En reportage er en tekst, der hører under kategorien ’journalistisk’. Ordet er oprindeligt latinsk og betyder ’at bringe tilbage’. Derfor er der ikke tale om en subjektiv tekst, men heller ikke en tekst, der blot bringer en nyhed.
Det er en artikel, der er skrevet af en journalist, der selv er på det sted, hvor det sker. Derfor har den til formål at bringe læseren tilbage til den respektive begivenhed. Der bliver fortalt og viderebragt det, som journalisten selv oplever på stedet.
Tager udgangspunkt i noget, der er sket
En reportage tager derfor udgangspunkt i noget, der enten sker eller er sket. Det behøver ikke nødvendigvis at være dagsaktuelt stof. Den har ikke til formål at levere en nyhed, men at fortælle, hvordan situationen er, som den ser ud lige nu.
Det ændrer dog ikke på, at en reportage sagtens kan bruges til at bringe os nyheder. Den kan dog også bruges til at bringe os stemninger og beskrivelser fra selve begivenheden. Der kan bringes reportager fra et væld af forskellige steder. Det kan fx være fra en krigszone, en demonstration eller fra en festival.
Du kan bruge en reportage til både positive og negative begivenheder. Positive begivenheder kan fx være fra et valg, opførsel af et nyt byggeri, at fodboldlandsholdet har vundet VM osv. Negative nyheder kan være alt lige fra naturkatastrofer og politiske konflikter til brand og terror.
Opbygning af en reportage
En reportage starter altid ud med en fængende rubrik. Efter denne rubrik er der ofte en underrubrik eller en manchet. Det er en lille mængde tekst, der bruges til at gøre rede for situationen. Her kan der kommes ind på, hvor vi er, hvad det er, vi skal vide noget om m.m., da det er vigtigt for resten af reportagen.
En journalist kan bedst beskrives som en form for ’flue på væggen’. Han eller hun har til opgave at fortælle om det, der sker, når det sker. Det er dog ikke noget, der er ensbetydende med, at en reportage bliver skrevet med en jeg-fortæller. Det er dog ikke en regel, hvorfor det i nogle tilfælde godt kan ske, at den er det.
På trods af, at den ikke er skrevet med en jeg-fortæller, så er det dog altid meget tydeligt, at den er skrevet af en journalist, der faktisk er til stede. Den byder nemlig på en indre synsvinkel. Dertil er det også normalt, at der er tale om en tekst, der er skrevet med et sprog, der er meget indlevende og dramatisk.
Miljøbeskrivelser og interviews er ofte med
I en reportage bliver miljøet beskrevet ved hjælp af sanser og stemninger. Det er journalisten, der beskriver sin synsindtryk, lyde samt lugte. Ofte bliver det gjort på en meget detaljeret vis.
Det er også meget normalt, at der i en reportage kan findes en række små øjenvidneberetninger, men også interviews eller udtalelser fra en eller flere af de personer, der har været involveret i begivenheden. Dertil kan der også være vurderinger og kommentarer fra eksperter og andre kilder, der er relevante for teksten.