Billedanalyse

Billedanalyse – Hvordan laver man en?

Hvis du skal analyse et billede, er det en god idé at arbejde ud fra en billedanalysemodel. Det betyder ikke, at du behøver at gå slavisk til værks, hvorfor nedenstående punkter ikke nødvendigvis skal følges trin for trin. I stedet skal du lave en analyse, der passer til netop det billede, som din analyse tager afsæt i.

Det er dog vigtigt, at du altid starter med at redegøre for, hvad du ser på billedet. Når du har gjort dette, kan du gå dybere ned i billedet ved at benytte punkterne herunder.

Sådan laver du en billedanalyse

1. Formen:
   1. Start med at præsentere billedets titel, årstal og kunstner.
   2. Hvad kan man se på billedet? Beskriv kun, hvad du kan se på billedet, uden at inddrage egne meninger og følelser.
   3. Hvilken type billede er der tale om? Er det en reklame, et portræt, et landskabsbillede e.l.
   4. Hvordan er dets komposition? Kom nærmere ind på linjer, rum, bevægelse, perspektiv, beskæringer samt Det gyldne snit.
   5. Hvilke farver er blevet anvendt? Er der kontraster, mæthed, kulde eller varme samt rene eller brækkede farver?
   6. Hvordan er selve lyssætningen i billedet?
   7. Hvilken teknik har kunstneren brugt? Er det et maleri, akvarel, grafik, fotografi e.l.?
   8. Hvilke materialer er blevet taget i brug? Kridt, kul, akrylmaling, oliemaling, blæk, blyant e.l.
   9. Hvilken eller hvilke genrer eller ismer hører billeder ind under? Er det naturalistisk, realistisk, abstrakt, surrealistisk e.l.
2. Indhold:
   1. Hvad forestiller det?
   2. Er der en handling i det?
   3. Og i så fald; hvad er det?
   4. Hvordan er stemningen i billedet?
   5. Bliver der udtrykt en form for følelser i billedet? Er der fx interagerende objekter? Hvordan er kropssproget i så fald? Er det lukket eller åbent? Hvordan er placeringen, relationen og blikretningen ift. hinanden. Kig også på, hvordan deres ansigtsmimik er? Er der fx glæde, sorg eller latter at spore?
   6. Er der gjort brug af symboler? Hvis der er, hvilke symboler er der så tale om?
   7. Hvilken betydning har det, som du ser i billedet?
   8. Har den brugte teknik en virkning i forhold til indholdet i billedet?
   9. Hvilken indflydelse har de bestemte former og farver?
   10. Er der følelser, der bliver sat i gang af de æstetiske valg i billedet?
3. Budskab:
   1. Hvilken effekt har kunstneren tænkt, at det respektive billede skal have på modtageren? 
   2. Hvad har kunstneren haft et ønske om at fortælle med billedet?
   3. Er det et billede, der siger noget om den tid, som det er blevet lavet i?
   4. Kan du komme ind på noget mere generelt om den periode, som billedet er blevet lavet i?
4. Perspektivering:
   1. Har du kendskab til et eller flere andre billeder, der har den samme form, indhold eller budskab som dette billede?
   2. Kender du til et eller flere andre billeder fra den samme tidsperiode? Hvis du gør, er der så gjort brug af nogle af de samme virkemidler, eller er der stor forskel i forhold til dette?
   3. Har du læst, set, hørt eller selv oplevet noget, der minder om det, der sker eller du ser på billedet?

Følg ikke modellen slavisk

Som der også er givet udtryk for tidligere, skal du ikke blot gå slavisk til værks. I stedet skal du vælge at komme nærmere ind på de punkter, der giver mening i forhold til dit billede. Derfor er der sandsynligvis også flere af de punkter og spørgsmål, der er nævnt herover, der ikke er relevante for dig.

Derfor er det vigtigt, at du er omhyggelig med at udvælge de spørgsmål og punkter, som du mener, at det giver mening for dig at komme nærmere ind på.