Dansk

Et debatindlæg er en type af tekst, der ind under kategorien ’opinion’. Det er en tekst, der bringes i fx en avis. Det sker dog ofte, at det bliver bragt på en særlig debatside. Det er en tekst, der er skrevet af en person, der har et ønske om at skabe eller deltage i en debat, der handler om et aktuelt emne eller tema.

Hvad karakteriserer et debatindlæg?

Ham eller hende, der har skrevet det givne debatindlæg, præsenterer først et problem. Efter at have fremsat et problem, så vil han eller hun fremsætte sit eget syn på emnet. Der vil dog også blive argumenteret for sit synspunkt, og hvordan forfatteren mener, at man kan løse det problem, der er tale om.

I et debatindlæg forsøger skribenten at overbevise læseren om, at hans eller hendes synspunkt er det rette. Det gøres selvfølgelig ved hjælp af en eller flere former for argumentation. Sproget i et debatindlæg er sagligt, konkret og levende. Det er også ret normalt, at det har en skarp, men ordentlig tone, der ikke er nedladende.

Derfor er det også en tekst, der vil både præsentere og beskrive det givne emne. Det er en tekst, der har en række synspunkter og argumenter, der støtter op om disse. Ofte er de også underbygget med eksempler. Et debatindlæg vil dog også byde på løsningsforslag fra problemet. Sagen bliver ofte set fra mere end én vinkel.

Minder en del om et læserbrev

Noget af det første, man vil se, når man læser et debatindlæg er, at det minder en del om et læserbrev. Der er dog en række forskelle mellem de to typer af tekster. Fx er det meget normalt, at et debatindlæg er både længere og går mere i dybden med det givne problem. Et læserbrev er derimod en relativt kort tekst.

Dertil vil et læserbrev også blot give udtryk for én holdning til ét problem. Hvis et debatindlæg er ordentligt, så vil det ikke nøjes med kun at give udtryk for én holdning til ét problem. I stedet vil det gode debatindlæg belyse det givne problem fra flere vinkler. Det vil derfor også vise, hvordan man reelt set kan løse det.

Opbygningen af et debatindlæg

Et debatindlæg er bygget op på en relativt simpel måde. I starten af teksten er der en rubrik, der har til formål at fange læserens opmærksomhed. Dertil er det også en type af tekst, der gør brug af en ’jeg-fortæller’, da det er skrevet ud fra afsenderens egen synsvinkel. Derfor giver det også bedst mening med en ’jeg-fortæller’.

Til sidst i et debatindlæg er der en opsamling. Det er også her, du kan finde en konklusion, hvor afsenderens meninger og holdninger for alvor vil blive slået fast. Derfor er det også vigtigt, at der til sidst er en form for konklusion. Hvis der ikke er det, så vil det have en åben slutning, som ikke runder debatindlægget af.

Som tidligere angivet, så er et debatindlæg typisk skrevet med et sprog, der er sagligt, konkret og levende.

Hvad er en metatekst og hvad er definitonen på den?

Det er ikke altid, at det er nok, at du kan præsentere resultaterne af din undersøgelse. Det er lige så vigtigt, at det er gjort på en sådan vis, at det faktisk vækker en vis interesse hos din læser. Når du har lavet det første lag tekst (det kaldes for rå-teksten), så kan du give dig i kast med at gøre dit projekt en tand mere læsevenligt.

Det er ikke altid, at din læser har den samme store viden om et projekt, som du har. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at du også sørger for at uddybe og forklare de ting, der kan virke helt åbenlyse for dig. Det kan du gøre på flere måder, men den bedste løsning, er at skrive en metatekst, som er en tekst om selve teksten.

Formålet med at skrive en metatekst er, at det skal give din læser en bedre forståelse af, hvorfor du vælger at inddrage de valgte dele af dit emne. Derfor kan en god metatekst være vital for, at din læser faktisk forstår hele din tekst.

Du skal fokusere på at hjælpe din læser

Når du skal skrive en metatekst, så skal du tænke på, at det er din opgave at hjælpe din læser, så han eller hun kommer godt igennem dit projekt. Det skal derfor være sådan, at din læser i sidste ende står med en god forståelse af, hvad der står i din tekst og hvad han eller hun egentlig kan bruge den til.

Derfor er det en god idé, at du lige bruger halvanden linje i starten af et afsnit på at forklare lidt nærmere om følgende:

• Hvor er vi? Vil du forklare, analysere eller vurdere noget?
• Hvad taler vi om? Er der tale om et nyt begreb, vil du fortælle om egne refleksioner eller andres teorier?
• Hvorfor taler vi om det? Vis at der er en sammenhæng med de andre afsnit.

Hvordan laver man en diskursanalyse og hvad er det? her finder du svaret og finder eksempel og model.

Diskurs er et begreb, der bruges til at bekrive, hvordan vi taler om og forstår verden. Hele vores forestilling af verden er opbygget af sprog og fortællinger. Derfor er vores altså konstrueret ved såkaldte diskurser. 

Disse diskurser er konstrueret igennem social interaktion. Derfor kan det være igennem alt fra samtaler og diskussioner til avisartikler og YouTube-klip. Diskurs kan bruges i mange sammenhænge, men det bruges dog oftest i forbindelse med den sociologiske forståelse.

I denne sammenhæng er det et udtryk for, at mennesket sprogligt konstruerer forståelser og opfattelser af begivenheder og fænomener. Derfor findes der diskurser om alt fra den danske skattepolitik til det at gå i gymnasiet. Endda en sammenkomst blandt en række veninder kan der være diskurser om.

Derfor skal en diskurs forstås som værende et tankesæt eller en italesat forståelse af et givent fænomen. Det kan dog også være af enten et begreb eller en begivenhed.

Kan opbygges af alle typer af kommunikation

Det er ikke kun bestemte typer af kommunikation, der kan opbygge en diskurs. Det er gældende for alle typer af kommunikation og alle former for medier. Teksten indeholder i sig selv en diskurs, men den placeres typisk i en mere generel diskurs sammen med andre tekster. 

Den overordnede diskurs er ikke altid en direkte del af selve teksten. Derimod låner den enkelte tekst fra og underbygger samtidig den respektive diskurs.

Der er flere diskurser om det samme emne

Det er meget sjældent, at der ikke er flere diskurser om samme fænomen eller begivenhed. Hvis der er flere diskurser om ét emne, vil disse typisk ås om at blive den herskende diskurs. Diskurser kan være sunde, men omvendt kan de også være usunde. Det beviste Anders Breivik på Utøya i juli 2011.

Han og andre ligesindede havde nemlig skabt en diskurs om, at det norske socialdemokrati var hovedårsagen til den store indvandring i Norge. Han forbandt det med en modstandskamp for hans eget land, at han begik disse voldsomme handlinger på Utøya, hvor han skød 69 unge socialdemokrater.

I denne sammenhæng lånte han faktisk værdier og tankesæt fra en diskurs. Denne diskurs var han med til at opbygge selv gennem hans manifest. Det er heldigvis de færreste, der ikke kan se, at det ikke er en diskurs, man skal sympatisere med. Det er nemlig en verdensforståelse, der er helt forkert.

Det er dog et bevis på, at diskurserne slås. Derfor er den måde vi opfatter verden på, ikke givet på forhånd. I teorien vil det faktisk være noget, der altid er til diskussion, hvorfor det derved også hele tiden er under stor eller lille forandring.

Diskurser er ikke evige

En diskurs bliver udviklet i mødet med andre diskurser. De udvikles også ved indtryk for virkeligheden. Derfor er diskurser ikke noget, der kan betragtes som værende evige, faste størrelser. I stedet er de faktisk konstant i bevægelse.

Det er de ikke blot i mødet med andre, modstridende diskurser, men også ved begivenheder, der indtræffer i den virkelige verden. Fx kan det være svært at fastholde en diskurs om, at den professionel cykelsport er ved at være fri for doping, når der er flere og flere, der enten indrømmer eller bliver taget i at have taget det.

Hvad er en diskursanalyse?

En diskursanalyse tjener det formål, at den skal kunne afdække en given teksts diskurs. Dertil skal den også kunne afdække, hvordan den bliver etableret. Det er i danskfaget helt normalt, at man undersøger en teksts diskurs. Som der også er givet udtryk for herover, så undersøger man også, hvordan den bliver etableret.

Det er nemlig en helt central del af diskursteorien, at diskursen er et både sprogligt og medieret fænomen. Det skal forstås på den måde, at det ikke nødvendigvis altid vil være ord i en tekst eller en samtale, der bliver brugt til at underbygge en given diskurs. I denne sammenhæng er der også mange andre muligheder.

Det kan også sagtens være enten dokumentarfilm eller videoer på YouTube, hvor der er gjort brug af diverse filmiske virkemidler, som på en eller anden vis opbygger, henter betydning fra og underbygger en diskurs. I dag er mulighederne derfor mange flere, og diskurser kan ikke længere kun sættes i forbindelse med tekst.

Forskellen mellem en diskurs og en holdning

Men er der så egentlig forskel på en diskurs og en holdning? Ja, det er der. En diskurs er noget mere, end blot en holdning. Holdninger er synspunkter, mens en diskurs er et helt tankesæt, grundidéer og et helt særligt perspektiv på det emne, det handler om.

Derfor vil diskurs også indeholde mange holdninger om emnet. Det er holdninger, der hænger godt sammen, og som derved også stemmer overens med det overordnede tankesæt og perspektiv på emnet. Derfor er en holdning og en diskurs ikke helt det samme, om end det er forståeligt, at det er svært at skelne fra hinanden.