Agerhønen Analyse
Herunder finder du en analyse og et resume af Agerhønen. Den er skrevet af forfatter Martin A. Hansen. Den er også del af en novellesamling af samme navn, som også indeholder 11 andre noveller, foruden Agerhønen.
Resume
Det er en historie, der foregår omtrent 1850. Den handler om en dansk landbrugsfamilie, der lever under svære vilkår. De befinder sig nærmest på randen til decideret fattigdom. Det er der flere årsager til, men det skyldes bl.a. der raserer i Europa, men også den generelle fattigdom i samfundet på dette tidspunkt.
I familien prøver de at gøre deres til, at det ligner, at de alle er sunde, har det godt, og får den mad, de skal have. Virkeligheden er dog en helt anden, da de ikke har penge til mad hver aften. Derfor må de ofte også gå sultne i seng. Faderen er for nyligt hjemvendt fra krigen som følge af en krigsulykke.
På baggrund af dette, er de hele tiden bange for, at han bliver kaldt tilbage, for at deltage i krigen. Det er dog ikke kun familien, der er uheldig. En aften er der kraftig storm og pludselig høres et bump mod døren. Det er en agerhøne, der har ramt døren og er død. Familien ser det som en gave, og tilberede den til aftensmad.
Analyse
Agerhønen er en fortælling, der berører mange forskellige temaer. Det inkluderer blandt andet familiens sammenhold. De lever ikke nogen sjov tilværelse, og de har svært ved at få tingene til at hænge sammen. De holder dog sammen på trods af deres situation, hvilket understreges med stærke beskrivelser af dem alle.
Samtidig er fattigdom også et træk, der fortælles meget om. Familien er ikke blot fattig, men det var også en tid, hvor fattigdommen var meget udbredt. Det skyldes bl.a. krigen. Denne krig nævnes ikke ved navn, men meget kunne tyde på at det er Treårskrigen, der foregik omkring 1850, hvor novellen menes at foregå.
Krigen har kastet hele landet ud i en svær tid, hvor mange er plaget af fattigdom. Det er ikke nemt at finde arbejde, og kun få kan dyrke mad nok til hele familien. Et godt eksempel er faderen i historien, der ikke ejer jord, der kan dyrkes, og heller ikke har noget job. Han er derfor nødt til at tage, hvad han kan finde.
Familiens hjem beskrives malerisk
Familiens hjem beskrives i et malerisk sprog. Man fornemmer derfor hurtigt, hvor lidt de ejer. Der skrives bl.a., at de kun har et enkelt bord og nogle få stole. Den eneste lyskilde i huset er en lille petroleumslampe, der bruges i hele huset. Derfor er det også meget begrænset med inventar i familiens lille bolig.
Det bekrives også at der er billeder af andre familiemedlemmer på væggene. De har dog ikke søgt finansiel hjælp hos disse, selvom det kunne have gavnet. Det bevidner igen om, at det er en familie, der vægter det højt, at de har en pæn facade udadtil. Søgte de hjælp, så ville de ikke kunne opretholde denne facade.
Det er meget vigtigt, at de opretholder deres gode facade. Det hjælper dem også til ikke at tabe modet, på trods af deres svære situation. De er derfor meget handlekraftige og bruger alle midler, de kan. Det beskrives f.eks. hvordan alle medlemmer af familien går i tøj, der er nedslidt, som moderen altid får syet sammen igen.
De mener, de lever en værdig tilværelse
De mener selv, de lever en værdig tilværelse. De går derfor også op i, at der er gjort rent i huset. Skulle det gå helt galt, så har de dog en sidste livslinje. De har en række ejendele, der beskrives som små skatte. De er meget dyrebare for dem, og kan sælges i tilfælde af, at der skulle vise sig at blive nødvendigt for dem.
Novellen spidser til, da der lyder et bank på døren. Det er et bank, der kan betyde mange ting. Det kan betyde at faderen skal tilbage til krigens grusomheder. Det ville være katastrofalt for familien, da faderen er den eneste forsørger. Skal han forlade familien, vil det medføre, at de ikke længere kan få mad på bordet.
Det er dog ikke, hvad de frygter, det er. I stedet er det en agerhøne, der er blæst ind i døren som følge af den stærke vind. I novellen bliver denne beskrevet som landstrygeren. Det er som en gave sendt fra himlen, da en sådan agerhøne er netop dét, familien har brug for. Derfor sørger de også for at udnytte det.
Det er netop dét, de har brug for, for at komme lidt mere til kræfter. Derfor spilder de ikke tiden med at tilberede et stort måltid. Det får de gjort med det samme, så der kan komme lidt mad på bordet. De får alle den helt rette mængde mad, så der ikke er nogen af dem, der ender med at gå sulten i seng den aften.
Det er en meget socialrealistisk novelle
Der bør ikke herske tvivl om, at det er en spændende novelle, som Martin A. Hansen har formået at skrive. Det er dog ikke en helt så simpel historie, som det synes at være. Tværtimod, så er der tale om en novelle, der byder på et væld af elementer mellem linjerne, som man naturligvis også skal sørge for at suge til sig.
Her er nemlig tale om en socialrealistisk novelle, hvor der er gjort meget ud af beskrive den tilstand, der var for den nederste del af samfundet i denne tid. Der er fokus på de problemer, der prægede livet for de fattige danskere i slutningen af 1840’erne og i starten af 1850’erne, for det er ikke just en dans på roser.
Martin A. Hansen voksede selv op under fattige kår, hvor der ikke altid var mad på bordet, hvorfor det er tydeligt, at han har hentet en del inspiration fra sin egen barndom. Det gør det blot til en endnu stærkere historie, da man på forhånd ved, at det er en historie, der tager afsæt i noget han selv har gået igennem.