Når man snakker om komposition bag enten en tekst, et digt, et eventyr, et billede eller noget helt andet så snakker man om den måde som det er bygget op på. Man skelner mellem indre og ydre komposition og det vil vi komme ind på denne artikel, hvad det egentligt betyder, og selvfølgelig også hvordan man bruger komposition når man skal lave analyser.
DEFINTION: Komposition er den måde at en tekst eller et visuelt medie er bygget op. Komposition dækker over indre og ydre. Den ydre komposition er alt det fysiske og det man let kan få øje på som læser eller modtager. Den indre er det, der ligger mere implicit gemt.
Hvis det stadig ikke giver helt mening, eller hvis du gerne vil høre lidt flere eksempler, som du kan gøre brug af, så kan du finde dem herunder, hvor vi kigger nærmere på hvad de hver især indeholder.
Ydre komposition
Dette er som sagt alt det, der er synligt for læseren eller modtageren af mediet. Det kan være alt lige fra antallet af vers i et digt eller det kan være hvor lange sætningerne er i et eventyr. Det kan også være hvordan layoutet er sat op i en artikel eller hvor mange billeder der er inkluderet i en tekst.
Indre komposition
Dernæst er det værd at kigge på hvad den indre komposition er for en størrelse. Dette er for mange en smule svære at analysere på, da den indre komposition ofte indeholder elementer som man ikke kan se, men derimod bliver nødt til at analysere sig frem til. Det kan eksempelvis være hvilke genretræk der er at finde i teksten, det kan være selve handlingsforløbet, hvilket synsvinkel der er i teksten (om det er en førstepersonsfortæller eller måske en tredjepersons fortæller eller sågar en alvidende fortæller der kender til alle tanker og detaljer i historien).