Det retoriske pentagram / Ciceros pentagram – hvad er det?
Cicero var en romersk politiker og retoriker. Han levede fra år 106 til 43 fvt. Han opstillede et pentagram, der fungerer som en model over, hvilke elementer, der indgår i kommunikationen imellem mennesker.
Det væsentlige ved hans pentagram er, at hver af hjørnerne har indflydelse på hinanden. Fx er den sproglige udformning af kommunikationen afhængig af modtager (alder, uddannelsesniveau mv). Den afhænger dog også af de omstændigheder, som den er underlag.
Det betyder, at der er forskel på, om det er kommunikation, der foregår over SMS eller ansigt til ansigt. I og med, at de enkelte elementer i modellen påvirker hinanden, er der også streger inde i pentagrammet. Den består af følgende hjørner:
- Taler
- Emne
- Tilhørere
- Sprog
- Omstændigheder
Forklaring af hvert hjørne:
Herunder følger der en nærmere forklaring af hvert hjørne i Ciceros pentagram. Derfor vil du også her få en god forståelse for, hvad du kan bruge Ciceros pentagram (det retoriske pentagram) til, når du skal analysere en form for kommunikation.
1. Taler
Taler er blot afsender i kommunikationen.
2. Emne
Emnet er det, som afsenderen taler om og ønsker at kommunikere.
3. Tilhørere
Tilhørere er enten den eller dem, som kommunikation er henvendt til. Derfor er det selvfølgelig modtageren af kommunikationen, der er tale om her.
4. Sprog
Her er der tale om det sprog, der skal bruges til at tale om emnet. Som afsender skal man vælge sit sprog alt efter emne og modtager. Man skal bruge sproget på en helt anden måde, når man skal erklære sin kærlighed til en man elsker, end hvis man er i færd med at skrive en fysikrapport.
Modtageren af kommunikationen er dog også med til at påvirke sproget. Fx taler man på en helt anden måde, når man taler med politiet, end hvis man taler med et barn. Cicero har selvfølgelig ikke kunne forudse det moderne mediebillede, hvorfor det ikke er noget, der er taget højde for i hans pentagram.
Derfor vil man ved en mere moderne brug af Ciceros retoriske pentagram lade kategorien ’sprog’ dække hele den kommunikative indpakning. Det betyder også, at det dækker over diverse typer af visuelle virkemidler og effektive.
5. Omstændigheder
Dette skal du i første omgang forstå som den historiske kontekst. Det kan dog også være som den kontekst af begivenheder, som det foregår i. Hvis en politiker stiller sig op og taler om, at man skal forbyde at kastrere grise, skal det ses i forhold til de omstændigheder, der ligges til grund for hans eller hendes udtalelser.
Det kan fx være, at der har været vist en reportage på tv dagen før, der viser, hvor smertefuldt det er for en gris at blive kastreret. Det er ensbetydende med, at det er i denne kontekst, at kommunikationen foregår, og derfor er det også denne kontekst, som omstændighederne netop ser på.
I dag lever i en moderne medieverden, hvor der er et hav af forskellige flader at kommunikere på. Derfor kan ’omstændigheder’ omfatte selve mediet for kommunikationen. Det skyldes, at hvert medie har nogle meget specifikke genrekarakteristika knyttet til sig. Det er også noget, der har betydning for valg af sprog.
Det er dog ikke kun det, for emnet er også afgørende for valget af kommunikationsflade hos afsender. F.eks. vil man hverken tale eller råbe til sine forældre, hvis man skal fortælle dem (tilhører), at man ikke kan komme hjem til aftensmad i aften (emnet). Dertil vil nok heller ikke skrive det i en opdatering på Facebook, som følge af omstændighederne, men i stedet vil du fortælle det til dem via SMS e.l. Omstændigheder igen.