Analyseskolen

Hvad er Skønlitteratur  helt præcist? Det får du svar på her.

Skønlitteratur det dækker over litteratur som er fiktiv og opdigtet.

Det modsatte af skønlitteratur er faglitteratur som er faktisk og beskriver faktuelle sandheder.

Man kan yderligere opdele faglitteratur i flere undergenre. Disse undergenre tæller disse: Epik (den fortællende form), Drama (den visende form) og lyrik (den udtrykkende form).

Eksempler på skønlitteratur

Mange skønlitterære værker kan bl.a. findes som digte, noveller, krimier, film og lignende.

Når man går igang med at læse skønlitteratur så bør det hurtigt stå klart at der er tale om skønlitteratur i modsætning til faglitteratur.

Mere om skønlitteratur

Der er i grunden ikke så meget mere at sige eller beskrive om denne genre. Det er lige til og som sagt før så er det værker der er opdigtet og det er den vigtige del ved det. Man kan selv begynde at forfatte skønlitteratur hvis man selv ligger inde med en god ide eller lignende til en fortælling. Hvis man vælger dette eller hvis man fx får til opgave at skrive dette i forbindelse med skolen eller gymnasiet så kan man med fordel gøre brug af nogle af de mekanikker som fiktive værker tillader – med andre ord er det altså kun fantasien der sætter grænserne for hvad der er muligt.

Hvad vil det sige at perspektivere en tekst? Det finder du svaret på i artiklen her!

Lad os få det afklaret med det samme helt præcist hvad det betyder at perspektivere noget. Du sidder måske med en opgave til skolen eller gymnasiet hvor du har fået at vide at du skal perspektivere teksten til en anden.

Når man perspektiverer så tager man den tekst man har læst eller måske den film, man har set og  sammenligner med noget andet som gerne skal have nogle træk der går igen. Herefter kan det være en ide at kigge mere på hvilke træk som de to ting har til fælles og hvad der gør at de er forskellige. At perspektivere er dog ikke kun begrænset til to “objekter”. Når man fx har perspektiveret sin tekst til en anden tekst kan det sagtens være at det giver god mening også at perspektivere den til en anden.

Det er altid godt at kunne lave en perspektivering da det viser at man kan finde fælles træk og se den fortælling man perspektivere i et større perspektiv og måske den i den sammenhæng i forhold til tiden den er skrevet i eller måske i forhold til hvilke tematikker der går igen i andre fortællinger.

Hvordan laver man en perspektivering?

Lad os tage et helt konkret eksempel. Du har lige fået til opgave at du skal perspektivere en fortælling til en anden fortælling. Du kigger panisk rundt, mens du febrilsk tænker: hvad gør jeg, hvad gør jeg! Bare rolig, en perspektivering tænker du over ALT hvad der kunne have noget tilfælles med en anden fortælling. Her kan man tænke på om der måske er en anden fortælling der har en sammenhæng med:

• Nogle personernes handlinger
• Måske et tema eller flere der går igen i en anden fortælling
• Budskabet
• Sproget
• Kompositionen
• Tiden den forgår i
• Miljøet eller den fysiske placering den forgår

Fx kan det være at du bliver bedt om at lave en perspektivering af Den grimme ælling. Tænk nu over hvad andre fortællinger som du har læst eller måske set kunne have tilfælles. Hvis du finder en anden historie så tænk over hvad der er ens og hvad der er forskelligt.

Føler du stadig at perspektivering kan være svært så tab ikke modet. Perspektivering er noget af det sværeste man kan lave i en analyse. Men hvis du vil have lidt mere inspiration så kan jeg råde dig til at se denne video om emnet. Lavet af Millemejle.

Hvorfor er det godt at kunne lave en perspektivering?

Det er altid godt at vise at man har forstået en fortælling ved at kunne sammenligne og perspektivere den til en anden fortælling. På den måde kan man måske se nye sider af historien som man ikke havde kunne se hvis ikke at man havde lavet perspektiveringen.

Hvad er en fortolkningshypotese? Det finder du svaret på i artiklen her.

Kort sagt så er definitionen på en fortolkningshypotese således: efter man har analyseret en tekst – fx en novelle eller måske et digt, så kan man fremsætte en fortolkningshypotese, som stiller en hypotese op omkring hvordan teksten bør fortolkes. Det er altså med andre ord dit bud på hvad de vigtige buskaber og tematikker er i teksten eller fortællingen.

Hvordan laver man en fortolkningshypotese

Hvis man vil dykke lidt dybere ned i hvad en fortolkningshypotese består af, så kan man først og fremmest prøve at dele ordet op i dets respektive dele. Ordet kan man høre består af hypotese og fortolkning. En hypotese er som de fleste ved et bud på at noget vil opføre sig på en bestemt måde ud fra den teori man har til rådighed. En fortolkning er selvfølgelig hvordan man fortolker en given tekst eller andet medie.

Heraf kommer faktisk også meningen bag, hvordan man skal udføre en fortolkningshypotese. For før man kan fremsætte en hypotese så skal man have indsamlet nok viden og teori. Lad os derfor antage at du får besked om at lave en fortolkningshypotese omkring en given novelle, som i netop har læst i skolen eller gymnasiet. Først er det vigtigt at du indsamler viden og analysere novellen så du har et stærkt nok grundlag for at kunne fremsætte en fortolkningshypotese senere hen. Det indebærer at du tænker over nogle af de følgende ting:

• Hvad er forløbet i novellen?
• Hvordan er sproget?
• Hvilken slags fortæller benyttes?
• Er der personer der gennemgår en udvikling i historien?
• Hvilke tematikker omhandler den?

Når du har besvaret disse spørgsmål i din opgave så er du efterhånden klar til at kunne give dit bud på en fortolkning af novellen. Man laver altså en fortolkningshypotese på baggrund af den viden man har indsamlet.

Det er muligt at ens fortolkningshypotese ændrer sig i takt med at man skaffer sig selv ny viden om teksten. Hvis man lige pludselig indser at der er en vigtig detaljer, som der pludselig sætter historien i et nyt lys, så kan dette måske medfører at ens fortolkningshypotese bliver revurderet og lavet om.

Kortprosa er ofte en kort tekst der er opdigtet og derfor hører til fiktion. Her vil du kunne finde nogle af de typiske og gængse genretræk som man ofte forbinder med kortprosa.

Hvilke genretræk forbindes med kortprosa

Herunder har vi samlet en liste, der er nem at få overblik over så du hurtigt kan finde frem til de mest almindelige træk der kendetegner tekster der er skrevet som kortprosa. Disse genretræk kan også med fordel benyttes hvis du er i gang med at lave en analyse af en tekst der er skrevet som kortprosa.

Som sagt er kortprosa fiktion. Kortprosa er ofte meget kort.

Kortprosa låner ofte virkemidler fra andre genre. Det kan være at den er skrevet lidt ligesom et digt ville være skrevet eller at den gør brug af tallet tre som man ofte ser brugt i eventyr.

Kortprosa er ofte skrevet på en mere eksperimenterende måde. Man kan som læser derfor opleve at hvis man læser kortprosa så kan det være at måden den er skrevet på pludselig skifter halvvejs inde eller også sker der et skift eller en forandring på en anden måde som kan opfattes meget brat.

Kortprosa tager ofte udgangspunkt i en begivenhed eller en handling der starter meget pludseligt. Dette kaldes at den starter in medias res hvilket du kan læse meget mere om på linket.

Ting der kan forkomme ligegyldige kan have en stor betydning. Så fx en handling som at: “Han lukkede døren efter sig” Kan måske ved første øjekast virke og forkomme ligegyldig og uden nogen større betydning, men hvis man genlæser kortprosa teksten igen kan det være at det har meget at skulle have sagt i den dybere handling og det, der sker under overfladen.

Kortprosa kan per defintion være svært at fortolke på da der ofte er presset en masse ned mellem ganske få linier. Det er altså kun overfladen der bliver berørt og hvis man vil forstå budskabet eller temaerne som der bliver berørt så må man ofte genlæse den igen og prøve at analysere sig frem til den egentlige mening bag hvert et ord eller sætning.

Kortprosa gør tit brug af Show dont tell. Dette er lidt i forlængelse af det overstående punkt, men det betyder at der er en masse ting der ikke bliver direkte beskrevet men som man selv skal snuse sig frem til. Kortprosa lægger altså ofte op til at man skal tænke videre over teksten efter man har læst den som læser.

Realistisk og fantastisk kortprosa

Der er undergenre af kortprosa som kendes som henholdsvis den realistiske kortprosa og den fantastiske kortprosa. Disse to har hver deres kendetegn og dybere genretræk. Realistisk kortprosa tager udgangspunkt i en handling der er så realistisk som mulig og altså i teorien burde have kunnet finde sted i virkeligheden. I en fantastisk kortprosa der forgår fortællingen i en fantasi verden og kan fx låne fra eventyrets virkemidler.

Når man snakker om det moderne gennembrud der fandt sted i dansk litteratur omkring slutningen af 1800-tallet (fra 1870 til 1890) så kan man ikke komme udenom de 3 K’er. I denne artikel vil du kunne læse mere om hvad disse tre k’er betyder og i øvrigt også finde eksempler på noveller og tekster der gør brug af hvert af disse K’er i deres fortællinger.

Hvad er de tre K’er?

De tre K’er står for:

• Køn
• Klasse
• Kirke

Det er tre tematikker som blev benyttet ekstra meget i de forskellige tekster som kendte danske forfattere som fx Henrik Pontoppidan eller Henrik Ibsen skrev om i deres tekster. De tre K’er beskriver altså tematikker som var meget typiske på den tid for det moderne gennembrud.

Kirke, køn og klasse

De tre K’er beskriver altså teamer som ofte bliver berørt i teksterne fra det moderne gennembrud. Her kommer eksempler på tekster, der berører nogle af emnerne.

• Ørneflugt: Handler bl.a. om miljøet og samfundslagene.
• Et dukkehjem: Køn og det at blive voksen. Berører også klasser i samfundet.
• Karens jul: Berører især køn og klasse.

Hvad førte til det moderne gennembrud?

Når man snakker om de 3 K’er så kan man ikke komme udenom at det hænger sammen med det moderne gennembrud indenfor den danske litteratur. Det moderne gennembrud blev for alvor en realitet da den kendte forfatter Georg Brande begyndte at skrive om at den danske litteratur ikke var fulgt ligeså godt med den resterende litteratur der blev skrevet og forfattet i resten af Europa på daværende tidspunkt. Det vigtige emne var her at litteraturen SKAL tage relevante problemer op og diskutere disse. Derfra udsprang de tre Ker.

Derfor vil man opleve når man analyserer fx noveller fra denne tid at der er problemer der sættes under debat som fx hvor svært man kunne have det i de nederste samfundslag af samfundet, og ligeledes blev der skrevet om de unfair forhold som eksisterede mellem mand og kvinde. Kirkens rolle blev ligeledes ofte diskuteret flittigt i de mange noveller, og dennes rolle og hvor meget indflydelse den stadig havde på samfundet selvom man var begyndt at blive mere og mere oplyste. Du kan læse mere om det moderne gennembrud på Gyldendal.

Kendetegn ved det moderne gennembrud og dermed også de tre Ker findes her:

• Fortællingerne handler ofte om personer, der undergår en udvikling og bliver mere oplyste.
• Problemer skal tages op til diskussion.
• Noveller fra denne tid var ofte meget antireligiøse og satte spørgsmålstegn ved kirkens magt.
• Miljø er et ofte benyttet tema og samfundslag diskuteres og kritiseres.

Hvis du vil høre mere om det moderne gennembrud så kan det anbefales at se denne video lavet af Søren Vrist Chr.

Det moderne gennembrud stod i skarp kontrast til romantikken, som ofte skildrede livet som idyllisk og uden de store problemer, og desuden ofte også med et religiøst anstrøg.