Deduktiv metode – hvad er det?
Deduktiv metode (kaldes også blot for deduktion) bruges i forbindelse med både sproglig argumentation og filosofi. Det er en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen altid følger præmisserne. Hvad det betyder er, at det er en metode, der tager udgangspunkt i, at hvis præmisserne er sande, så er konklusionen også.
Eksempel på deduktiv metode
Det kan være svært at få den deduktive metode og deduktion, når man hører teorien bag. Derfor er det også nemmest at lære denne metode bedre at kende, hvis du får et eksempel. Derfor har vi valgt at følge op med et eksempel herunder.
Hvis man fx erkender at præmisserne er ’alle torsk er fisk’ og ’alle fisk har finner’ er sande, så vil man kunne aflede fra dette, at alle torsk har finner. Derfor er det også en metode, der adskiller sig fra induktion, da der ved induktion er tale om en vis sandsynlighed for at ens konklusion er korrekt, men er aldrig 100 % sikker.
Derfor består en deduktion af en række udsagn, hvor hvert udsagn i rækken enten er en præmis eller er en følge af et tidligere udsagn i kæden ved brug af en logisk slutningsregel. Det sidste udsagn i rækken vil derfor være konklusionen.
Der findes ikke noget fast sæt af slutningsregler
Det skal selvfølgelig nævnes, at der ikke findes noget fast sæt af slutningsregler for en given logik. Derfor er det eksempelvis også muligt at formalisere klassisk udsagnslogik på et hav af forskellige måder.
En måde er at gøre brug af naturlig deduktion, hvor man indfører slutningsregler, der enten vil introducere eller eliminere logiske konnektiver. Hvis man vælger at formalisere den klassiske udsagnslogik ved hjælp af en naturlig deduktion, så vil det også være muligt at have en introduktionsregel for konjunktionen.
Problemet med deduktive metode
Deduktiv metode kan være et problem af flere grunde. Hvis du har fået en fejlagtig præmis, så vil det resultere i at din konklusion også ender med at blive enten direkte forkert eller misvisende. Derfor er det også noget, man skal tage højde for, hvis man overvejer at anvende deduktiv metode ifm. en undersøgelse el.lign.
Deduktion som metode, hvilket vil sige at man tager noget generelt og gør brug af det på et særtilfælde, er ofte fremstillet som en direkte modsætning til induktiv metode. I praksis vil man kunne tage en teori, der siger noget generelt om en ting og teste det på noget virkelig – altså teste det på et særtilfælde.
Den deduktive metode bruges også inden for matematik
Den deduktive metode er en metode, der især bliver brugt inden for matematik (og logik). Det er ved hjælp af denne metode, at det er muligt at bevise matematiske påstande. Det er selvfølgelig en vigtig del af at arbejde med matematik. Det er også en metode, der bruges inden for andre områder, men det sker sjældent.
Der er dog også andre områder, hvor den sjældent bruges. F.eks. er det inden for de empiriske videnskaber meget sjældent, at man vælger at gøre brug af den deduktive metode.