Debatindlæg layout – sådan sættes det op!
Hvis du skal skrive et debatindlæg, så er det vigtigt, at det har det rette layout. Det er især gældende, hvis du har i sinde, at det skal udgives i en avis. Her stilles der nogle meget specifikke krav til, hvordan din tekst skal være opstillet og formateret. Heldigvis er det dog ikke specielt svært at få opstillet dit debatindlæg korrekt.
Det korrekt layout og format, afhænger af, hvor dit indlæg skal udgives. Hvis den skal udgives i en avis, så er der andre krav til begge dele, sammenlignet med hvis den skal udgives på nettet. Derfor er det også noget, der skal tages højde for. Alt dette er dog noget, du kan læse mere om og blive meget klogere på herunder.
Layout for et debatindlæg
Er der tale om et indlæg, der skal udgives i en avis (ja, en rigtig avis af papir), så skal den skrives i enten 3 eller 4 spalter. Hvis det er et indlæg, der i stedet skal udgives på en webside, så er det sjældent, at det er et krav, at den står i spalter. Det er også noget, der vidner om, at layoutet på et debatindlæg af dets medie.
I og med, at det er en artikel, der skal udgives, så skal den også have en god rubrik (overskrift). Den skal være skrevet med meget større bogstaver end resten af teksten. Det er vigtigt, at det er en rubrik, der kan fange læseren. Derfor må den også gerne afsløre en holdning, så læseren ved, hvad der er at forvente.
Du skal selvfølgelig også huske, at både dit navn og dato skal være angivet, når du udgivet et debatindlæg. I de fleste tilfælde er den placeret lige under overskriften. Det er dog ikke et krav, at den er placeret her. Andre steder er den placeret lige over overskriften. Uanset placering, så bliver den dog altid kaldt for en byline.
Brug en letlæselig skrifttype
Det er også vigtigt, at du sørger for at skrive med en letlæselig skrift. Det er specielt gældende, hvis du ved, at den skal udgives med den selvsamme skrift, som du vælger. Dertil skal det også gerne være i en størrelse, der er nem at læse. I forbindelse med dit valg af skrift har du dog et væld af forskellige valgmuligheder.
Du kan eksempelvis benytte dig af enten Times New Roman, Georgia, Helvetica, Arial eller Calibri. Fælles for dem alle er, at de er nemme at læse. Hvis det er et debatindlæg, der skal skrives som en skoleopgave, så kan det dog være, at din skole har nogle specifikke formalia, der skal overholdes. Det bør du tjekke op på.
Det er dog altid et krav, at teksten er venstrejusteret. Dertil skal højremarginen også være forsøgt gjort lige. Det kan lade sig gøre på flere måder, men det nemmeste er dog ved at bruge orddeling. Det er meget nemt at slå til i fx Microsoft Word eller Google Docs. Derfor er det også nemt at sikre, at det er overholdt.
Skal du indsætte et billede i din artikel, så er det et krav, at du husker at angive kilden under billedet. Er det et billede, du selv har taget, lavet på din PC eller lignende, så skal du stadig angive dig selv som kilde. I denne sammenhæng er det nemlig irrelevant, hvem der har lavet eller taget det billede, der er brugt i artiklen.
Du skal angive kilder for citater
Hvis du skal bruge en kilde i din artikel eller du har i sinde at kommentere på noget, som en anden har sagt, så er det også et krav, at du husker at angive kilde tydeligt. Det kan du gøre på flere måder, men du kan bl.a. gøre det på følgende: Lars Jakobsen siger i en artikel i Politiken, at han mener, at unge drikker for meget.
Hvis du har søgt oplysninger i medier, aviser, på nettet eller derimod et helt fjerde sted, så skal du selvfølgelig også huske at angive din kilde. En kildeangivelse kan laves på op til flere måder. Der er nogen, der vælger at lave den i selve artiklen, mens der er andre, der i stedet vælger at lave en liste over kilder til sidst i teksten.