Novelle genretræk

novelle-genretræk

Her finder du de mange novelle genretræk som du kan bruge når du skal analysere en novelle i skolen eller i gymnasiet til dansk.

Noveller er ofte kendt for at de ikke er så lange og det gør også at de ofte er lettere at læse og alle har sikkert oplevet at man har fået en novelle for som først skal læses og derefter skal man analysere den, så man kan komme mere under huden på den, og finde frem til hvad tematikkerne er bag den og hvad den rent faktisk indeholder. Hvis du vil lære om hvordan man laver den bedste novelleanalyse så se vores guide her.

Før man kan lave en god og fyldestgørende analyse er det dog hver at kigge på de mange genretræk som er bag en novelle.

Hvad er Novellens genretræk

Når man læser en novelle så er disse genretræk nogle, som man bør holde øje med:

  • Først og fremmest så hører novellen til genren fiktion.
  • En novelle er relativt kort.
  • Novellen indeholder ofte på personer, og der vil ofte kun være en eller to hovedpersoner i novellen.
  • Novellen forgår ofte indenfor et begrænset tidsrum. Det kan måske være et par timer eller nogle dage. Den forgår altså som oftest ikke over længere tid som flere måneder. Der kan dog godt forkomme flashbacks eller flashforwards.
  • En novelle kan typisk skilles ad i tre dele. Først og fremmest er der første del hvor det hele forløber godt. Dernæst opstår der en konflikt. Og sidste del handler om perioden efter konflikten.
  • Der vil ofte optræde en konflikt i novellen.
  • Novellen vil ofte starte brat, også kaldet in medias res. Desuden vil den også kunne slutte brat.
  • Forfatteren vil ofte berøre nogle bestemte tematikker med novellen, og der er altså ofte et budskab som man gerne vil have at læseren skal tænke mere over.
  • Hovedpersonen i novellen vil ofte undergå en udvikling. Altså at han eller hun lærer noget gennem novellen der gør at hun har forandret sig enten til det gode eller det dårligere ved slutningen.
  • Der er for det meste en konflikt som hovedpersonen skal overkomme eller overvinde for at kunne få det godt igen.

Som man kan se er der flere forskellige genretræk som kan optræde i novellen og når man læser den igennem så er det en god ide hvis man har nogle af disse genretræk i baghovedet så man hurtigt er klar til at genkende dem når de opstår. Det er også vigtigt at huske på at der ofte kan være mange genretræk der går igen, og der behøver altså ikke kun at være et eller to genretræk som er i novellen.

Nogle af de vigtige genretræk som man kan have i baghovedet er bl.a. at fortællingen ofte er kort, og der vil ofte kun være en eller to hovedpersoner. Derudover så vil novellen ofte starte brat eller slutte brat og måske endda have en åben slutning, der leder op til videre fortolkning.

Man opdeler tit noveller i moderne og klassiske. Disse har hver især nogle forskellige genretræk som man ofte vil opleve går igen. Dem tager vi et nærmere kig på her.

Genretræk for den klassiske novelle

I en klassisk novelle vil man ofte opleve at der sker en hændelse som hovedpersonen ikke har kontrol over eller har indflydelse på. Af denne hændelse opstår der ofte en konflikt som skal løses i gennem novellen.

Genretræk for den moderne novelle

genretræk klassisk og moderne novelleI den moderne novelle vil man ofte opleve at situationen er implicit. Her bliver der beskrevet en handling, men ofte vil der stikke noget dybere – man kan sige at man kun ser toppen af isbjerget. Her kan handlingen ved første øjekast virke simpel og triviel men hvis man prøver at læse mere mellem linjerne vil man se at der er noget mere der ligger bag eller som påvirker personerne.

Komposition

komposition

Når man snakker om komposition bag enten en tekst, et digt, et eventyr, et billede eller noget helt andet så snakker man om den måde som det er bygget op på. Man skelner mellem indre og ydre komposition og det vil vi komme ind på denne artikel, hvad det egentligt betyder, og selvfølgelig også hvordan man bruger komposition når man skal lave analyser.

DEFINTION: Komposition er den måde at en tekst eller et visuelt medie er bygget op. Komposition dækker over indre og ydre. Den ydre komposition er alt det fysiske og det man let kan få øje på som læser eller modtager. Den indre er det, der ligger mere implicit gemt.

Hvis det stadig ikke giver helt mening, eller hvis du gerne vil høre lidt flere eksempler, som du kan gøre brug af, så kan du finde dem herunder, hvor vi kigger nærmere på hvad de hver især indeholder.

Ydre komposition

Dette er som sagt alt det, der er synligt for læseren eller modtageren af mediet. Det kan være alt lige fra antallet af vers i et digt eller det kan være hvor lange sætningerne er i et eventyr. Det kan også være hvordan layoutet er sat op i en artikel eller hvor mange billeder der er inkluderet i en tekst.

Indre komposition

Dernæst er det værd at kigge på hvad den indre komposition er for en størrelse. Dette er for mange en smule svære at analysere på, da den indre komposition ofte indeholder elementer som man ikke kan se, men derimod bliver nødt til at analysere sig frem til. Det kan eksempelvis være hvilke genretræk der er at finde i teksten, det kan være selve handlingsforløbet, hvilket synsvinkel der er i teksten (om det er en førstepersonsfortæller eller måske en tredjepersons fortæller eller sågar en alvidende fortæller der kender til alle tanker og detaljer i historien).

Eventyrtræk

eventyrtræk

Her finder du liste med de mange typiske eventyrtræk som mange eventyr indeholder.

Når man læser et eventyr så vil man ofte opleve at mange af dem har ting der går igen. Et rigtig godt eksempel til at illustrere netop denne pointe er fx når man begynder et eventyr med “der var engang” eller ligeledes vil man også ofte opleve at mange eventyrere indeholder en historie om en prins og prinsesse og ligeledes går tallet tre ofte med i mange eventyre. Der er flere genretræk for eventyr end blot disse og i denne artikel vil du kunne finde en oversigt over alle de mange eventyrtræk der ofte går igen.

Hvis du sidder og skal analysere et eventyr så er dette det helt rigtige sted du er kommet til, for når man analysere et eventyr så er det utrolig vigtigt at man er opmærksom på disse træk og hvilke genretræk der er vigtige for at bedre kunne forstå handlingen over samtidig måske også lave en perspektivering til et andet eventyr.

Hvis du vil lave en god analyse af et eventyr så find vores populære guide her.

Hvilke eventyrtræk findes

Herunder finder du en liste med de mange evefentyrtræk som du skal være opmærksom på og som ofte kendetegnes ved et eventyr.

  1. Begynder ofte med: “Der var engang”
  2. Tallene 3 og 7 indgår ofte på den ene eller den anden måde i fortællingen. 3-tallet er isæt et af de vigtige elementer som man ofte ser går igen i mange eventyr. Det kan fx være at der er tre søstre, eller tre udfordringer der skal overvindes.
  3. Der er ofte en helt eller heltinde med i historien.
  4. Der er ofte et vigtigt budskab bag historien.
  5. Evenytret følger ofte kontraktmodellen også kendt som hjemme ude hjemme.
  6. Eventyret følger ofte en kronologisk rækkefølge.
  7. Det vil ofte være handlingsdrevet
  8. Der er ofte meget få vigtige personer med.
  9. Sproget er enkelt og der er ofte simple og korte sætninger.

Eventyrtræk for folkeeventyr og kunsteventyr

Som mange sikkert allerede ved så er der to forskellige typer af eventyr og der er faktisk forskellige genretræk for disse to typer. De kigges der nærmere på i denne sektion.

Listen som du finder ovenover beskriver primært de eventyrtræk der er gældende for folkeeventyret. Eventyrtræk for kunsteventyret kigges på her.

  • Kunsteventyr er ofte forfattet af en konkret og kendt person. I modsætning til folkeeventyr der er gået fra mund til mund og er blevet genfortalt gennem generationer.
  • Historien kan være mere kompleks i et kunsteventyr og der kan være flere personer med.
  • I et kunsteventyr siger man ofte at handlingen er persondrevet. Her er det personernes motiver og ønsker der præger meget af handlingen. Dette står i kontrast til folkeeventyret som ofte er handlingsdrevet. og tingene sker derfor uden at hovedpersonen har indflydelse på det.
  • Personernes følelser og motivationer bliver nærmere beskrevet.

Kunsteventyr

kunsteventyr

Hvad er et kunsteventyr? Det får du kort og præcist svar på i guiden her.

Et kunsteventyr er, som navnet antyder et en form for eventyr. Hvis man hurtigt vil have en ide om, hvad der er et kunsteventyr, så kan man tænke på en masse af H.C. Andersens eventyr.

Hvis man tænker på folkeeventyr som er den anden form for eventyr, som man ofte bliver fortalt eller læser, så er disse fortællinger ofte meget simple, og man hører ofte kun om en eller to hovedpersoner. Der er ofte en meget simpel handling og det er sjældent at der bliver sprunget i tid.

Meget simpelt fortalt så tillader kunsteventyr at man benytter sig af nogle af virkemidlerne fra folkeeventyr, men man kan godt lave historien en smule mere kompleks og renskrevet.

Kunsteventyr genretræk

Således har et kunsteventyr altså nogle af de følgende genretræk eller træk:

  • Kan springe i tid, og kan inkludere flashbacks
  • Ofte beskrives personerne mere detaljeret og deres følelser og handlingsmønstre bliver beskrevet i detaljer. (I modsætning til et folkeeventyr hvor man ikke får fortalt meget om de dybere tanker som hovedpersonerne gør sig.)
  • Som ved et hvilket som helst eventyr så skal man holde øje med tallene, 3 og 7 som ofte går igen. Tænk fx bare på Snehvide og de 7 små dværge eller andre fortællinger og eventyr hvor hovedpersonen skal igennem tre udfordringer eller hvor der er tre genstande eller personer (fx tre søstre).
  • Det er en persondrevet historie (i modsætning til et folkeeventyr, hvor den ofte er handlingsdrevet.)
  • Personerne er dybere, og de kan godt ændre sig i takt med at de lærer nye ting og udvikler sig igennem historien. Dette kalder man at personerne er “runde”. Dette står i kontrast til personer i folkeeventyr som ofte ikke ændre sig, men derimod har den samme opførsel gennem hele historien – man siger her at de er “flade
  • Personerne bliver ofte beskrevet meget bedre i detaljer.

Vil du læse meget mere om alle eventyrtræk så find dem i guiden her. Rigtig god hvis du er ved at analysere et eventyr.

Mere om kunsteventyr

Som nævnt tidligere så er mange af de mest kendte kunsteventyr skrevet tilbage i 1800-tallet af bl.a. H.C. Andersen der har skrevet mange af de mest populære kunsteventyr som fx Den grimme ælling, eller Klods Hans. Da man første gang hørte om disse nye former for eventyr der blev skrevet af forfattere rundt om i verden, der var man ikke meget for det, da man ofte så det som fortællinger, der kun henvendte sig til børn.

I dag er det dog slet ikke sådan at man ser på kunsteventyr og det er både børn og voksne, der nyder godt af dem.

In medias res

in medias res

In medias res er et begreb man ofte støder på hvis man analysere tekster som noveller eller længere fortællinger.

Kort fortalt så betyder in medias res at man begynder et historie midt i en handling. Denne handling kan være alt lige fra et bankrøveri, til en stor diskussion, til en sportturnering etc. Der er mange forskellige muligheder og fortælleren benytter ofte dette middel til hurtigt og effektivt at få læseren revet med ind i historien.

Som sagt før så er dette hjælpemiddel noget, der ofte ses i noveller, og det bruges ofte til at forkorte noget af den tid det tager at introducere alle karaktererne og personerne, som er med i novellen. Man vælger altså istedet at placere læseren lige midt i centrum for handlingen. Det kan være en god måde at starte på, så man lynhurtigt bliver opslugt af historien.

Hvis man ikke begynder In medias res, så kan det være at man begynder med en kort introduktion af de figurer der er med i teksten eller hvor teksten forgår. Dette kan også fungere rigtig fint, men ofte sættes tempoet for resten af historien derfor også en anelse ned.

Kontraktmodellen

kontraktmodellen

 

Kontraktmodellen kan du se på billedet herover, og den giver et hurtigt og klart billede af hvordan mange eventyre de forgår og hvilken struktur de er bygget op omkring.

Modellen er kendt under flere forskellige synonymer, og hvis man hører navnet harmoni-disharmoni eller måske den mere udbredte “hjemme ude hjemme” model så er det også dette som der bliver refereret til.

Hjem ude hjem – sådan bruges den

Hvis man læser et eventyr så vil man bemærke at de fleste eventyr hvad end det så er folkeeventyr eller kunsteventyr ofte er bygget op omkring hjemme ude hjemme eller kontraktmodellen.

Kontraktmodellen kan forklares med følgende struktur (hjem ude hjem):

  • Hjemme – kontrakten er intakt. Der er harmoni.
  • Der sker et kontraktbrud.
  • Hovedpersonen går fra at være hjemme (harmoni) til ude (Disharmoni).
  • Det hele ser sort ud, men ved at gennemgå en række prøver bliver det lysere og lysere.
  • Til sidst genetableres kontrakten og hovedpersonen er hjemme igen. Fortællingen ender lykkeligt.

De fleste eventyr starter i trygge rammer. Der er trygt og sikkert og hovedpersonen eller hovedpersonerne har det formentligt godt. Men herefter kan det være at der sker en hændelse der gør at “kontrakten” bliver brudt eller rettere sagt, så sker der et kontraktbrud. Nu forgår handlingen “ude” eller væk fra de trygge rammer og nu skal hovedpersonen igennem en række prøver for at komme hjem igen og for at kontrakten kan blive genetableret.

Som nævnt før så kaldes den også harmoni-disharmoni modellen og det er fordi at man kan tænke på hjemme stadiet som der hvor der er harmoni. Ligeledes kan man tænke på ude stadiet som der hvor der er disharmoni. Dette er en god måde at tænke på det på, når man læser historien igennem. Som sagt så følger de fleste fortællinger eller eventyr denne model og hvis man læser fx Den lille rødhætte igennem eller måske den grimme ælling, så vil man kunne fornemme at dette er strukturen som de er opbygget efter.

Når man er i gang med at analysere et eventyr så er det en meget god ide at bruge denne model og nogle af begreberne fra den. Man kan derfor med god grund snakke om hvornår der opstår kontraktbrud, hvornår og hvilke udfordringer der skal overvindes, og hvornår at man er hjemme eller ude.

Vil du se mere om kontraktmodellen

Hvis du gerne vil høre og se mere om kontraktmodellen så kig videoen her, der er lavet af Simon Andreasen. Det er en rigtig fin video, der gennemgår mange af de ting, som du kan finde i guiden her, men det giver et eksempel med en konkret historie, så man let og hurtigt kan finde ud af hvordan den skal bruges i det virkelige liv.

En ting er nemlig at have læst hvordan man kan bruge den, men en anden ting er at gøre det i praksis. Derfor er det en god ide at genlæse sin historie igennem igen og så have i baghovedet hvordan at kontraktmodellen fungerer, så man hurtigt kan finde ud af hvornår kontraktbruddet opstår og hvornår at man er hjemme, ude og så hjemme igen. Det er ret så interessant at læse mange af de eventyre som man allerede kender igennem igen, for man vil hurtigt finde frem til at de allesammen følger denne model eller hvertfald så gør størstedelen af dem hvertfald.

Analyse af eventyr

analyse af eventyr

Her finder du metode og skabelon til at lave en god analyse af eventyr.

Eventyr er fortællinger som ofte er blevet fortalt gennem flere generationer og som endelig er blevet skrevet ned så alle kan nyde godt af dem. Denne definiton gælder dog ikke alle eventyr og dette er som regel ofte kun gældende for folkeventyr. Det der derimod kendetegner et hvilket som helst eventyr er at det ofte har nogle specielle kendetræk eller eventyrtræk som man hurtigt kan finde hvis man kigger efter. Et eksempel på et træk så man ved at fortællingen er et eventyr er fx brugen af: “Der var engang” eller tallet tre som ofte går igen flere gange i de fleste eventyr. Det kan også være at der er en prins med i eventyret eller en prinsesse og ligeledes er der ofte tale om et kongerige og måske er hovedpersonen en ridder der skal vinde prinsessens hjerte. Det er ofte træk som disse der kendetegner et eventyr.

Det andet kendetegn ved denne form for fortællinger er at udover at følge den samme model, så er det altid fiktion, og det andet træk er at det næsten altid ender godt, og derved vil man altså ofte kunne forvente en slutning hvor det onde taber og det gode vinder.

Hvis du vil læse mere om hvad et eventyr er, kan du læse det på wiki her.

Analysemodel for eventyr

De fleste analyser af eventyr kan følge samme model, og den beskrives herunder. Hvis du tager udgangspunkt i denne model, når du skal lave din analysemodel for dit eventyr så kan du være sikker på at du kommer rundt om alle de vigtigste ting ved eventyret. Modellen bør følge nogenlunde denne struktur:

  • Type af eventyr – Hvilken slags eventyr er det? Er det et folkeeventyr eller måske et kunsteventyr?
  • Referat eller resume af teksten. Brug gerne nogle få hundrede ord på at give et kort referat af teksten så læseren hurtigt er med på, hvad den går ud på.
  • Tid – hvornår forgår fortællingen, og hvor lang tid forgår den over?
  • Sted og miljø – hvorhenne forgår fortællingen?
  • Beskrivelse af personer og personkarakteristikker – Beskriv de vigtigste personer og hvad deres funktion er i eventyret og eventuelt mere om hvorfor de handler som de gør, og hvad deres motivation er.
  • Hvordan er eventyret bygget op i forhold til dets komposition. Er der billeder med i fortællingen?
  • Hvordan er fortællingen bygget op i forhold til kontraktmodellen.
  • Kig også på hvordan eventyret er bygget op i forhold til aktantmodellen.
  • Hvordan er sproget – er det enkelt eller et avanceret sprog med mange forskellige udtryk og beskrivelser der bliver brugt? Er der metaforer – Fx “han skulle skære det ud i pap for hende”. Kig ligeledes på om der er sammenligninger eller om genstande bliver menneskeliggjort (ses ofte i H.C andersens eventyr.)
  • Er der et budskab eller dybere mening med eventyret?
  • Perspektiver det til andre fortællinger. Det kan både være andre eventyr eller måske andre fortællinger. Hvordan det sammenlignes med andre – både i forhold til muligt budskab, fortælleteknik og lignende.

Den kan dog ændres og alt efter hvilken type eventyr det er, så kan det være at en bestemt sektion er vigtigere ar beskrive end en anden. Så det er op til dig og bedømme det enkelte eventyr. Hvis der fx er mange personer med i eventyret kan det være man bør bruge ekstra plads på at beskrive disse personer.

Type af eventyr

Først og fremmest er det vigtigt at kortlægge hvilke eventyrform der er tale om. Som sagt er der groft sagt to forskellige typer af eventyr. Der er folkeeventyret og der er kunsteventyret.

Folkeeventyr

Folkeeventyret er ofte meget kort og enkelt. Der er ofte meget få personer med i fortællingen. Meget stærk kontrast mellem det gode og det onde. Man følger ofte kun hovedpersonen og hører hvad der er vigtigt for ham eller hende i gennem fortællingen.

Folkeventyr er blevet til over mange århundreder og det bærer historien ofte præg af da den er simplere end fx kunsteventyret i dets struktur og fortælling.

Kunsteventyr

Kunsteventyr er ofte skrevet meget senere og det er fortællinger der bl.a. er skrevet af forfattere som H.C. Andersen, som fandt sin egen stil men samtidig genbrugte nogle af de typiske eventyr træk som findes i folkeeventyr.
Du kan læse mere om genretræk og hvad der kendetegner et kunsteventyr her.

Generelle genretræk for eventyr

Der er nogle træk som ofte går igen i eventyr. Nogle af disse er allerede blevet berørt men bl.a. kan nævnes at de som ofte begynder med sætningen: “Der var engang”. Derudover så indeholder de ofte enten tallet 1, 2, 3 eller 7 som en vigtig del af historien. Fx er der ofte tre udfordringer som helten skal igennem for at kunne klare og besejre det onde. Ligeledes er der som regel en helt eller heltinde i historien. Der er ofte en dybere mening med fortællingen og noget som man kan lære fra det, fx at man ikke skal være for hovmodig eller at man skal tro på sig selv eller lignende.

Sagprosaanalyse

sagprosaanalyse

Sagprosa er tekster, der ikke er fiktive. Det vil sige at hvis du skal til at analysere et eventyr, en krimi eller lignende, så er det ikke en sagprosa analyse du skal have fat i. Sagprosa er derimod alle de ting, der er faktiske og indeholde ægte indhold som fx et interview, en dokumentar, en reportage eller lignende.

Hvis det er en tekst eller et stykke medie som dette du står og skal til at analysere, så er en sagprosaanalyse det rigtige værktøj du skal bruge. Her på siden vil vi kigge på hvordan man kan opbygge en analyse af dette.

Først og fremmest vil du her se, hvordan man kan strukturere sin analyse:

  • Genre – hvilken genre er det? Er det fx et interview eller et portræt?
  • Kort resume af teksten.
  • Er der billeder og illustrationer? Hvad forstiller de og hvad er hensigten? Er det for at præge læseren i en bestemt retning?
  • Komposition – hvordan er den bygget op?
  • Hvilke kilder benytter teksten sig af?
  • Hvordan er sproget? Er det negativt eller positivt ladede ord det bliver brugt?
  • Tematikker. Hvilke tematikker bliver berørt i teksten?
  • Hvad er budskabet med denne artikel?

Herunder vil hvert enkelt punkt blive beskrevet en smule nærmere.

Hvilken type tekst? – Genre

Her beskrives ganske kort hvilken type tekst der er tale om. Hvis du har at gøre med sagprosa som fx er et interview, så beskriv dette og fortæl hvilket årstal det er fra, og måske hvor det første gang er blevet publiceret. Fortæl i øvrigt også gerne mere om forfatteren bag.

Giv et resume/referat

Dette sig lidt sig selv, men det er en fin ide at fortælle en lille smule om teksten og hvad den handler om. Brug ikke for mange ord til at beskrive dette, men giv blot læseren en kort forsmag på hvad den drejer sig om i store træk.

Komposition – hvordan er den bygget op?

Her kan du fortælle om hvordan teksten helt fysisk er bygget op. Er der spalter, er der billeder (som du kan beskrive i et afsnit for sig selv), er der korte passager, er der skildringer fra øjenvidner, er der citater eller lignende?

Kilder – hvilke kiler benytter teksten?

Hvilke kilder benyttes i teksten til at underbygge den sandhed som gerne skal komme til udtryk? Igen – er det øjenvidne beretninger eller lignende? Tænk her i hvilken troværdighed som kilden skaber og fortæl også gerne om kilden i sig selv gør sagprosaen mere troværdig.

Sprog – Hvad kan siges om sproget?

Hvordan er teksten skrevet og i hvilket sprog? Er der brugt metaforer og er der brugt maleriske beskrivelser. Er teksten præget af at forfattern har en bestemt holdning, eller lyder det til at teksten prøver at være så objektiv som overhovedet muligt.

Kig derefter på hvilke argumenter der bruges eller hvilke argumentationsteknikker der tages i brug for at overbevise læseren.

Tema og budskab

Her kigger man på hvad forfatteren vil sige med teksten. Først og fremmest hvilke tematikker der berøres. Som eksempler kan det benævnes om artiklen omhandler en kriminalitet, om den omhandler gossip, om den omhandler jalouxi eller emner som politik eller verdensfreden fx.

Find derefter ud af hvad hensigten eller budskabet er med teksten. Hvad vil journalisten eller forfatteren bag egentligt fortælle læseren eller seeren?

Lav til sidst en perspektivering hvis dette er muligt til noget andet sagprosa eller måske sågar noget skønlitteratur der belyser samme tematikker eller måske som er opbygget på samme måde.

Digtanalyse

digtanalyse

Her finder du model og skabelon til hvordan man laver en digtanalyse til din opgave i dansk. Indeholder komposition og eksempel til digt analysemodel.

Hvad er et digt?

Et digt er en form for litteratur, der tager udgangspunkt i at være skrevet i mindre strofer eller vers. Hvis man skriver et digt, så er det ofte fordi man gerne vil udtrykke nogle følelser eller stemninger som kommer til udtryk med korte maleriske beskrivelser eller stemningsbilleder, som lader sig tegne for læseren.

Inkluder dette i digt analysemodel

Når man skal analysere sit digt kan man lave det efter følgende skabelon eller kompostion. Så kan man være sikker på at man kommer rundt om alle de essentielle dele, der bedst beskriver hvad det er for en slags digt. Hvis man laver opgaven til skolen, så er det vigtig at man kommer rundt om alle disse følgende områder:

  1. Kort introduktion – Fortæl kort om digtet – eventuelt hvornår det er skrevet, hvem forfatteren er, og måske hvilken type lyrik eller tekster som forfatteren eller plejer at skrive.
  2. Type – Hvad er det for et digt (kunne fx være et dramatisk digt, episk digt eller lignende. Flere eksempler følger nedenunder)
  3. Komposition – Hvilken struktur har digtet der skal analyseres?
  4. Hvilken synsvinkel er det skrevet fra?
  5. Miljø – hvor befinder handlingsforløbet sig i digtet?
  6. Sproget – Bruges der mange navneord? Er der mange beskrivelser? Bruges der metaforer? Mange talemåder? Er der mange tillægsord?
  7. Rim – Er der rim i digtet og hvordan er disse sat sammen?
  8. Tematikker
  9. Budskab – Hvilket budskab er der i digtet? Prøver digteren bag digtet at fortælle læseren noget? Er der en dybere mening, som gør at der er flere ting man bør tænke over efter man har læst digtet – sætter det læseren tankeren igang?
  10. Perspektivering – Hvordan kan digtet perspektiveres til andre digte eller måske en novelle?
  11. Sidste ord – Hvad tænker du når du læser digtet? Kan du lide det eller ikke, og hvilke passager synes du er spændende?

Det var en meget kort opsummering af, hvad en digtanalyse bør indeholde. Herunder vil vi dykke dybere ned i, hvad de enkelte afsnit bør indeholde og hvordan de bedst muligt kan skrives, så du kan få den bedste karakter for din digtanalyse. Lad os komme i gang!

Hvilken type digt?

Det vigtigste man kan gøre når man skal analysere et digt er at finde ud af, hvilken type digt det er.

  • Er digtet et episk digt? Her handler digtet om en handling, med en klar begyndelse og slutning, og kan forgå over længere tid.
  • Er det dramatisk? Dette er mere begrænset i handlingen i og med at det ofte handler om en følelse eller måske en samtale mellem to mennesker. Det er altså mere begrænset i længden af forløbet.
  • Er det knækprosa? Dette er mere en normal tekst som eksempelvis en novelle, men den er “knækket” så den ligner mere et digt, og altså er skrevet på vers form. Hvis dette er tilfældet så tænk eventuelt over hvorfor forfatteren valgte at gøre det på denne måde, er der en dybere mening eller er der måske en bestemt stemning som forfatteren gerne vil have man skal føle.

Der er flere forskellige former end disse der er skrevet herover, så hvis du ikke føler at dit digt kan passes under nogle af disse så må du prøve at gå på opdagelse i hvad det ellers kan være.

Komposition – Hvordan er digtet strukturet?

Her kan man snakke om, hvordan det er bygget op. Tal eventuelt først om det, der er helt åbenlyst – fx hvor lange hvert et vers eller hver strofe er. Er det meget korte linier eller sætninger eller er det længere. Sammenlign her gerne i forhold til andre digte. Hvad er antallet af vers i digtet?

Fortæl herefter mere om det, der beskrives i handlingen. Er der nogle flashbacks eller måske flashforwards? Hvor lang tid forløber digtet over – er det en aften eller måske et år eller en måned?

Hvilken synsvinkel er det skrevet fra?

Her skal du beskrive hvordan digtet er fortalt, og fra hvilket synsfelt. Er det en jeg-fortæller der direkte befinder sig i handlingsforløbet eller er det en alvidende fortæller, som kender til alle detaljer der sker og alles tanker? Du kan eventuelt dele det op efter om det er en førstepersons fortæller (der bruger “jeg”), eller en andenpersonsfortæller (der bruger “du”) eller en tredjepersonsfortæller (der bruger han eller hun).

Miljø og personer – hvor befinder handlingsforløbet sig i digtet?

Hvilket miljø befinder man sig i. Her kan man starte med at beskrive rent konkret hvor det er man befinder sig. Er det er i en bygning eller er det udenfor, er der sommer eller vinter etc. Man kan også beskrive hvilket sted der er tale om, hvis digtet er mere følelsesbetonet.

Dernæst kan man begynde at analysere lidt mere på de personer der optræder i digtet. Dette kan selvfølgelig være svært hvis digtet er kort, og man ikke får så mange detaljer at vide, men hvis dette er tilfældet så gælder det bare om at genlæse digtet og simplethen presse alle detaljer ud af det, som man bliver præsenteret for.

Sproget i digtet

Her dykker man dybere i sproget. Fortæl mere om hvordan den er skrevet, og fortæl eventuelt om digtet indeholder mange navneord, eller om de er positivt eller negativt ladede. Bruges der forkortelser i teksten?

Dernæst kan man kigge på om der benyttes billedsprog.
Dette kan bruges på flere forskellige måder. Man kan eksempelvis gøre brug af en metaforer (fx at tage benene på nakken) eller en sammenlign (han var så sulten som en elefant). Man kan også benytte sig af besjæling hvilket ofte ses i digte. I besjæling så får ting som normalt ikke har følelser eller tanker pludselig netop det – det kunne fx være hvis man sagde at huset lo eller måske at græsset sang.

Rim i digtet

Hvordan er digtet bygget op i forhold til rim – er der overhovedet rim i digtet og hvordan er disse rim sat sammen. Er det krydsrim (her rimer hver anden linie), eller er det det omsluttene rim (hvor den første og sidste strofe rimer) eller er det måske parrim hvor hver strofe der følger hinanden rimer.

Tematikker i digtet

Er det bestemte tematikker der berøres i digtet? Måske kærlighed, had eller forbudte følelser?

Budskab

Glad er budskabet i digtet? Nu kommer nogle af de afsnit som virkelig er vigtige for at man får lavet en god digtanalyse. Hvis man vil sørge for at man får en god karakter så er det selvfølgelig vigtigt at alle de forgående afsnit også er lavet, men det er især her man bør ligge sine kræfter. Hvilke budskaber er der i digtet. her kan du kigge på alle de forgående afsnit du har skrevet, og se om der er mønstre der lige pludselig bliver synlige som man kan bruge til at udlede nogle budskaber af. Budskabet er ofte den grund til at digtet er blevet skrevet i første omgang, og det er det, som forfatteren egentligt vil sige med det.

Perspektivering

Kan du perspektivere digtet hen til et andet digt eller måske et andet stykke litteratur som minder om. Alt hvad der kan sammelignes med digtet kan perspektiveres og hvis du derfor kender et andet digt, der er bygget op med samme komposition eller måske er skrevet i samme sprog eller forgår det samme sted, så kan du perspektivere den til dette.

Man kan i øvrigt sagtens perspektivere til flere forskellige digte.

Sidste ord

Du kan passende slutte af med at fortælle hvad du i grunden synes og mener og dette digt. Har det været spændende at læse og har du lært noget af det? Det er altid rart for læren at høre hvis man rent faktisk har lært noget af at læse digtet!

Mere om at lave en god digtanalyse

Hvis du gerne vil høre en lille smule mere om hvordan man laver en god digtanalyse, så vil jeg råde dig til at se følgende video, der gennemgår en masse af de ting, der er blevet snakket om her, og så kommer der et par flere detaljer og eksempler med. Den er lavet af Sidde Knudsen.

God fornøjelse med din digtanalyse!

Det var alt for nu. Du kan eventuelt genlæse denne guide hvis du gerne vil have repeteret nogle af de ting, der er blevet gennemgået. Hvis du føler at du er godt rustet på til at gå i gang med at kigge dybere ned i digtet, så skynd dig at komme i gang! Husk på at et digt ved første øjekast kan virke til at der ikke bliver givet mange oplysninger, men det spændende ved at begynde at lave en analyse af et digt er netop at der lige pludselig begynder at komme flere og flere oplysninger til overfladen, så et digt som man faktisk troede ikke handlede om så meget kan pludselig vise sig faktisk at have en meget dybere mening.

God fornøjelse med at analysere dit digt!

Novelleanalyse

analyse af novelle

Her finder du tips og råd til hvordan man laver en god novelleanalyse.

Noveller kommer man ikke udenom i dansktimerne. De indeholder ofte spændende fortællingerne og hvis man får til opgave at læse en af disse i skolen, så kommer man sjældent udenom at man også skal fortage en analyse af novellen. Derfor finder du i denne artikel en novellemodel til at analysere noveller og vi kommer også ind på mere om novelletræk og hvad man især skal kigge efter når man begiver sig ud i at analysere en novelle.

Hvis man vil analysere en novelle, så følger den ofte den nogenlunde samme skabelon. Denne skabelon kunne se ud som følger.

Opbygning af din novelleanalyse

  • Først præsenteres novellen for læseren
  • Giv et kort resume eller referat
  • Hvordan er historien bygget op (komposition)
  • Hvem er fortælleren (er det fx en al-vidende fortæller?)
  • Hvordan er miljøet i novellen
  • Sprog i novellen
  • Personer og personkarakteristikker af disse
  • Tematikker, der berøres i novellen.
  • Budskabet eller budskaberne med novellen.
  • Perspektivering (Kan teksten perspektiveres til andre tekster).

Hvis du følger denne rækkefølge, så vil du helt sikkert få en stærk og god novelleanalyse. Her vil vi gå en smule mere i dybden med de enkelte punkter for at få et mere dybdegående indblik i hvad de hver især bør indeholde af forskellige aspekter, og hvordan man får svaret mest fyldestgørende på dem allesammen.

Kort præsentation af novellen

Først og fremmest så er det vigtigt at man præsenterer sin novelle for læseren. Dette indebærer bl.a. at man med relativt få ord (måske 100-200 ord) fortæller lidt om forfatteren bag novellen og hvilke noveller, som han eller hun eller har forfattet gennem tiden. Man kan også fortælle lidt om de tematikker som denne forfatter ofte berører i sine fortællinger, og måske hvilken samtid som forfatteren var født ind i. Fx var den amerikanske forfatter Hemmingway født ind i en tid med meget krig over hele verden, og dette var i den grad med til at præge hans skrivestil og hvad hans fortællinger handlede om. Som sagt er det dette dog kun en kort intro og det skal derfor ikke være så langt igen, og et par få hundrede ord plejer at være helt passende.

Resume

Herefter er det en god ide at skrive et kort resume af novellen. Dette bør heller ikke være mere end et par hundrede ord. Dog kan det være at du i din opgave specifikt bliver bedt om at give et referat af novellen og her kan man tillade sig at bruge lidt flere ord på at skrive det.
Hemmeligheden bag et godt resume er, at man først får et godt overblik over fortællingen og derefter finder frem til de essentielle dele af novellen før disse kan skrives ned i resumeet.

Hvordan er historien bygget op (Komposition)

Herefter er det altid en god ide at fortælle om hvordan historien eller fortællingen er bygget op. Her kan man bl.a. komme mere ind på hvorledes historien forgår kronologisk: sker alt i en korrekt tidsrækkefølge eller bliver der sprunget i hændelsernes forløb? Man kan evt. også snakke her om hvorledes der er flashbacks eller om man kigger frem i tiden. Dette siger ofte en hel del om, hvilken type fortælling der snakkes om, og der er som regel mange informationer at finde om en eller flere af nøglepersonerne i et flashback.
Derudover kan man også snakke om hvorledes handlingen følger berettermodellen, som du også kan læse mere om her på siden. Sidst men ikke mindst så er det også en mulighed at fortællingen begynder midt i en handling og dette er det, som også kendes som in medias res.

Hvem er fortælleren (er det fx en al-vidende fortæller?)

Her kan man komme ind på, hvem der fortæller historien. Fx kan fortællingen være i jeg-form, således at fortælleren måske direkte medvirker som en figur i historien. Dette kendes som førstepersonsfortæller. Man kan dog også have at gøre med en historie, der har en 1. personsfortæller. Dette kendes bl.a. ved at personerne beskrives i 3. person og her kan man have at gøre med en alvidende fortæller, der også kan berette om personernes indre tanker.

Man kan snakke mere konkret om hvor meget vi som læsere kender til historie n ved at kategorisere fortælleren på følgende måde:
Alvidende fortæller: Vi ved alt om personernes tanker og også alt om hvad der er sket før og efter handlingen etc.
Ydre synsvinkel: Her hører vi som læsere kun det, som man umiddelbart kan se.
Indre synvinkel: Ligner med den alvidende fortæller, dog med den forskel at det kun er tankerne man kender til. Den er altså mere begrænset.

Hvordan er miljøet i novellen

Dette kan besvares meget konkret med, hvor novellen finder sted. Forgår den samme sted eller forgår den flere steder gennem teksten. Man kan både snakke om miljø o bogstavelig forstand og overført forstand: Hvor forgår den helt fysisk – i en by, på en gård etc. Men når man snakker miljø kan man også fortælle om, i hvilken klasse den forgår i – om det er under klassen eller måske i overklassen.

Personer i novellen

Her kommer et af de absolut essentielle dele af din novelleanalyse. Hvis du går efter en topkarakter så er dette afsnit noget af det vigtigste. Her kommer man ind på personerne, som er i novellen og disses relationer mellem hinanden. Man kigger pp hvordan personerne opfører sig og hvor meget man evt. ved om deres opvækst og deres motivationer for at handle som de gør.
Det kan være en god ide at dele sin analyse op i sektioner – en sektion for hver en vigtig person i novellen. Når man starter sin personkarakteristik så kan det være en god ide først at kigge på de ydre ting som fx udseende, alder og lignende. Og herefter gå mere i dybden med personens personlighed og handlemønster. Hvorfor gør han eller hun som personen gør.

Man kan også med fordel tænke over om personen måske er ude for noget i handlingen der gør at personen ændre sig. Måske lærer en vigtig livslektion eller bliver mere voksen og lærer at tage vare på sig selv og sin familie.

Tema og budskab i novellen

Temaet og budskabet i novellen er også utrolig vigtigt før man får skrevet en rigtig god analyse af sin novelle. De fleste noveller er skrevet med et budskab i tankerne eller måske endda flere og derfor er det vigtigt at man tænker over hvad den dybere mening kan være med novellen.

Først kan man tænke over hvilke temaer der bliver berørt. Handler novellen fx om hvordan ungdomsoprør eller lignende. Dernæst kan man kigge disse tematikker i relation til budskabet. Hvad vil novellen egentlig fortælle.

Hvad kan novellen perspektiveres til?

Sidst men ikke mindst så er det også vigtigt at man prøver at se om det er muligt at perspektivere novellen til andre. Hvis fx novellen handler om sorg eller lignende er der helt sikkert andre noveller, der har taget samme tematik op. Der behøves dog ikke kun at perspektiveres til andre i forhold til handlingen i novellen: det kan også være at man kan perspektivere til andre i forhold til tidsperioden eller det miljø som novellen forgår i.

 

God fornøjelse med at få skrevet en god novelleanalyse! Du har nu alle værktøjer til at få skrevet en god og stærk analyse af din novelle.
De punkter der kommer herunder er blot et par ekstra tips, som man måske kan finde nyttige.

Hvad skal man ellers huske før man kan lave den perfekte analyse af novellen?

I vores guides samler vi altid et par tips og tricks her til sidst for at give læserne så god en ide om, hvordan man kan komme så tæt på en top karakter som muligt. Hvis du allerede føler at du har fået det ud af denne guide, som du skulle bruge til at få lavet en novelleanalyse, så er der ikke så meget at hente her. Dette afsnit indeholder blot nogle af de sidste detaljer, der eventuelt kan gøre at din analyse bliver så god som mulig.

Først og fremmest så er det vigtigt at du læser novellen igennem grundigt før du overhovedet begiver dig i kast med at analysere den. Dette kan være en rigtig god ide, for man kender sikkert sagtens den følelse af at hvis man læser et stykke tekst igennem en ekstra gang, så er der lige pludselig en hel masse nye detaljer som er med, som man ikke så første gang. Derfor kan det være en god ide at gøre det på netop denne måde, for hvis man vælger at læse novellen igennem mindst to gange, så vil man opleve at alt nu kan ses i lyset af helheden af novellen. Med andre ord, så ved man nu hvordan novellen slutter, og med denne slutning i baghovedet så kan det pludselig være at man kan læse det hele i et nyt lys, som ikke gav så meget mening før!

Se på andre novelleanalyser

Hvis du vil have mere inspiration til at lave en god analyse af den novelle som du sidder og skal til at studere videre på, så kan det også altid anbefales at få noget inspiration fra andre novelleanalyser. Det kan du bl.a. gøre ved at kigge mere grundigt på siden her og finde nogle af de mange analyser, der er lavet af nogle af de mere populære noveller. Hvis du er heldig kan du risikere at opleve at nogle af de analyser der er lavet her på siden måske er netop den som du skal til at analysere. Hvis dette er tilfældet så husk på at det selvfølgelig aldrig er en god ide at kopiere direkte efter den tekst, som der står her på siden – det er i øvrigt også strengt forbudt og det kan blive straffet meget hårdt hvis skolen finder ud af det. Derimod vil jeg råde dig til at tage et kig på nogle af de andre midler der bliver gennemgået og dernæst plukke de ting som du finder interessant at benytte i din egen aflevering.

Video af Caroline Bach Kjeldsen

Håber dette har hjulpet med at få lavet den bedste novelleanalyse!:) Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til dig, så sidder vi klar lynhurtigt til at svare igen!