Hyrdinden og skorstensfejeren analyse

Hyrdinden og Skorstensfejeren er et eventyr, der er skrevet af H.C. Andersen. Det er både skrevet og udgivet i 1845. Mere specifikt, så blev det offentliggjort for første gang d. 7. april 1845. Senere udkom værket også som en del af ”Nye Eventyr. Første Bind. Tredje Samling”, der ligeledes blev udgivet i 1845.

Resumé og komposition

Det er et eventyr, der handler om en træskåret djævel, der følger sig berettiget til en hyrdinde (af porcelæns) hånd. Men hun er dog ikke enig, for hun er slet ikke interesseret. Hun har oven i købet forelsket sig i en helt anden. Hun har nemlig forelsket sig i en skorstensfejer, der – ligesom hende – også er lavet af porcelæn.
Hyrdindens bedstefar vælger dog at insistere på, at hun skal gifte sig med djævlen og ikke med ham, som hun egentlig er forelsket i. Derfor vælger hyrdinden og skorstensfejeren at stikke af via skorstenen. Men da de når ud i friheden, hvor de beskuer udsigten, bliver hun ramt af frygt, og vil straks vende tilbage til stuen.
Da de kommer tilbage til stuen, finder de hendes bedste, der er blevet slået itu. Det er dog den afgørende faktor for, at det nu endelig er muligt for hyrdinden og skorstensfejeren, at være sammen.

Genreanalyse

Det er et kunsteventyr, ligesom mange andre eventyr fra H.C. Andersen også er. Den gør brug af hans unikke stil og sprog. Hovedpersonerne er dertil meget ”runde”, hvorfor de har følelser og karaktertræk. I slutningen er hyrdinden f.eks. meget følelsesladet, fordi hun finder ud af at hun er bange for den store verden udenfor.

Eventyres rum

Der gives indikationer af, at det er i et Biedermeier-miljø. Der bliver dyrket det harmoniske og det hjemlige i romantikken. Der er en vis tryghed i stuen, men da de bevæger sig ud, så forvinder trygheden. Biedermeier er også forbundet med både det nære og det trygge miljø. Der er fokus på hygge og harmoni, som i stuen.
Hvad der også er typisk for Biedermeier, er at teksten ikke kommer i berøring med hverken sociale eller politiske problemer. Samtidig bliver konflikter eller problemer løst inden for hjemmets fire vægge. Man får dertil en fornemmelse af, at der er tale om et middelklassehjem.

Karakterer

Hyrdinden: Hun er både naiv og åben, men da hun ser den store verden, så bliver hun ramt af frygt. Derfor vælger hun at søge ind igen. Det viser at hun er meget drevet af tryghed.
Skorstensfejeren: Han er både generøs og er dertil også meget imødekommende overfor hyrdindens ønsker. Han hjælper hende meget og er villig til at følge hende, hvor end hun går hen.
Trædjævelen: Han er en meget dominerende og lummer person. Det er noget, der blandet andet kommer til udtryk ved at han har en række porcelænskoner indespærret i sit træskab.
Den gamle kineser (bedstefaren): Han er lige så dominerende som djævlen, da han ønsket at tvinge hyrdinden til at lade sig gifte med djævlen, selvom han ved, at hun er forelsket i en anden.

Perspektivering til romantikken

Som der også er givet udtryk for tidligere, så er der tale om en historie, hvor Biedermeier virkelig kommer til udtryk. Det er noget, der kommer til udtryk på flere måder, men dog især i form af den stue, hvor historien primært udspiller sig. Det er også en stue, der fremstilles som løsningen på det forelskede pars problemer.
De kan nemlig finde både idyl og tryghed i den stue, de kommer fra. Det er præcis som stuen også bliver fremstillet i Biedermeierkulturen. Når hyrdinden får den store verden at se, så bliver hun så overvældet, at hun straks bliver ramt af frygt. Det får hende til med det samme at ville tilbage til den trygge og kendte stue.

Opsamling

Hyrdinden og Skorstensfejeren er – uden tvivl – et typisk romantisk kunsteventyr. Det er blevet skrevet af H.C. Andersen, og er ét af hans mest kendte eventyrer. Derfor bærer det i høj grad præg af hans unikke sprog og stil. Det er et eventyr, der er skrevet med afsæt i Biedermeier, som var fremme i 1815-1825 til 1840-1860.
Det er noget, der blandt andet kommer til udtryk i den trygge idylliske stue, hvor både skorstensfejeren og hyrdinden finder ro. Det er også her, hvor de endelig kan få lov til at være sammen til sidst, som de altid har ønsket.