Kildekritisk analyse
En kildekritisk analyse kan være en analyse af flere ting. Det kan være en analyse af en tekst, et billede eller noget helt tredje. Uanset hvad der analyseres, så er det en analyse, hvor der skal fokuseres på hhv. tendens, afsenderforhold og troværdighed.
Det skal ske, set i forhold til den problemstilling, man ønsker at få svar på. Det er en måde at analysere på, som også kaldes for det funktionelle kildebegreb. Her tages der udgangspunkt i, at en tekst, et billede el.lign. først er en kilde, hvis du har et spørgsmål at stille til den, som du gerne vil have et svar på.
Hvad bruges en kildekritisk analyse til?
En kildekritisk analyse kan bruges til flere ting. Den bruges dog især til at besvare en problemstilling, du har udarbejdet. Derfor giver det ikke mening at gøre brug af en kildekritisk analyse, hvis du ikke ved, hvad du gerne vil have svar på. Derfor er det ikke altid, det giver mening at udføre en kildekritisk analyse.
Det er også først, når du har et godt kendskab til dit spørgsmål, at du ved, hvilke kilder, der vil være relevante at gøre brug af. Hvis du fx har et ønske om, at få svar på, hvordan arbejdernes levevilkår var i Danmark fra 1850-1900, så er det én type kilde, du skal bruge.
Vil du i stedet gerne vide, hvordan borgerskabet syn var på arbejdernes levevilkår i den samme periode, så er det nogle helt andre kilder, du skal bruge. Derfor kan du altså ikke lave en kildekritisk analyse, før du ved, hvad du skal have svar på.
Hvad skal en kildekritisk analyse indeholde?
Der er selvfølgelig mange ting, der skal være en del af en kildekritisk analyse. Når du skal lave en kildekritisk analyse, så er der dog hovedsageligt én ting, der skal være i fokus; en grundlæggende afdækning af kildens afsenderforhold. Derfor er der også en række spørgsmål, der altid vil være relevante at stille til kilden:
- Hvem har lavet den?
- Hvornår er den lavet?
- Hvor er den lavet?
- Hvad var formålet med den?
- Hvem er den lavet til?
- Hvilke sammenhæng er den indgået i?
Dertil kan det dog også være relevant at se på, hvorvidt der er tale om en først- eller andenhåndskilde. Er der fx tale om et øjenvidne til de forhold som arbejderne arbejdede under fra 1850 til 1900. Eller er der tale om en person, der har fået der fortalt og dernæst har skrevet det ned.
I ovenstående eksempel vil den første person være en førsthåndskilde, mens den anden person derimod vil være en andenhåndskilde. Der er mange ting, der er vigtige at huske i en sådan analyse, men det er dog især vigtigt at kaste et nærmere blik på tendens (er kilden subjektiv og i hvilken retning) samt troværdighed.
De vigtigste ting, når du skal lave en kildekritisk analyse (uanset kilden), er derfor de følgende ting:
- At du tager udgangspunkt i et oprigtigt, gennemarbejdet spørgsmål til kilde
- At du laver en ophavsanalyse
- At du skriver sammenfattet i din analyse, og ikke laver den i punktform
- At du får overvejet både tendens og troværdighed ift. dit spørgsmål