Hvad er en Argumentationsanalyse? Få svar her!
En argumentationsanalyse er en analyse, der fortrinsvis handler om at skulle analysere sig frem til, hvordan afsender forsøger at overbevise modtager om sine synspunkter, point såvel som bagvedliggende holdninger. For at udarbejder en komplet argumentationsanalyse, skal du komme ind på de følgende punkter:
- Hvordan bliver der overordnet set argumenteret i teksten?
- Hvilke argumenter bliver der brugt, når afsender skal forsøge at overbevise modtagerne?
- Hvilke konkrete virkemidler er der blevet brugt af afsender til at overbevise sine modtagere?
- Fungerer både argumenter og virkemidler i teksten ordentligt og som helhed, og hvordan påvirker det modtagerne?
- Er synspunkterne også blevet underbygget på en både god og rimelig måde?
- Formår tekstens argumentationer at tale til målgruppen på en effektiv måde?
VIGTIGT: I en argumentationsanalyse er det også vigtigt at kigge på påstand, belæg og hjemmel. Læs om dem her.
Hvad kan jeg finde frem til med en argumentationsanalyse?
Der er flere gode grunde til at lave en argumentationsanalyse. Når du laver en sådan analyse, så er det vigtigt at forstå, at dét at analyse og vurdere argumenter ikke handler om de rigtige og forkerte synspunkter.
Faktisk er det noget, der handler noget om i hvor høj grad, det er en argumentation, der er både holdbar og velunderbygget, men også effektiv og slagkraftig. Hvad det betyder er, at den skal formå at overbevise dem, der læser teksten:
- Det er vigtigt, at der er tale om en holdbar, stærk og velunderbygget argumentation. Det vil sige, at det skal være en argumentation, der hænger sammen på en både logisk og god måde. Samtidig skal det også være noget, der er i stand til at underbygge tekstens synspunkter på fornuftig og rimelig vis.
- Det er dog lige så vigtigt, at der er tale om en effektiv og slagkraftig argumentation. For at opnå dette, så skal det være en argumentation, der er i stand til at overbevise modtagerne om synspunkterne på en effektiv og virkningsfuld måde.
Derfor er det ikke muligt for dig at afgøre, hvorvidt der er tale om en argumentation, der er rigtig eller forkert med en argumentationsanalyse. I stedet er der tale om en analyse, der sigter mod at nå frem til en vurdering af, om det er en argumentation, der er:
- klar eller uklar
- effektiv eller ineffektiv
- stærk eller svag
- velunderbygget eller ej
- målrettet eller ufokuseret
- holdbar eller uholdbar
Opbygningen af en argumentationsanalyse
- Find argumenter og virkemidler: Du skal finde frem til de karakteristiske og typiske argumenttyper, men også holde fokus på irkemidler i teksten. Disse skal du fremvise ved at bringe små citater i din opgave, så du viser de forskellige argumenter og virkemidler.
- Vis hvordan de fungerer: Næste skridt er at uddybe, hvordan de enkelte argumenter og virkemidler fungerer. Du skal komme ind på, hvordan de virker i teksten som helhed, men det er også vigtigt at komme ind på hvordan de virker på modtageren. Kig også på, om de reelt set er relevante for emnet.
- Konkluder på argumentationen: Det sidste skridt er at konkludere på det hele. Her skal du komme ind på hvad der præger det som helhed, og hvordan de virker? Er det en argumentation, der faktisk er velunderbygget og holdbar? Og virker argumentationen faktisk?