Hosekræmmeren analyse
Steen Steensen Blicher (1782 – 1848) var en dansk præst og forfatter. Han skrev Hosekræmmeren, som er en novelle, tilbage i 1829. Herunder følger der både et resume og en analyse af novellen.
Resumé af Horsekræmmeren
Det er en relativt lang novelle. Den handler om en unavngiven jeg-fortæller, der vandrer på heden, hvor han (eller hun) fantaserer om fjerne, eksotiske himmelstrøg. En dag beslutter fortælleren sig for at søge ly på en gård, for at få noget at spise og drikke. Her bor hosekræmmer, Michel Krænsen, med sin kone og datter.
Her bliver fortælleren vidne til et kærlighedsdrama, da nabosønnen, Esben, fortæller at han skal på en rejse til Holsten. Esben og Cecilia har et godt øje til hinanden, men det vil Michel ikke godkende. Esben er fattig og er hende ikke værdig. Derfor beslutter Esben sig for at rejse til udlandet, for at tjene nogle penge.
Han beder om at Cecilia ikke må blive giftet bort, men det får han afslag på. Kort efter forlader fortælleren familien. Efter seks år vender han tilbage. Konen fortæller, at Michel valgte at gifte datteren bort til den velhavende Mads Egelund. Det vil hun ikke, hvorfor hun bliver dybt ulykkelig og bliver grebet af vanviddet.
Efter nogle år vender Esben tilbage med mange penge, men Cecilia vil ikke kendes ved ham. Derfor skærer hun halsen over på ham. Sorgen over dette tager livet af Michel Krænsen. Efter sin fars død sover Cecilia i tre dage, hvorefter hun genvinder sin normalitet. Hun kan dog ikke selv huske, hvad hun har gjort.
Mads Egelund bliver vred og fortæller hende, hvad hun har gjort. Det resulterer i, at hun igen bliver grebet af vanviddet. Derefter forlader fortælleren igen huset, men denne gang i en nedtrykt sindsstemning.
Miljø
Handlingen foregår primært to forskellige steder. Den foregår på familien Krænsens gård og på den jyske hede, hvor fortælleren vandrer rundt. På gården er økonomisk overskud og velstand vigtigere end alt andet – også kærlighed. Derfor er familien meget gæstfrie overfor velstillede folk, men dog ikke overfor fattige.
De er f.eks. mere gæstfrie overfor fortælleren end overfor Esben. Blicher laver en modsætning mellem den fattige nabofamilie og hosekræmmeren. Nabofamilien skylder tilmed hosekræmmeren penge. Dertil anser Michel Esbens bejleri som værende frækt, og han beskrives derfor som en dum og uforstående stodder.
Mads Egelund bliver derimod set som et acceptabelt parti, da han er rig. Fortælleren er desuden meget fantasifuld, og hans fantasier afspejler sig bl.a. i den eksotiske måde, han opfatter og beskriver heden. Når han vandrer rundt, så fantaserer han bl.a. om “Arabernes Telt og Kaffekjedel”, mens han kigger rundt på.
Han beskriver et eventyrligt landskab, der byder på både slotte og fantastiske dyr, der også er eksotiske.
Fortæller i Horsekræmmeren
Der gives ikke mange personlige oplysninger om novellens jeg-fortæller. Alligevel er det muligt at genkende enkelte persontræk ved ham. Det sker dog gennem de ting, han siger og gør. Det er en unavngivet fortæller, der retrospektivt ser tilbage på en række hændelser, der er sket for nogle år siden (vi ved ikke hvor mange).
Hans synsvinkel er også begrænset, da han ikke har adgang til de andre personers tanker og følelser. Han er dertil også en dømmende person, da han flere steder har svært ved at holde virkelighed adskilt fra egen fantasi. Han føler sig overlegen og bedrevidende, da han mener, at han har det moralske overtag.
Temaer
Modsætningen mellem kærlighed og velstand er et meget centralt tema i denne historie. Familien Krænsen har et ønske om at deres datter skal finde en mand med afsæt i velstand og økonomi. Deres handlinger giver udtryk for en idé om, at penge skulle have en større betydning end kærlighed.
De ønsker ikke at deres datter, Cecilia, skal gifte sig med en mand, der er af lavere rang end hende selv. Det er derfor hosekræmmeren ydmyger Esben. På gården er der derfor en direkte modsætning mellem Cecilias følelser for Esben og resten af hendes familie økonomiske og hårdere tilgang til ægteskabet.
Fortælleren giver dog udtryk for, at han godt ved, at det ikke er den rette løsning. Han vælger dog ikke at fortælle noget til familien, eftersom han også ved, at penge for almuen betyder alt. De to syn på ægteskabet kolliderer, hvilket er det, der sparker gang i tekstens drama, og ender med at ødelægge Cecilia og Esbens liv.
Fortolkning
Novellen fortæller en historie om familien Krænsens tragiske skæbne. Det er en fortælling, der handler om ulykkelig kærlighed. Den viser dertil, at det kan få store konsekvenser, hvis man anser økonomi som værende vigtigere end kærlighed.
Dertil er det også meget klart, at det er en novelle, der er skrevet med henblik på at vise, at det kærlighedsløse ægteskab ikke er holdbart i længden. Blicher forsøger dermed at fremsætte en morale om, at et ægteskab, der ikke er baseret på kærlighed og at følge hjertet, er dømt til at mislykkes allerede på forhånd.