Hvis ord og vendinger ikke bruges i deres egentlige betydning, men i stedet i overført betydning, kaldes det for billedsprog. Derfor siger man også, at der tales i to forskellige planer: realplan og billedplan.
Skal man fortolke en tekst, skal man derfor forsøge at trænge ind bag billedsproget, så man kan forklare dets betydning.
Metafor
Her er der tale om enten ord eller udtryk, der ikke bliver brugt i deres egentlige betydning. I stedet bliver det eller de brugt i en billedlig (og dermed også overført) betydning. Hvad det medfører er, at der faktisk bliver skabt en helt ny betydning for ordet eller udtryk, som ligger ud over den normale.
Metaforer er derfor noget, der er med til at forny og udvide sproget. På denne måde er de faktisk også med til at skabe en helt ny oplevelse for vedkommende, der læser og oplever det.
Eksempel:
Der står et slot i vesterled,
tækket med gyldne skjolde,
did går hver aften solen ned,
bag rosenskyernes volde.
Sammenligning
Her er der selvfølgelig blot tale om et billedligt udtryk, hvor enten to forskellige begreber, ting eller følelser bliver sammenlignet. Derfor er det også noget, som de fleste kender rigtig godt til. En sammenligning bliver altid markeret ved brug af ord såsom ’som’, ’som om’ eller ’ligesom’.
Eksempel:
Og solen skinner på det hele, så mildt og blålighvidt, så tandløst og kraftesløst, som en gammelmors smil. Husene vender mange små ruder som årvågne øjne ind mod stenbruddet.
Besjæling
Besjæling er faktisk en helt særlig form for metafor. Der er en god chance for, at det er noget, du er stødt på flere gange, men dog uden selv at vide det. Når man taler om besjæling, taler man nemlig om en form for metafor, hvor ting, planter, dyr og natur bliver tillagt en form for menneskelige egenskaber.
Eksempel:
I stedet for at give et uddrage er en tekst, er det bedre at forklare besjæling ved at fremhæve de to eventyr, Den Standhaftige Tinsoldat og Den Grimme Ælling, der begge er skrevet af H.C. Andersen. Her er der nemlig tale om besjæling i form af tinsoldaten og ællingen.
Personifikation
Faktisk er der mange, der tror, at besjæling og personifikation er det samme. Det er dog vigtigt, at det gøres klart, at det ikke er tilfældet. Når der er tale om personifikation, er der tale om abstrakte begreber, der bliver tillagt menneskelige egenskaber eller som bliver fremstillet i form af en menneskelig skikkelse.
Eksempel:
Sorrig og glæde de vandrer til hobe
lykke, ulykke de ganger på rad.
Hvorfor bruges billedsprog?
Det er helt normalt, at forfattere gør brug af billedsprog. Det har de altid gjort. Det er heller ikke tilfældigt, at det er tilfældet. Foruden at det er med til at gøre teksten mere interessant, er det faktisk også noget, der er med til at forklare, forstærke og udtrykke det skrevne ord på en rigtig god måde.
Det er selvfølgelig også derfor, at det er meget sjældent, at du kan læse en historie, uden at der er gjort brug af en form for billedlig omskrivning.
Når man gør brug af billedsprog, låner man et billede, som bliver brugt til enten at illustrere eller måske til at forstærke meningen med det, som man har i sinde at give udtryk for. Du kan med billedsprog derfor let give udtryk for både ris, ros, humor eller følelser som kærlighed, angst, had m.m.
Som der også er givet udtryk for tidligere, er det kun i meget få tilfælde, at du vil opleve at kunne læse en form for historie, hvor der ikke er gjort brug af billedsprog. Det er ganske enkelt noget, som alle forfattere benytter sig af.