Essay genretræk – find dem alle her.
Et essay har (som andre genre) sine helt egne genretræk. Hvis du ikke kender til disse, så kan du se, hvad det er, og hvordan du kan gennemskue, hvad der er typisk træk for et essay. De har et kort format såvel som en subjektivitet, som dog blot er få af de mange kendetegn, der adskiller et essay fra flere andre genrer.
Genretræk for et essay
Et essay er en kort tekst, der har fokus på et enkelt emne, som er skrevet i en personlig og tilgængelig stil. Et essay har flere specielle genretræk, hvorfor det også er én af de sjove genrer at arbejde med for rigtig mange skribenter.
Det er ikke blot fordi, der ofte er skønlitterære træk i essay, men også fordi det er et præget af hendes eller hans egne refleksioner.
Et essay er inddelt i tre planer
Hvis man tager et nærmere kig på de genretræk, der kendetegner et essay, så er det godt at kende til de tre planer. Det er nemlig en tekst, der er bygget op omkring disse tre planer. Det er dog også godt at kende til både associationer og essayets udgangspunkt.
Det er en tekst, der kan kendes ved at blande noget helt konkrent med minder og refleksioner. Derfor foregår der også noget på både et abstrakt plan og et helt konkret plan. Det kan dog være lidt svært at skille det hele ad. Du bør starte med at kigge på udgangspunktet og dernæst på associationerne.
Hvilken problematik eller tema tager det afsæt i? Hvilke tanker gør skribenten sig? Det sidste, der skal gøres, er at kigge på planerne, der hver især er kendetegnet ved at have sin egen sproglige stil:
- Det konkrete: Her er der et emne, der bliver præsenteret. Det er ofte skrevet i nutid, mens det har en både enkel og præcis fremstilling.
- Det erindrende: Det er her, der begynder at omme erfaringer og minder ind i billedet. Dette er typisk skrevet i datid, mens der ofte også er gjort brug af en del adjektiver og beskrivelser.
- Det reflekterende: Dette er det sidste plan, hvor emnet bliver set fra flere vinkler, og hvor der tænkes over det hele. Det vil være skrevet i nutid og det er meget normalt, at det er skrevet med et lettere argumenterende sprog.
Essayet som genre
Et velkendt genretræk ved et essay er de passager, hvor skribenten deler ud af minder, erfaringer og tilmed kommer med konkrete beskrivelser af hændelser. Dernæst vil han eller hun forholde sig til emnet på et mere abstrakt plan. Derfor vil der også blive reflekteret over det, som forsøger at udbrede det til noget generelt.
Man ofte også se, at der skiftes mellem disse passager, da skribenten går fra at skrive ’jeg’ til at skrive ’måske’ eller ’kan tyde på’ samt over til ’man’. Det gøres, fordi han eller hun forsøger at udbrede til noget, der er mere almenmenneskeligt.
Skal ikke ses som noget videnskabeligt
Du skal ikke se på et essay som værende noget videnskabeligt. Du skal se det som et menneskes refleksion over det valgte emne. Nogle gange kan det dog nærme sig en argumentation, der næsten kan få det til at fremstå som noget videnskabeligt.
Det er dog heller ikke en tekst, der er skrevet i den forstand, at det trækker holdninger ned over hovedet på læseren. Det gør sig gældende, uanset hvor passioneret sprogbrug, der er blevet brugt, når skribenten bag esssayet inddrager sanser i sine beskrivelser.
Et essay vil altid være subjektivt. Det er en persons perspektiv på et emne. Derfor er det skrevet for at dele sit syn på emnet, med henblik på at få læseren til at tænke over emnet.