Et debatindlæg er en type af tekst, der ind under kategorien ’opinion’. Det er en tekst, der bringes i fx en avis. Det sker dog ofte, at det bliver bragt på en særlig debatside. Det er en tekst, der er skrevet af en person, der har et ønske om at skabe eller deltage i en debat, der handler om et aktuelt emne eller tema.
Hvad karakteriserer et debatindlæg?
Ham eller hende, der har skrevet det givne debatindlæg, præsenterer først et problem. Efter at have fremsat et problem, så vil han eller hun fremsætte sit eget syn på emnet. Der vil dog også blive argumenteret for sit synspunkt, og hvordan forfatteren mener, at man kan løse det problem, der er tale om.
I et debatindlæg forsøger skribenten at overbevise læseren om, at hans eller hendes synspunkt er det rette. Det gøres selvfølgelig ved hjælp af en eller flere former for argumentation. Sproget i et debatindlæg er sagligt, konkret og levende. Det er også ret normalt, at det har en skarp, men ordentlig tone, der ikke er nedladende.
Derfor er det også en tekst, der vil både præsentere og beskrive det givne emne. Det er en tekst, der har en række synspunkter og argumenter, der støtter op om disse. Ofte er de også underbygget med eksempler. Et debatindlæg vil dog også byde på løsningsforslag fra problemet. Sagen bliver ofte set fra mere end én vinkel.
Minder en del om et læserbrev
Noget af det første, man vil se, når man læser et debatindlæg er, at det minder en del om et læserbrev. Der er dog en række forskelle mellem de to typer af tekster. Fx er det meget normalt, at et debatindlæg er både længere og går mere i dybden med det givne problem. Et læserbrev er derimod en relativt kort tekst.
Dertil vil et læserbrev også blot give udtryk for én holdning til ét problem. Hvis et debatindlæg er ordentligt, så vil det ikke nøjes med kun at give udtryk for én holdning til ét problem. I stedet vil det gode debatindlæg belyse det givne problem fra flere vinkler. Det vil derfor også vise, hvordan man reelt set kan løse det.
Opbygningen af et debatindlæg
Et debatindlæg er bygget op på en relativt simpel måde. I starten af teksten er der en rubrik, der har til formål at fange læserens opmærksomhed. Dertil er det også en type af tekst, der gør brug af en ’jeg-fortæller’, da det er skrevet ud fra afsenderens egen synsvinkel. Derfor giver det også bedst mening med en ’jeg-fortæller’.
Til sidst i et debatindlæg er der en opsamling. Det er også her, du kan finde en konklusion, hvor afsenderens meninger og holdninger for alvor vil blive slået fast. Derfor er det også vigtigt, at der til sidst er en form for konklusion. Hvis der ikke er det, så vil det have en åben slutning, som ikke runder debatindlægget af.
Som tidligere angivet, så er et debatindlæg typisk skrevet med et sprog, der er sagligt, konkret og levende.