Kommentar – hvad er det?
En kommentar er en mening, der er udtryk af en navngiven person. Det er selvfølgelig en mening, der handler om et aktuelt emne. En kommentar bliver desuden bragt i en avis. Derfor skal det selvfølgelig også handle om et emne, der er væsentligt og aktuelt for de læsere, som den respektive avis har.
En kommentar kan både være skrevet af én af de journalister, der arbejder for avisen, men kan også være én af læserne eller af meningspersoner i den offentlige debat. Derfor er der rigtig mange personer, der kan skrive en kommentar til en avis.
En forudsætning for en kommentar er, at afsender ved, hvad han eller hun taler om. Dertil er det også et krav, at der er tale om en kommentar, der byder på gode argumenter og tilkendegiver en stærk mening. Er det ikke tilfældet, så vil det ikke være interessant at læse, og derfor ikke interessant for avisen at bringe.
Hvad gør en kommentar interessant?
Der er flere ting, der kan gøre en kommentar interessant. Den skal dog enten bæres af en stærk personlig synsvinkel eller et engagement. Den behøver dog ikke at diskutere sit emne, hvorfor der ikke stilles krav til at den også fremfører modpartens synspunkter. Det er nemlig ikke pointen med en kommentar.
Formålet med en kommentar er, at den skal stå i en skarp kontrast til journalistikkens informationsgenrer. Når det kommer til journalistisk, så er det ikke nemlig ikke i orden, at man kun vælger at bringe den ene parts synspunkter og argumenter.
En klumme er en særlig form for kommentar
Der er også mange, der har hørt om en klumme. Det er en særlig form for kommentar. Det stammer fra det engelske ord ’column’ og betyder faktisk ’spalte’ på dansk. En klumme har til opgave at behandle hverdagens fænomener eller trivielle hændelser på en sådan vis, at læseren opdager nye sider ved velkendte ting.
En anden form for kommentar, som også er meget populær, er den såkaldte leder. I nogle aviser kaldes det også for en ledende artikel. Det er et levn fra avisernes partipolitiske periode. På trods af dette, så findes den dog stadig i dag, og betragtes som værende avisernes stemme udadtil.