Analyse af Erasmus Montanus
Erasmus Montanus er en komedie, der er skrevet i fem akter. Det er en historie, der er skrevet af Ludvig Holberg tilbage i 1723. Ludvig Holberg var en dansk-norsk forfatter og komedieskriver. Det blev opført for første gang i Danmark i enten 1747 eller 1751. Der er ingen, der officielt ved, hvornår det blev opført først.
Resumé
Erasmus Montanus er en historie, der handler om Rasmus Berg, der er en ung student, der er taget til den danske hovedstad, København, for at studere. Efter en række år i den store by vender han tilbage til sin egen fødeegn. Han kommer tilbage til hans fødeegen, hvor han begynder at optræde arrogant og bedrevidende.
Inden han er vendt tilbage til, hvor han kommer fra, har han ændret sit navn til det latiniserede navn Erasmus Montanus. Han føler sig endda for fin til at vedkende sig sin bror, som er bonde. Han er endda tæt på at miste sin kæreste pga. sin videnskabelige og filosofiske påståelighed. Han skaber både uro og snak i landsbyen.
Det gør han, fordi folk mener at han spreder kættersk viden. Det gør han ved at påstå at jorden er rund, og ved at argumentere for, at hans mor er en sten. Det ender dog med at han er nødt til at sige, at jorden er flad som en pandekage, da det kun er sådan, han kan slippe for at blive soldat og for at få sin elskede Lisbed.
Komposition
Teksten starter med en præstation af Jeppe og Per Degn. Scene er derfra sat, og længere inde i fortællingen møder vi Nille, Jeronimus, Magdalone, Lisbed, Jacob og til sidst Erasmus.
Uddybning
Da han vender hjem, og viser sine nye sider. Familien får sin nye søn at se, da han ikke længere vil være den bondesøn, der blev sendt afsted. Han er i stedet en lærd mand. I uddybningen ses det at de skal forholde sig til deres søn og bror. Det er også her at den sociale arv brydes, da Erasmus bryder ud af bondemiljøet.
Point of No Return
Dette sker, når han holder fast I sine holdninger omkring jordens form, selvom mange forsøger at omvende ham. Samtidig giver hans svigerforældre også deres holdning til kende omkring hans person og holdninger. De giver også udtryk for, at de ikke har lyst til at have noget med Erasmus at gøre.
Konfliktoptrapning
Som følge af hans udsagn om jordens form, bliver han nægtet ægteskab med Lisbed. Det kræves at han trækker sig udsagn tilbage, men han nægter. Lisbed bliver ulykkelig og beder ham om at sige at jorden er flad, selvom han ikke mener, den er. Han fortsætter dog med at nægte, selvom det gør ham meget ondt.
Klimaks
Niels Corporal snyder Erasmus til at gøre I hæren. Det kunne han have undgået, hvis han blot siger jorden er flad. Samtidig kan han også gifte sig med hans Lisbed. Klimakset bliver forløst, da han endelig erkender, at jorden ikke er rund, men at den er helt flad – og at han undskylder for at have spredt vrøvl.
Udtoning
Jeronimus forklarer Erasmus, at de nu igen er gode venner. Derfor kan også få lov til at gifte sig med Lisbed, som han gerne vil. Det kommer til udtryk i 5. scene i 5. akt: ”Ja, nu er vi gode venner igen. Nu skal i få min datter”.
Fortolkning
Det er en komedie, der i høj grad bærer præg af at den er skrevet i Oplysningstiden. Det er en tid, som Ludvig Holberg tydeligvis forholder sig meget kritisk til. Teksten har på datidens tidspunkt fat i en lang række af de problematikker, der er i samfundet. Gennem den humoristiske tone bliver de gjort til både skue og skamme.
Alle, uanset deres status i samfundet, har kunne relatere til de dumme eller uvidende bønder fra landsbyen, eller dem som befandt sig i et højere socialt lag. Det er noget, der medvirker til at historien om Montanus kan tolkes på flere måder. Det er noget, der afhænger meget af hvilket briller man vælger at tage på.
Det er derfor tydeligt at Ludvig Holberg har haft fokus på at skabe en samfundsdebat. Samtidig har der også være fokus på at rette læserens fokus på tidens realisme og idealisme og hvad der dertil hører af konflikter. Det er en historie, der er blevet opført et væld af gange med en lang række forskellige fortolkninger.
Ovenstående er dog ikke noget, er ændrer på, at Holberg har haft i sinde at udtrykke sin mening om det samfund, han levede i. Han ønskede at få hørt sine filosofiske tanker og anskueliggørelser.