Hvordan laver man en diskursanalyse og hvad er det? her finder du svaret og finder eksempel og model.
Diskurs er et begreb, der bruges til at bekrive, hvordan vi taler om og forstår verden. Hele vores forestilling af verden er opbygget af sprog og fortællinger. Derfor er vores altså konstrueret ved såkaldte diskurser.
Disse diskurser er konstrueret igennem social interaktion. Derfor kan det være igennem alt fra samtaler og diskussioner til avisartikler og YouTube-klip. Diskurs kan bruges i mange sammenhænge, men det bruges dog oftest i forbindelse med den sociologiske forståelse.
I denne sammenhæng er det et udtryk for, at mennesket sprogligt konstruerer forståelser og opfattelser af begivenheder og fænomener. Derfor findes der diskurser om alt fra den danske skattepolitik til det at gå i gymnasiet. Endda en sammenkomst blandt en række veninder kan der være diskurser om.
Derfor skal en diskurs forstås som værende et tankesæt eller en italesat forståelse af et givent fænomen. Det kan dog også være af enten et begreb eller en begivenhed.
Kan opbygges af alle typer af kommunikation
Det er ikke kun bestemte typer af kommunikation, der kan opbygge en diskurs. Det er gældende for alle typer af kommunikation og alle former for medier. Teksten indeholder i sig selv en diskurs, men den placeres typisk i en mere generel diskurs sammen med andre tekster.
Den overordnede diskurs er ikke altid en direkte del af selve teksten. Derimod låner den enkelte tekst fra og underbygger samtidig den respektive diskurs.
Der er flere diskurser om det samme emne
Det er meget sjældent, at der ikke er flere diskurser om samme fænomen eller begivenhed. Hvis der er flere diskurser om ét emne, vil disse typisk ås om at blive den herskende diskurs. Diskurser kan være sunde, men omvendt kan de også være usunde. Det beviste Anders Breivik på Utøya i juli 2011.
Han og andre ligesindede havde nemlig skabt en diskurs om, at det norske socialdemokrati var hovedårsagen til den store indvandring i Norge. Han forbandt det med en modstandskamp for hans eget land, at han begik disse voldsomme handlinger på Utøya, hvor han skød 69 unge socialdemokrater.
I denne sammenhæng lånte han faktisk værdier og tankesæt fra en diskurs. Denne diskurs var han med til at opbygge selv gennem hans manifest. Det er heldigvis de færreste, der ikke kan se, at det ikke er en diskurs, man skal sympatisere med. Det er nemlig en verdensforståelse, der er helt forkert.
Det er dog et bevis på, at diskurserne slås. Derfor er den måde vi opfatter verden på, ikke givet på forhånd. I teorien vil det faktisk være noget, der altid er til diskussion, hvorfor det derved også hele tiden er under stor eller lille forandring.
Diskurser er ikke evige
En diskurs bliver udviklet i mødet med andre diskurser. De udvikles også ved indtryk for virkeligheden. Derfor er diskurser ikke noget, der kan betragtes som værende evige, faste størrelser. I stedet er de faktisk konstant i bevægelse.
Det er de ikke blot i mødet med andre, modstridende diskurser, men også ved begivenheder, der indtræffer i den virkelige verden. Fx kan det være svært at fastholde en diskurs om, at den professionel cykelsport er ved at være fri for doping, når der er flere og flere, der enten indrømmer eller bliver taget i at have taget det.
Hvad er en diskursanalyse?
En diskursanalyse tjener det formål, at den skal kunne afdække en given teksts diskurs. Dertil skal den også kunne afdække, hvordan den bliver etableret. Det er i danskfaget helt normalt, at man undersøger en teksts diskurs. Som der også er givet udtryk for herover, så undersøger man også, hvordan den bliver etableret.
Det er nemlig en helt central del af diskursteorien, at diskursen er et både sprogligt og medieret fænomen. Det skal forstås på den måde, at det ikke nødvendigvis altid vil være ord i en tekst eller en samtale, der bliver brugt til at underbygge en given diskurs. I denne sammenhæng er der også mange andre muligheder.
Det kan også sagtens være enten dokumentarfilm eller videoer på YouTube, hvor der er gjort brug af diverse filmiske virkemidler, som på en eller anden vis opbygger, henter betydning fra og underbygger en diskurs. I dag er mulighederne derfor mange flere, og diskurser kan ikke længere kun sættes i forbindelse med tekst.
Forskellen mellem en diskurs og en holdning
Men er der så egentlig forskel på en diskurs og en holdning? Ja, det er der. En diskurs er noget mere, end blot en holdning. Holdninger er synspunkter, mens en diskurs er et helt tankesæt, grundidéer og et helt særligt perspektiv på det emne, det handler om.
Derfor vil diskurs også indeholde mange holdninger om emnet. Det er holdninger, der hænger godt sammen, og som derved også stemmer overens med det overordnede tankesæt og perspektiv på emnet. Derfor er en holdning og en diskurs ikke helt det samme, om end det er forståeligt, at det er svært at skelne fra hinanden.