten.
  • Det er vigtigt at man laver små titler til de sektioner i historien hvor der sker et markant skift. Det kan være at man pludselig går fra at fortælle om en person til en anden eller det kan ligeledes være at man går fra et sted til det andet og her kan det være en god ide at markere dette med en mini-titel.
  • Herudover er det vigtigt at man rent grafisk tænker over det følgende når man skriver i word: skrifttypen skal være letlæselig. Teksten skal være venstrejusteret og man kan evt. skrive den i koloner.
  • Når man snakker om længden på en novelle kan det være svært at komme med et endeligt svar på. Men en tommelfinger regel kunne være at den skal være ca 2 til 4 normalsider. Hvis man skriver sin novelle på denne længde så ved man at den hverken er for lang eller for kort.

Krimi genretræk

Krimi genretræk

Her finder du gentræk for krimi genren. 

Krimier er ofte spændende at læse og hvis man får besked på at man efterfølgende skal analysere den i forbindelse med en opgave på gymnasiet eller i skolen så er det en god ide at læse den mens man tænker og er bevidst om de genretræk som en krimi ofte indeholder.

Liste med krimi genretræk

Her finder du en oversigt over nogle af  de genretræk man ofte forbinder med en krimi. Husk at der kan være flere end dem man ser i listen her, og noget af det som også kendetegner en krimi er at den kan være uforudsigelig i dens måde at opbygge fortællingen på.

  • Handlingen starter ofte med at der er sket en forbrydelse.
  • Der er herefter en detektiv eller en efterforsker der skal løse mordet eller forbrydelsen og komme til bunds i hvad der er sket.
  • Herefter etableres et persongalleri, med forskellige personer som evt. alle kan være mistænkelige eller kunne være forbryderen i sidste ende.
  • En masse forskellige spor findes og nogle kan lede til den rigtige forbryder men andre gange kan det også være en sporene er falske og leder ud på et sidespor og vores hovedperson kommer måske ud på afveje.
  • Den endelige forbryder kan blive afsløret af hovedpersonen på en pludselig måde, som læseren eller seeren ikke var klar på.

Du kan i øvrigt se denne korte video omkring krimenes elementer og træk som går igen i de fleste krimier. Dette gælder i øvrigt både hvis det er en film eller en tekst. Video lavet af Skolelommen.

Flere forskellige undergenre indenfor krimigenren eksisterer og disse er også vigtige at have i baghovedet hvis man er i gang med at finde frem til budskabet med en krimi eller har lyst til at gå dybere bag facaden for at finde frem til hvad der rent faktisk sker og for at komme tættere på de virkemidler der er med i krimien. De forskellige undergenre kigges på her.

Andre krimigenre

Der er flere forskellige krimigenre som man kan være bevidste om når man skal analysere sin krimi. Der findes bl.a.

  • Klassisk Krimi – Følger meget overstående liste med krimi genretræk. Den mest almindelige.
  • Politiroman. Her ser man det hele fra politiets side og følger en mere rutinemæssig hverdag for politiet og den politimand man følger. Denne er mere realistisk end den klassiske krimi.
  • Femi-Krimi. Denne type er krimier der er skrevet af kvinder. Ofte vil man opleve at der er en kvinde i hovedrollen og i øvrigt vil køn ofte spille en rolle i historien. Man hører ofte mere om hovedpersonens private liv, og hvilke tanker og følelser der påvirker den kvindelige hovedrolle. Det gør ofte at man som læser bedre kan identificere sig med hovedpersonen.

Hvem er nogle af de kendte krimiforfattere fra Danmark

I Danmark er vi så heldige at have mange forskellige berømte og dygtige krimi forfattere. Disse har skrevet nogle af de kendte krimier som vi kender i dag og forfatterne tæller bl.a. Jussi Adler-Olsen, Christian Dorph, Anders Bodelsen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm.

Formelsprog

formelsprog

Formelsprog er faste vendinger som ofte benyttes i folkeviser. Her på siden finder du liste med nogle af det mest benyttede vendinger indenfor netop formelsprog.

Hvis du er i gang med at analysere en folkevise, så vil du helt sikkert have hørt om begrebet formelsprog.  Som nævnt ovenfor så er formelsprog kort fortalt nogle faste vendinger som benyttes i folkeviser fx. Det er veninder som har en bestemt betødning uanset hvor de benyttes og et eksempel kunne fx være at lade sit bryllup bo. Denne vending betyder egentlig blot at man afholder et bryllup.

Liste med formelsprog

Hvis man sidder og læser en folkevise så vil man unægteligt have stødt på nogle af disse formelsprog vendinger for de går ofte igen og igen.

  1. At bo sig. Betyder: personen bor
  2. han sidder over bordet. Betyder: han er igang med at tale med en anden
  3. Der er højen loft. Betyder: Det er en flot og fornem bygning eller et flot hus.
  4. At søvnen sove. Betyder: At en person sover.
  5. Det er en hviden hånd. Betyder: En kvindes uskyldige hånd – ofte er der tale om en jomfru.

Der findes mange flere end disse og det gælder om at støde på dem så ofte som muligt så man bliver så god til at genkende dem og kende deres mening eller betydning for historien.

Formelsprog er ofte noget man forbinder med folkeviser, men de kan også findes i andre værker som fx noveller eller eventyr.

Skønlitteratur

skønlitteratur

Hvad er Skønlitteratur  helt præcist? Det får du svar på her.

Skønlitteratur det dækker over litteratur som er fiktiv og opdigtet.

Det modsatte af skønlitteratur er faglitteratur som er faktisk og beskriver faktuelle sandheder.

Man kan yderligere opdele faglitteratur i flere undergenre. Disse undergenre tæller disse: Epik (den fortællende form), Drama (den visende form) og lyrik (den udtrykkende form).

Eksempler på skønlitteratur

Mange skønlitterære værker kan bl.a. findes som digte, noveller, krimier, film og lignende.

Når man går igang med at læse skønlitteratur så bør det hurtigt stå klart at der er tale om skønlitteratur i modsætning til faglitteratur.

Mere om skønlitteratur

Der er i grunden ikke så meget mere at sige eller beskrive om denne genre. Det er lige til og som sagt før så er det værker der er opdigtet og det er den vigtige del ved det. Man kan selv begynde at forfatte skønlitteratur hvis man selv ligger inde med en god ide eller lignende til en fortælling. Hvis man vælger dette eller hvis man fx får til opgave at skrive dette i forbindelse med skolen eller gymnasiet så kan man med fordel gøre brug af nogle af de mekanikker som fiktive værker tillader – med andre ord er det altså kun fantasien der sætter grænserne for hvad der er muligt.

Åben slutning

Hvis man læser en fortælling, en tekst eller en novelle som slutter meget brat, så har man netop oplevet en åben slutning. Man oplever altså at man ikke får svar på alle de spørgsmål som man måske måtte sidde tilbage med som læser.

En åben slutning kan af forfatteren benyttes som et effektivt værktøj til at sørge for at læseren sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Dette kan have den stærke effekt at man tænker videre over teksten og det gør måske også at nogle af de budskaber som forfatteren har haft til hensigt at belyse med novellen eller med fortællingen bliver gjort mere klart eftersom læseren bydes op til at reflektere og tænke mere over teksten.

Hvorfor bruge en åben slutning?

Der er flere grunde til at forfatteren bag novellen måske har valgt at lukke novellen ved at lade den blive afsluttet med en åben slutning i stedet for at bruge en lukket slutning, hvor man som regel vil opleve at der kommer svar på alle de spørgsmål som læseren sidder med. En lukket slutning vil som regel være mere “behagelig” at læse, da man får afklaring på fortællingen og ved hvordan det hele ender.

Hvis man vælger at lave en åben slutning så kan man som læser tænke over om nogle af grundene til det har været: At byde læseren op til at tænke mere over handlingen – måske filosofere over hvordan det ender? Om det er for at “tvinge” læseren til at vælge side mellem to eller flere parter eller måske om at tage stilling til den konflikt, der har eksisteret igennem novellen. Det kan ligeledes måske være for at afslutte handlingen i en anden fortælling på et senere tidspunkt. Tænk evt. selv videre over om der kan være flere grunde til at slutningen er åben og ikke lukket.

En åben slutning er bl.a. et af novellen genretræk. Hvis du vil læse mere om hvordan man analysere en novelle så kig i guiden her.