Disposition

Vil du have gode råd til hvordan du laver den bedste disposition til din opgave så er du kommet til det rigtige sted. Her får du svaret.

Når man skriver en større opgave så bør man ofte tænke over sin disposition da det kort fortalt betyder hvordan opgaven er struktureret. Det er vigtigt at man følger en bestemt rute for at belyse de rigtige elementer først. Man kan fristes til at tro at en disposition og en indholdsfortegnelse er det samme, men det er ikke helt tilfældet. De deler nogle ligheder men den vigtige forskel er her at en disposition er noget man er bevidst omkring og udarbejder ved opgavens begyndelse. Indholdsfortegnelsen er den endelige struktur som opgaven får når opgaven er færdig.

Når man skal skrive en større opgave er det en god ide at lave en disposition. Det giver et godt overblik over hvad man skal skrive og hvad der skal stå i de enkelteafsnit. Hvis man ikke laver en dispostion vil det med stor sikkerhed kunne mærkes i opgaven når den engang er færdig. Læseren vil her hurtigt kunne mærke at den ikke er så strukturet og måske ikke er så gennemtænkt som hvis man havde startet med at udforme en disposition.

Her får du et eksempel på hvordan en skabelon for dispositionen kan se ud og ofte vil se ud.

Skabelon for disposition

  1. Indledning. Her beskriver du måske det oprindelige problem som ligger til grund for opgaven. Kom her mere i detaljer og giv læseren så meget baggrundinfo om netop din problemstilling så læseren er klar til at læse resten af opgaven.
  2. Din problemformulering. Her belyser du den problemstilling som du med opgaven vil løse. Dette skal give god mening når man netop har læst indledningen og det skal for læseren føles naturligt at netop dette problem vil blive forsøgt løst efter at have læst indledningen. Det kan her også beskrives hvordan at opgaven vil blive løst – dog kun kort da dette blive mere berørt i næste afsnit.
  3. Beskrivelse af metode. Hvordan skal opgaven løses? Fortæl her om de konkrete metoder du tænker at gøre brug af. Vil du fx finde en masse litteratur i et litteraturstudie eller vil du gå ud og finde ny viden fra måske spørgeskemaer eller interviews?
  4. Afsnit med selve analysen. Her fortæller du hvordan din analyse har fundet sted og du bearbejder din data så du finder frem til viden der kan udledes noget ud af.
  5. Diskussion. Her diskutiere du dine resultater. Det kan være at nogle af de ting du har fundet ud af er modstridende med hinanden. Det kan også være at du allerede nu kan se at nogle af de metoder du har gjort brug af til at indsamle dine data måske har kunne indeholde fejl. Det er her vigtigt at man viser at man kan tænke dybere over sin opgave.
  6. Din endelige konklusion. Her præsenterer du læseren for den endelige konklusion og der skal gerne her ikke komme nye ting som ikke er blevet beskrevet før i opgaven.
  7. Kildeliste / litteraturliste. Kom her med en oversigt over de kilder du regner med at gøre brug af.

Husk, at afhængigt at hvor du læser eller hvilket gymnasie eller hvilken skole du går på, så kan det være der er forskellige krav til netop den disposition som jeres opgave skal indeholde. Det er derfor vigtigt at du grundigt sætter dig ind i kravene som din lærer måske stiller til opgaven. Det kan ofte være en god ide at få grønt lys fra sin lærer når man har lavet en dispostion. Det viser i øvrigt også læreren at man har gjort noget ekstra ud af at strukturere opgaven så godt som det er muligt.

Hvorfor lave en disposition?

En disposition er altid en god ide at lave da det viser at man har styr på sit indhold og hele tiden har en rød tråd i det man gerne vil præsentere for den nysgerrige læser. Det vigtige er netop at der er en klar sammenhæng i opgaven og det hele ikke bliver præsenteret lidt tilfældigt.

Disposition behøver ikke at blive lavet med det samme. man kan begynde at udforme den når opgaven begynder og jo længere man kommer med opgaven jo mere kan man derved også begynde at lave af dispositionen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *