Personificering – hvad er det?
Personificering (kaldes ofte også for personifikation) og besjæling er to begreber, der begge stammer fra litteraturen. Begge dele bruges ofte som om de er ens, men det er ikke helt tilfældet. Der er nemlig en række forskelle på de to begreber.
Hvis en forfatter har et ønske om at give menneskelige egenskaber til noget, der ikke er et menneske, og som derfor ikke besidder de samme egenskaber som et menneske, så er der tale om en personifikation. Der kan dog i nogle tilfælde også være tale om en besjæling.
Hvad betyder personifikation eller personificering
Personifikation er kendetegnet ved, at en række menneskelige egenskaber (det kan være følelser og tanker) bliver overført til begreber. Det kan være svært at forstå, hvad det helt konkret betyder. Derfor er det typisk nemmest med et konkret eksempel. Der følger derfor en række eksempler herunder:
- Krigen viste for alvor tænder, da rationerne begyndt at slippe op, og folk havde svært ved at finde selv de mest basale ting.
- Retfærdigheden var blind, da besættelsen endelig tog sin ende. Mens mange måtte bøde for deres handlinger, så var der andre, der måtte bøde for handlinger, der intet havde med krigen at gøre.
- Jalousien viste sit grimme ansigt, da Signe så Anders med en anden kvinde.
Hvad betyder besjæling, så?
Besjæling handler derimod om, at man giver en sjæl til noget, der i forvejen er i live. Det kan fx være et dyr eller en plante. Det er dog også muligt at give liv til døde ting, hvilket fx kan være et møbel. Besjæling bliver derfor brugt til at give menneskelige egenskaber til levende eller døde ting, der ikke har disse i forvejen.
Besjæling er noget, som ofte kan finde i eventyr. Derfor er det også noget, der er blevet brugt rigtig meget af vores alles H.C. Andersen. Derfor er det også oplagt at bruge en række af hans eventyrer som eksempler på besjæling. Det følger herunder:
- Et godt eksempel er Den Grimme Ælling, hvor ællingen er ked af, at den er grim, og at den bliver drillet af de andre ænder.
- Stoppenålen er dog også et rigtig godt eksempel. Heri beskrives en stoppenål, der ikke blot er forfinet, men den har endda også et køn, og kan tale til fingrene.
- I Skyggen følger vi en skygge, der ikke blot får sit helt eget liv, men som endda også ender med at koste manden sit liv. Det er også en form for besjæling.
Det er dog ikke kun i eventyr, at der gøres hyppigt brug af besjæling. Det er ofte også noget, der bliver brugt i både tegneserier, fantasy og science fiction. Det er dog ikke kun noget, der er forbeholdt de fantasifulde og knap så virkelige genere. Det kan også sagtens bruge i rigtig mange andre fortællinger og tekster.
Hvis du støder på udtryk som fx ’vindens hvisken’, ’bladene raslede faretruende’ og ’himlen græd’, så er der faktisk også tale om en besjæling. Derfor bruges det også i mere virkelighedstro sammenhænge.
Hvis du vil læse mere om besjæling kan du gøre det her.
