Hvad er en synopsis og hvordan skriver man en synopsis? Få svaret på det her og find ligeledes eksempel og skabelon!
En synopsis kan betragtes som værende en udvidet udgave af en disposition. I en synopsis skal du skrive om, hvordan du har i sinde at undersøge en given problemstilling. Det er dog også muligt at bruge en synopsis til at forberede dig til en mundtlige eksamen. Derfor kan en synopsis også tjene flere forskellige formål.
I en disposition skal du redegøre for, hvad du gerne vil gøre, så skal du i stedet med en synopsis lave en form for analyse af, hvad du reelt set har i sinde at kunne konkludere til sidst. Det er med til at give et godt overblik over projektet, og i hvilken retning, du har planer om at trække din skriftlige opgave i.
Derfor er det også noget, der bruges til at din vejleder kan give dig en bekræftelse på, at du godt kan gå i gang med at skrive din opgave, da du er på vej hen mod et godt resultat. Det er også ud fra synopsen, at din vejleder skal vurdere, hvorvidt det er en opgave, der lever op til både krav og standarder på din uddannelse.
En synopsis er den korte udgave af dit projekt
Hvis du skulle skrive en synopsis efter at have skrevet dit projekt færdigt, så ville det ende med at være en meget kort udgave af projektet. Der vil dog kun være fokus på de absolut vigtigste punkter. Det er dog ikke sådan, det foregår. Du skal i stedet udarbejde den først, da du skal bruge den til at holde styr på dit projekt.
Der vil selvfølgelig være huller i din synopsis. Det er der flere grunde til. Det skyldes dog især, at du ikke har skrevet dit projekt endnu. Det er dog her, du skal vise, hvad du har tænkt dig at gøre, når du går i gang med at skrive dit projekt. Her skal du naturligvis fokusere på projektforløbet m.h.t. afgrænsning, metodevalg m.m.
Hvilke overskrifter skal jeg have med i min synopsis?
Når du skal skrive en synopsis, så skal du opbygge den på samme måde som dit projekt. Det er en god idé at lade den indeholde de følgende dele og overskrifter.
- Forside: Du skal selvfølgelig lave en god forside til din synopsis, hvor du skal inkludere en foreløbig titel på projektet samt navn på forfattere, tid og sted.
- Indledning: I din indledning skal du skrive om din baggrund for valg af dette projekt.
- Problemformulering: Her skal du komme ind på, hvad du gerne vil undersøge, finde en forklaring på samt fortolke, analysere og diskutere. Dertil skal du også komme ind på evt. afgrænsninger.
- Metodebeskrivelse: Dette er et vigtigt punkt. Her skal du diskutere hvilke materialer, teorier og metoder, der er relevante ift. dit arbejde med din problemstilling. Hvilke undersøgelser er der blevet foretaget inden for dit emne? Hvordan har du i sinde at indsamle din data? Og hvorfor vil du bruge disse metoder?
- Delkonklusion: Her skal du give en konklusion på hver af de enkelte problemstillinger.
- Sammenfattende konklusion: Her skal du give enten et eller flere svar på de spørgsmål, der er blevet angivet i din problemformulering.
- Perspektivering: Du skal også inkludere en perspektivering. Her skal du derfor komme ind på, hvad du har i sinde at perspektivere til.
- Litteraturliste: Du skal også komme ind på, hvilke kilder du regner med at gøre brug af. Det er ikke noget, der behøver at være en færdig liste, men du bør dog som min. have et par oversigtsværker om emnet på din liste. Dertil også flere af hovedværkerne inden for området.
- Bilag: Her skal du inkludere tidsplan, modeller, skitser til figurer mv.
Hvad er en synopsis helt præcist?
En synopsis er ikke en tekst, der kan stå alene. Den forudsætter, at du senere laver en uddybning af dens punkter i en større opgave eller ved en mundtlig eksamen. Derfor er det en tekst, der giver dig mulighed for at tilføje ny viden i din fremlæggelse, mens du også kan arbejde med stoffet i selve eksamensperioden.
Dertil er det også en tekst, der giver dig mulighed for at tilføje ny viden i din fremlæggelse. Det er nemlig helt normalt, at du i denne forbindelse finder på nogle nye idéer og indfaldsvinkler, når du sidder og arbejder med stoffet i din eksamensperiode. Derfor skal du ikke nødvendigvis holde dig til det, der står i din synopsis.
Den bliver i højere grad brugt til at vise overfor censor og lærer, hvordan du har arbejdet med emnet. Det er derfor også det, der giver dig mulighed for at påvirke den mundtlige prøve i den retning, du selv har et ønske om. Det er også derfor, det er vigtigt, at du sørger for at arbejde seriøst med din synopsis.
En synopsis er derfor ikke en lukket og afsluttet opgave. Det er derimod en åben og uafsluttet opgave. Du bliver ikke bedømt på din synopsis, men i stedet på din fremlæggelse og dialog. Vurderingen er derfor baseret på, hvordan du anvender din synopsis under din fremlæggelse, og ikke på selve dens indhold.
Hvor meget skal en synopsis fylde?
Der er ikke nogen egentlig regel for, hvor meget en synopsis skal fylde. Den ender dog ofte med at fylde cirka fem sider. Det inkluderer ikke forside, litteraturliste og figurer og tabeller. Din synopsis må gerne fylde mere end fem sider, men du skal dog passe på med at gøre den for lang. Den skal dog heller ikke være fort kort.