Formelsprog

formelsprog

Formelsprog er faste vendinger som ofte benyttes i folkeviser. Her på siden finder du liste med nogle af det mest benyttede vendinger indenfor netop formelsprog.

Hvis du er i gang med at analysere en folkevise, så vil du helt sikkert have hørt om begrebet formelsprog.  Som nævnt ovenfor så er formelsprog kort fortalt nogle faste vendinger som benyttes i folkeviser fx. Det er veninder som har en bestemt betødning uanset hvor de benyttes og et eksempel kunne fx være at lade sit bryllup bo. Denne vending betyder egentlig blot at man afholder et bryllup.

Liste med formelsprog

Hvis man sidder og læser en folkevise så vil man unægteligt have stødt på nogle af disse formelsprog vendinger for de går ofte igen og igen.

  1. At bo sig. Betyder: personen bor
  2. han sidder over bordet. Betyder: han er igang med at tale med en anden
  3. Der er højen loft. Betyder: Det er en flot og fornem bygning eller et flot hus.
  4. At søvnen sove. Betyder: At en person sover.
  5. Det er en hviden hånd. Betyder: En kvindes uskyldige hånd – ofte er der tale om en jomfru.

Der findes mange flere end disse og det gælder om at støde på dem så ofte som muligt så man bliver så god til at genkende dem og kende deres mening eller betydning for historien.

Formelsprog er ofte noget man forbinder med folkeviser, men de kan også findes i andre værker som fx noveller eller eventyr.

Skønlitteratur

skønlitteratur

Hvad er Skønlitteratur  helt præcist? Det får du svar på her.

Skønlitteratur det dækker over litteratur som er fiktiv og opdigtet.

Det modsatte af skønlitteratur er faglitteratur som er faktisk og beskriver faktuelle sandheder.

Man kan yderligere opdele faglitteratur i flere undergenre. Disse undergenre tæller disse: Epik (den fortællende form), Drama (den visende form) og lyrik (den udtrykkende form).

Eksempler på skønlitteratur

Mange skønlitterære værker kan bl.a. findes som digte, noveller, krimier, film og lignende.

Når man går igang med at læse skønlitteratur så bør det hurtigt stå klart at der er tale om skønlitteratur i modsætning til faglitteratur.

Mere om skønlitteratur

Der er i grunden ikke så meget mere at sige eller beskrive om denne genre. Det er lige til og som sagt før så er det værker der er opdigtet og det er den vigtige del ved det. Man kan selv begynde at forfatte skønlitteratur hvis man selv ligger inde med en god ide eller lignende til en fortælling. Hvis man vælger dette eller hvis man fx får til opgave at skrive dette i forbindelse med skolen eller gymnasiet så kan man med fordel gøre brug af nogle af de mekanikker som fiktive værker tillader – med andre ord er det altså kun fantasien der sætter grænserne for hvad der er muligt.

Åben slutning

Hvis man læser en fortælling, en tekst eller en novelle som slutter meget brat, så har man netop oplevet en åben slutning. Man oplever altså at man ikke får svar på alle de spørgsmål som man måske måtte sidde tilbage med som læser.

En åben slutning kan af forfatteren benyttes som et effektivt værktøj til at sørge for at læseren sidder tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Dette kan have den stærke effekt at man tænker videre over teksten og det gør måske også at nogle af de budskaber som forfatteren har haft til hensigt at belyse med novellen eller med fortællingen bliver gjort mere klart eftersom læseren bydes op til at reflektere og tænke mere over teksten.

Hvorfor bruge en åben slutning?

Der er flere grunde til at forfatteren bag novellen måske har valgt at lukke novellen ved at lade den blive afsluttet med en åben slutning i stedet for at bruge en lukket slutning, hvor man som regel vil opleve at der kommer svar på alle de spørgsmål som læseren sidder med. En lukket slutning vil som regel være mere “behagelig” at læse, da man får afklaring på fortællingen og ved hvordan det hele ender.

Hvis man vælger at lave en åben slutning så kan man som læser tænke over om nogle af grundene til det har været: At byde læseren op til at tænke mere over handlingen – måske filosofere over hvordan det ender? Om det er for at “tvinge” læseren til at vælge side mellem to eller flere parter eller måske om at tage stilling til den konflikt, der har eksisteret igennem novellen. Det kan ligeledes måske være for at afslutte handlingen i en anden fortælling på et senere tidspunkt. Tænk evt. selv videre over om der kan være flere grunde til at slutningen er åben og ikke lukket.

En åben slutning er bl.a. et af novellen genretræk. Hvis du vil læse mere om hvordan man analysere en novelle så kig i guiden her.

 

Perspektivering

perspektivering

Hvad vil det sige at perspektivere en tekst? Det finder du svaret på i artiklen her!

Lad os få det afklaret med det samme helt præcist hvad det betyder at perspektivere noget. Du sidder måske med en opgave til skolen eller gymnasiet hvor du har fået at vide at du skal perspektivere teksten til en anden.

Når man perspektiverer så tager man den tekst man har læst eller måske den film, man har set og  sammenligner med noget andet som gerne skal have nogle træk der går igen. Herefter kan det være en ide at kigge mere på hvilke træk som de to ting har til fælles og hvad der gør at de er forskellige. At perspektivere er dog ikke kun begrænset til to “objekter”. Når man fx har perspektiveret sin tekst til en anden tekst kan det sagtens være at det giver god mening også at perspektivere den til en anden.

Det er altid godt at kunne lave en perspektivering da det viser at man kan finde fælles træk og se den fortælling man perspektivere i et større perspektiv og måske den i den sammenhæng i forhold til tiden den er skrevet i eller måske i forhold til hvilke tematikker der går igen i andre fortællinger.

Hvordan laver man en perspektivering?

Lad os tage et helt konkret eksempel. Du har lige fået til opgave at du skal perspektivere en fortælling til en anden fortælling. Du kigger panisk rundt, mens du febrilsk tænker: hvad gør jeg, hvad gør jeg! Bare rolig, en perspektivering tænker du over ALT hvad der kunne have noget tilfælles med en anden fortælling. Her kan man tænke på om der måske er en anden fortælling der har en sammenhæng med:

  • Nogle personernes handlinger
  • Måske et tema eller flere der går igen i en anden fortælling
  • Budskabet
  • Sproget
  • Kompositionen
  • Tiden den forgår i
  • Miljøet eller den fysiske placering den forgår

Fx kan det være at du bliver bedt om at lave en perspektivering af Den grimme ælling. Tænk nu over hvad andre fortællinger som du har læst eller måske set kunne have tilfælles. Hvis du finder en anden historie så tænk over hvad der er ens og hvad der er forskelligt.

Føler du stadig at perspektivering kan være svært så tab ikke modet. Perspektivering er noget af det sværeste man kan lave i en analyse. Men hvis du vil have lidt mere inspiration så kan jeg råde dig til at se denne video om emnet. Lavet af Millemejle.

Hvorfor er det godt at kunne lave en perspektivering?

Det er altid godt at vise at man har forstået en fortælling ved at kunne sammenligne og perspektivere den til en anden fortælling. På den måde kan man måske se nye sider af historien som man ikke havde kunne se hvis ikke at man havde lavet perspektiveringen.

Fortolkningshypotese

Fortolkningshypotese

Hvad er en fortolkningshypotese? Det finder du svaret på i artiklen her.

Kort sagt så er definitionen på en fortolkningshypotese således: efter man har analyseret en tekst – fx en novelle eller måske et digt, så kan man fremsætte en fortolkningshypotese, som stiller en hypotese op omkring hvordan teksten bør fortolkes. Det er altså med andre ord dit bud på hvad de vigtige buskaber og tematikker er i teksten eller fortællingen.

Hvordan laver man en fortolkningshypotese

hvad er en fortolkningshypotese
En fortolkningshypotese er din endelige fortolkning af en given tekst

Hvis man vil dykke lidt dybere ned i hvad en fortolkningshypotese består af, så kan man først og fremmest prøve at dele ordet op i dets respektive dele. Ordet kan man høre består af hypotese og fortolkning. En hypotese er som de fleste ved et bud på at noget vil opføre sig på en bestemt måde ud fra den teori man har til rådighed. En fortolkning er selvfølgelig hvordan man fortolker en given tekst eller andet medie.

Heraf kommer faktisk også meningen bag, hvordan man skal udføre en fortolkningshypotese. For før man kan fremsætte en hypotese så skal man have indsamlet nok viden og teori. Lad os derfor antage at du får besked om at lave en fortolkningshypotese omkring en given novelle, som i netop har læst i skolen eller gymnasiet. Først er det vigtigt at du indsamler viden og analysere novellen så du har et stærkt nok grundlag for at kunne fremsætte en fortolkningshypotese senere hen. Det indebærer at du tænker over nogle af de følgende ting:

  • Hvad er forløbet i novellen?
  • Hvordan er sproget?
  • Hvilken slags fortæller benyttes?
  • Er der personer der gennemgår en udvikling i historien?
  • Hvilke tematikker omhandler den?

Når du har besvaret disse spørgsmål i din opgave så er du efterhånden klar til at kunne give dit bud på en fortolkning af novellen. Man laver altså en fortolkningshypotese på baggrund af den viden man har indsamlet.

Det er muligt at ens fortolkningshypotese ændrer sig i takt med at man skaffer sig selv ny viden om teksten. Hvis man lige pludselig indser at der er en vigtig detaljer, som der pludselig sætter historien i et nyt lys, så kan dette måske medfører at ens fortolkningshypotese bliver revurderet og lavet om.

Upålidelig fortæller

upålidelig fortæller

Hvad er en upålidelig fortæller? Også kendt som den utroværdige fortæller.

Når man læser noveller eller andre tekster så er der altid en fortæller med i. En fortæller kan enten blande sig direkte i handlingen eller fortælleren kan vælge at trække sig tilbage og blot beskrive hvordan handlingen forløber uden at komme med nogle meninger eller følelser omkring det.

Hvis fortælleren deltager aktivt i handlingen og måske sågar er en af personerne, der er med i historien så vil man ofte opleve at det er en 1. person fortæller og at det er en implicit fortæller (du kan læse mere om implicit og eksplicit fortæller her.)

Hvad er en upålidelig fortæller?

Hvis fortælleren deltager aktivt i handlingen kan denne være utroligværdig eller upålidelig. Hvis dette er tilfældet så vil fortælleren måske ikke altid fortælle den fulde sandhed eller også vil fortæller med løgne prøve at få omvendt læseren eller præge læseren i en bestemt retning. En utroværdig fortæller kan nogle gange være svær at identificere men hold øje med om fortælleren måske gør grin med andre af hovedpersonerne i teksten. Er dette tilfælde kan det meget vel være at man har at gøre med en upålidelig fortæller.

Et eksempel på en novelle hvor der benyttes en utroværdig eller upålidelig fortæller er novellen Hosekræmmeren, der er skrevet Steen Steensen Blicher.

Kortprosa genretræk

Kortprosa genretræk

Kortprosa er ofte en kort tekst der er opdigtet og derfor hører til fiktion. Her vil du kunne finde nogle af de typiske og gængse genretræk som man ofte forbinder med kortprosa.

Hvilke genretræk forbindes med kortprosa

Herunder har vi samlet en liste, der er nem at få overblik over så du hurtigt kan finde frem til de mest almindelige træk der kendetegner tekster der er skrevet som kortprosa. Disse genretræk kan også med fordel benyttes hvis du er i gang med at lave en analyse af en tekst der er skrevet som kortprosa.

Som sagt er kortprosa fiktion. Kortprosa er ofte meget kort.

Kortprosa låner ofte virkemidler fra andre genre. Det kan være at den er skrevet lidt ligesom et digt ville være skrevet eller at den gør brug af tallet tre som man ofte ser brugt i eventyr.

Kortprosa er ofte skrevet på en mere eksperimenterende måde. Man kan som læser derfor opleve at hvis man læser kortprosa så kan det være at måden den er skrevet på pludselig skifter halvvejs inde eller også sker der et skift eller en forandring på en anden måde som kan opfattes meget brat.

Kortprosa tager ofte udgangspunkt i en begivenhed eller en handling der starter meget pludseligt. Dette kaldes at den starter in medias res hvilket du kan læse meget mere om på linket.

Ting der kan forkomme ligegyldige kan have en stor betydning. Så fx en handling som at: “Han lukkede døren efter sig” Kan måske ved første øjekast virke og forkomme ligegyldig og uden nogen større betydning, men hvis man genlæser kortprosa teksten igen kan det være at det har meget at skulle have sagt i den dybere handling og det, der sker under overfladen.

Kortprosa kan per defintion være svært at fortolke på da der ofte er presset en masse ned mellem ganske få linier. Det er altså kun overfladen der bliver berørt og hvis man vil forstå budskabet eller temaerne som der bliver berørt så må man ofte genlæse den igen og prøve at analysere sig frem til den egentlige mening bag hvert et ord eller sætning.

Kortprosa gør tit brug af Show dont tell. Dette er lidt i forlængelse af det overstående punkt, men det betyder at der er en masse ting der ikke bliver direkte beskrevet men som man selv skal snuse sig frem til. Kortprosa lægger altså ofte op til at man skal tænke videre over teksten efter man har læst den som læser.

Realistisk og fantastisk kortprosa

Der er undergenre af kortprosa som kendes som henholdsvis den realistiske kortprosa og den fantastiske kortprosa. Disse to har hver deres kendetegn og dybere genretræk. Realistisk kortprosa tager udgangspunkt i en handling der er så realistisk som mulig og altså i teorien burde have kunnet finde sted i virkeligheden. I en fantastisk kortprosa der forgår fortællingen i en fantasi verden og kan fx låne fra eventyrets virkemidler.

De tre k’er

de tre k'er

Når man snakker om det moderne gennembrud der fandt sted i dansk litteratur omkring slutningen af 1800-tallet (fra 1870 til 1890) så kan man ikke komme udenom de 3 K’er. I denne artikel vil du kunne læse mere om hvad disse tre k’er betyder og i øvrigt også finde eksempler på noveller og tekster der gør brug af hvert af disse K’er i deres fortællinger.

Hvad er de tre K’er?

De tre K’er står for:

  • Køn
  • Klasse
  • Kirke

Det er tre tematikker som blev benyttet ekstra meget i de forskellige tekster som kendte danske forfattere som fx Henrik Pontoppidan eller Henrik Ibsen skrev om i deres tekster. De tre K’er beskriver altså tematikker som var meget typiske på den tid for det moderne gennembrud.

Kirke, køn og klasse

De tre K’er beskriver altså teamer som ofte bliver berørt i teksterne fra det moderne gennembrud. Her kommer eksempler på tekster, der berører nogle af emnerne.

  • Ørneflugt: Handler bl.a. om miljøet og samfundslagene.
  • Et dukkehjem: Køn og det at blive voksen. Berører også klasser i samfundet.
  • Karens jul: Berører især køn og klasse.

Hvad førte til det moderne gennembrud?

de tre k'er
Et billede malet under det moderne gennembrud. Læg mærke til de dunkle farver og hvordan samfundet skildres som følge af de tre k’er.

Når man snakker om de 3 K’er så kan man ikke komme udenom at det hænger sammen med det moderne gennembrud indenfor den danske litteratur. Det moderne gennembrud blev for alvor en realitet da den kendte forfatter Georg Brande begyndte at skrive om at den danske litteratur ikke var fulgt ligeså godt med den resterende litteratur der blev skrevet og forfattet i resten af Europa på daværende tidspunkt. Det vigtige emne var her at litteraturen SKAL tage relevante problemer op og diskutere disse. Derfra udsprang de tre Ker.

Derfor vil man opleve når man analyserer fx noveller fra denne tid at der er problemer der sættes under debat som fx hvor svært man kunne have det i de nederste samfundslag af samfundet, og ligeledes blev der skrevet om de unfair forhold som eksisterede mellem mand og kvinde. Kirkens rolle blev ligeledes ofte diskuteret flittigt i de mange noveller, og dennes rolle og hvor meget indflydelse den stadig havde på samfundet selvom man var begyndt at blive mere og mere oplyste. Du kan læse mere om det moderne gennembrud på Gyldendal.

Kendetegn ved det moderne gennembrud og dermed også de tre Ker findes her:

  • Fortællingerne handler ofte om personer, der undergår en udvikling og bliver mere oplyste.
  • Problemer skal tages op til diskussion.
  • Noveller fra denne tid var ofte meget antireligiøse og satte spørgsmålstegn ved kirkens magt.
  • Miljø er et ofte benyttet tema og samfundslag diskuteres og kritiseres.

Hvis du vil høre mere om det moderne gennembrud så kan det anbefales at se denne video lavet af Søren Vrist Chr.

Det moderne gennembrud stod i skarp kontrast til romantikken, som ofte skildrede livet som idyllisk og uden de store problemer, og desuden ofte også med et religiøst anstrøg.

Implicit og eksplicit fortæller

eksplicit og implicit fortæller

Når man læser en fortælling så vil der altid enten være implicit fortæller eller en eksplicit fortæller. Vi kigger på hvad defintionerne er bag disse to måder at fortælle en historie og hvad de vigtigste forskelle er mellem de to. Vi vil også kort berøre hvornår man bør bruge hvilken fortællertype.

Kort fortalt så er en eksplicit fortæller en fortæller der tager direkte del i handlingen. Der vil ofte blive brugt en 1. personsfortæller, hvilket man kan kende ved at der bruges “jeg” som fortæller. Den implicitte fortæller er mere skjult og bruger en 3. personsfortæller som benytter sig af han eller hun. Du kan læse mere om alle de forskellige slags fortællerteknikker her.

Lad os kigge mere i detaljer på de to former.

Hvad er en eksplicit fortæller

Denne form for fortæller vil tage direkte del i handlingernes gang. Som sagt så vil der i dette tilfælde blive brugt en jeg-fortæller (1 personsfortæller). Fortælleren vil enten være direkte med i historien som en af figurerne men fortælleren kan også komme til udtryk ved blot at give sin mening om personerne og hvorfor tingene sker som de gør.

Man kan gøre brug af en jeg-fortæller og en eksplicit fortæller ved at lade læseren identificere sig med denne fortæller. Det kan altså fungere som en guide, der kan guide læseren gennem historien. Dog kan man sagtens risikere at jeg-fortælleren ikke er pålidelig eller usympatisk og man skal derfor ikke altid tage alt hvad den eksplicitte fortæller sig for gode vare.

Hvad er en Implicit fortæller

Den implicate fortæller er mere indirekte og tager ikke direkte del i historien. Fortælleren erkender altså aldrig sin egen eksistens i fortællingen. Fortælleren kommer ikke med sine egne meninger og følelser og vil derfor være mere objektiv i sin måde at kommentere tingene på. Når en forfatter vælger at gøre brug af en implicit fortæller så kan det være fordi at læseren selv skal prøve at snuse sig frem til hvad der ligger skjult mellem linierne.

Den implicitte fortæller kan være alvidende. Hvis dette er tilfældet ved fortælleren alt om personerne og kan frit springe i tid og rum og mellem de forskellige personernes tanker. Du kan læse mere om hvad en alvidende fortæller er her.

Alvidende fortæller

alvidende fortæller

Der findes mange forskellige fortæller typer. Her kigger vi på hvad den alvidende fortæller er for en, og hvordan man kan vide at fortællingen fortælles af en alvidende fortæller.

Hvad er en alvidende fortæller

Lad os komme i gang med at se på, hvilke kendetegn der er, hvis der er en alvidende fortæller i historien.

Det er ret så simpelt. Som navnet antyder så vil den alvidende fortæller være… alvidende. Han eller hun vil vide alt om fortællingen og vil kunne berette om hvilke tanker en given person gør sig og vil også være i stand til at kunne fortælle hvad personerne har været udsat for før eller måske efter fortællingen forgår.

Det er altså et værktøj man som forfatter kan gøre brug af hvis man gerne vil give lidt mere kontekst omkring karaktererne i teksten eller historien. Det har en stærk effekt på fortællingen og det gør ofte at man vil kende mere til de handlemønstre eller de motivationer, som ligger bag at nogle af personerne gør som de gør. Hvis man samtidig høre om personens fortid eller måske en handling som har præget personen, så vil man i højere grad kunne fortælle hvorfor personen opfører sig som han eller hun gør.

Alvidende fortællertyper

Når man har at gøre med en alvidende fortæller, så findes der forskellige typer. Disse vil blive beskrevet her.

Førstepersons alvidende fortæller

En 1. persons alvidende fortæller bruger jeg i historien og kan sågar måske være en af personerne, der optræder i den.

Tredjepersons alvidende fortæller

Hvis man har at gøre med en alvidende fortæller, så vil man opleve at der ofte benyttes en tredjepersons alvidende fortæller. Denne fortæller form bruger han eller hende, og sætter sig derfor måske mere på afstand af fortællingen eller kan måske bedre tillade sig at springe mellem personernes tanker og handlingsforløbet.

Andre fortællertyper

Der findes selvfølgelig andre fortællertyper end den alvidende fortæller. Der findes bl.a. den personbundne fortæller, der knytter sig til en person og man ser derfor handlingen fra denne persons synsfelt.

Der er også den den objektive fortæller. Dette er på mange måder modsætningen til den alvidende fortæller, for her ser man det hele ude fra, og man kender derfor ikke umiddelbart noget til tankerne som personerne gør sig. Man får altså lov at se og opleve handlingerne som de sker. Der kan dog stadig forkomme flashbacks eller flashforwards. Dette er ofte den fortællertype, der bruges i visuelle medier som fx film og serier.

Derudover så snakker man også om hvorledes fortælleren er eksplicit eller implicit. Kort fortalt så er en eksplicit fortæller en der medvirker i handlingen og vil ofte være en jeg-fortæller. Han eller hun er altså en del af fortællingen og deltager aktivt i forløbet. Derudover er en implicit fortæller det modsatte og her formålet at man slet ikke bemærker fortælleren – det er altså en ukendt der fortæller historien og denne karakter tildeles ikke mere betydning. Læs mere om hvad en eksplicit og implicit fortæller er her.

Hvorfor gøre brug af en alvidende fortæller

alvidende fortæller hvorforNår man fx er i gang med at analysere en novelle, eller måske et digt og man finder ud af at der er en alvidende fortæller til stede så vil det ofte være en god ide at stille sig selv det spørgsmål at hvorfor har forfatteren bag valgt at bruge en alvidende fortæller i netop denne tekst.

En alvidende fortæller er som nævnt før i stand til at fortælle hvad der er gået forud for handlingen og hvad der er sket før. Hvis det er en historie, der er meget persondrevet og med dybe personer med komplekse følelser så kan dette være en god ide at bruge.

Om lidt vil der blive kigget på nogle af de forskellige fortæller typer der findes, for den alvidende fortæller kan både være første person eller tredjeperson. Uanset hvad så er det værd at tænke over om den alvidende fortæller får lov at få en direkte indlydelse på handlingen. Optræder fortælleren selv i handlingen eller er det en figur som blot får lov at kommentere handlingernes gang.

Tager fortælleren direkte stilling til nogle af de problemstillinger som man bliver præsenteret for i historien? En alvidende fortæller kan enten vælge at stille sig helt neutral og blot berette om handlingen men nogle forfattere vælger også at benytte en alvidende fortæller der udtrykker sine egne meninger og følelser om det der sker i fortællingen. Dette kan have mange forskellige funktioner, og sommetider kan det også være at den alvidende fortæller bevidst prøver at mislede læseren til at danne nogle forkerte konklusioner.

Skal man gøre brug af en alvidende fortæller

Der er mange fordele og ulemper ved at bruge en alvidende fortæller. En alvidende fortæller står jo meget i kontrast til de andre fortællertyper som ofte ikke vil have ligeså stor kendskab til de ting der er gået forud eller kan berette om de ting, som personerne tænker. I dag vil man ofte opleve at rigtig mange genre benytter sig af den alvidende fortæller og det gælder både hvis man kigger på alt lige fra eventyre, til noveller, til krimier og måske endda gysere.

Den alvidende fortæller kan være et rigtig godt redskab at gøre brug af når man skal fortælle en mere kompleks historie, eller måske en længere historie, for her låser man sig med andre ord ikke fast i en bestemt måde at fortælle historien på. Man kan altså flyve ind og ud mellem de personer, der er vigtige for fortællingen og hvis man beslutter sig for at fortælle mere om en given persons følelser eller tanker, så kan man hurtigt tillade fortælleren at berette om dette til læseren.