Indvielsen analyse – skal du lave analyse så få inspiration her.
Indvielsen er et dansk digt, der er skrevet af Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt (også kendt som A.W Schack von Staffeldt). Digtet er udgivet sammen i samlingen Digte i 1804. Derfor er det også et digt, der er skrevet under Romantikken, der havde indtaget det danske land på dette tidspunkt.
Genremæssig placering
Det er et digt, der i høj grad af præget af to genre. Der er nemlig aspekter, hvor der både er episke og lyriske genretræk. Derfor er det svært at placere digtet i blot den ene af de to genrer. Det handler dog også meget om hvordan digtet bliver tolket. Der fortælles nemlig en historie i løbet af digtet.
Det er dog en historie, der er baseret på en følelse af længsel. Det er også en historie, der bygger på det at være fanget. Det er blandt andet for, at det er et digt, der er svært at placere i enten den episke eller i den lyriske genre.
Komposition og opbygning
Det er bygget op af fire strofer med seks verslinjer i hver. Der er enderim, der er opbygget: ababcc. Det vil sige, at der er krydsrim i de første fire verslinjer, hvorefter der er parrim i de sidste to verslinjer i hver af de fire strofer.
Det er et digt, der fører os igennem en udvikling. I den første strofe bliver vi præsenteret for mennesket, som ser ned i dybet med længsel. Det er et menneske, der føler sig fanget. Herefter bliver der skabt en harmoni, hvor mennesket føler sig inspireret efter en Gudinde bringer ham en harpe og giver ham et kys på kinden.
Positiviteten ender dog med at kulminere, da mennesket til sidst konstaterer, at jorden er et fængsel for ham. Han får en følelse af, at man først kan føle ro, når himlene drager ned, som der står i digtet.
Sproglige virkemidler
Der er op til flere forskellige sproglige virkemidler i løbet af digtet. Der er dog hovedsageligt fokus på hhv. besjæling og metaforer. Det er blandt andet noget, der kommer til udtryk på følgende tidspunkter:
- Eksempel på besjæling (strofe et, verslinje to): ”Himlene smilte”
- Eksempel på sammenligningsmetafor (strofe fire, verslinje to): ”Jorden et Fængsel”
Meddelelsessituation
I Indvielsen er det en jeg-fortæller, der fortæller digtet. Det er også denne fortæller, der oplever skønheden og ånden i naturen. Det er dog med til at understrege, at det kun er digteren selv, der betragter naturens reelle sandhed. Derfor er det op til ham at få det formidlet til os almindelige mennesker, der læser med.
Det er også ensbetydende med at læseren er udvidende, hvorfor digteren er hævet over os. På trods af at mennesket oplever ånden i naturen, så ender han dog alligevel med at konstatere, at er jorden er et fængsel, hvor mennesket blot er fanget.
Miljø
Der skal ikke være nogen tvivl om at mange forfatter i den romantiske litteraturer ofte søgte ud i naturen for at søge inspiration. Det er også dét, der er tilfældet i Indvielsen af Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt. Her er der nemlig tale om et digt, hvor det ses at den romantiske digters følelser og tanker afspejles i naturen.
I starten af digtet er miljøet blevet beskrevet på meget harmonisk vis. Digtets jeg-fortæller befinder sig ved en smuk bred ved havet i skumringstiden. Her sidder han og betragter en smuk solnedgang, hvilket kommer til udtryk her: ”Da hælded Solen til Havets Bryst, Og rundtom rødnede Luft og Kyst”.
Derfor er naturen også blevet beskrevet med positivt ladede ord, hvilket blandt andet gøres her: ”Himlene smiilte”, og dertil fortælles det også at havet er blikstille: ”Bølgerne hviilte”. Med andre ord, så er der altså ikke en vind, der rører sig. Der er ro og harmoni, som er den måde den danske natur ofte fremstilles.
Symboler
I Indvielsen af Adolph Wilhelm Schack von Staffeldt er der brugt flere forskellige symboler. En række af dem er blevet beskrevet herunder:
Muse
En muse er en græsk Gudinde for inspiration og digtekunst. Det er et symbol på digterisk inspiration. Musen stiger ned fra himlen, hvorfor den også bliver et symbol på en guddommelig indgriben. Det er et symbol, der får jeg’et til at skabe en guddommeligt inspireret kunst, hvilket selvfølgelig er i form af poesi.
Harpen
Dette kan ses som et symbol på den skaberevne, som musen overrækker til jeg’et. Det er et instrument, der får jeg’et til at skabe ny kunst. Harpen bliver derfor også et symbol på digterkaldelse eller indvielsen.
Kysset
Her er der igen tale om et symbol på, at jeg’et bliver indviet til at blive digter, og samtidig får indvielsen også en form for erotisk drejning (dog kun i et meget begrænset omfang), da musen giver digteren et brændende kys.
Tema og perspektivering
Der er faktisk op til flere temaer i dette digt. Nogle af de temaer, der dog i høj grad er fokus på, er det at være fanget eller fri. I samme ombæring er der dog også fokus på andre temaer som det at være bundet til jorden og at have en længsel efter at være fri og have frihed. Det er dog alle temaer, der ligger op ad hinanden.
Det er et digt, der overordnet set handler om, at sjælen længes efter idéernes verden. At den længes efter frihed, men at mennesket i øjeblikket befinder sig på jorden, hvor det er fanget og ikke føler sig frit. Derfor er menneskets sjæl også bundet til jorden, men kan dog ikke finde den ro, som sjælden længes efter at finde.
Dertil er det også et digt, der er meget typisk for sin tid, da det er et digt, der er skrevet og udgivet i starten af Romantikken. Det var en periode, hvor der var mange, der i høj grad fremstillede naturen som at være det åndelige og guddommelige. Det er også noget, der kommer rigtig meget til udtryk i dette digt.
Man kan for eksempel tolke lyset i digtet til at være en Gud, der holder en hånd over det menneske, der føler sig fanget og fængslet på jorden.