Baggrundsartikel

Baggrundsartikel – hvad er det, og hvordan skrives den?

Formålet med en baggrundsartikel er at gå i dybden med en historie bag en nyhed. Det gøres med et henblik på at give læseren en større forståelse for baggrunden. Derfor er det også en artikel, der går mere i dybden med en tidligere nyhed.

Det er en artikel, der udformes på en sådan vis, at den prøver at finde svar, information og at undersøge den egentlige baggrund for begivenheden. Derfor vil det også være i en baggrundsartikel, at der bliver stillet en længere række af spørgsmål såsom: Hvad, hvem, hvornår, hvordan og hvorfor?

Den er længere end en nyhedsartikel

I og med, at det er en artikel, der er skrevet, for at gå lidt mere i dybden med en given nyhed, så er det også en tekst, der er længere end en nyhedsartikel. Journalisten vil først undersøge en sag til bunds, hvor der bl.a. bliver lavet interviews med en række personer, der har relevans, og kigget tilbage på selve historien.

Det gøres med et fokus på at finde sammenhænge og svar. Det er også det, der kaldes for ’research’. Det er meget normalt, at en baggrundsartikel kan belyse sagen fra flere perspektiver. Det kan gøres på flere måder, men det er ofte noget, der gøres ved at interview flere personer, der kan sige deres mening om sagen.

Det er meget normalt, at en baggrundsartikel er bygget op efter kommode-modellen. Det er også en artikel, der prøver at gøre brug af flere forskellige måder at ’tale’ til læseren på. Det kan fx være ved hjælp af noget som citater, interviews, fakta, novelleagtigt-sprog eller beskrivelser af miljøet og stemningen.

En sådan artikel skal altid slutte med en konklusion. I denne konklusion skal journalisten forholde sig til det, han eller hun er noget frem til ved at have indsamlet den store mængden viden om den respektive sag. Det er derfor også det, der gør, at en baggrundsartikel er en tekst, der hører under kategorien ’information’.

Hvordan skriver jeg en baggrundsartikel?

Som der også er givet udtryk for herover, så er en baggrundsartikel en del længere end en nyhedsartikel. Det er helt naturligt, da det er en artikel, der går mere i dybden med en given sag eller nyhed. Det er en artikel, der har til opgave at prøve at forklare, hvad der ligger bag den pågældende nyhed eller sag.

Det kan man gøre på flere måder, men det er dog ofte noget, man opnår ved at medtage interviews fra flere relevante kilder, indsamle viden på egen hånd og præsentere fakta. Det er meget normalt, at der er både en række research-interviews, faktabokse og undersøgelser inkluderet i en baggrundsartikel.

• Research: Du skal sørge for at undersøge emnet grundigt og spørge ind til selve baggrunden for den givne nyhed. Det skal være en artikel, der gør det meget klart, at journalisten er gået bag nyheden og har fundet en masse viden om den.
• Vinkling: Når man skal skrive en baggrundsartikel, så er man også nødt til at finde en god vinkel, der skal skrives ud fra. Her skal man tænke på, hvilke øjne man gerne vil se på sagen med. Dertil skal man også tage højde for, hvilke dele af sagen, man gerne vil belyse i sin artikel.
• Fakta: I og med, at der er tale om en objektiv artikel, så er det også vigtigt, at man forholder sig til fakta. I denne forbindelse er der ting, man skal forholde sig til, som skribent bag artikel. Man skal både forholde sig til: Hvad? Hvem? Hvornår? Hvordan? Hvorfor?
• Modtager: Skal man skrive en baggrundsartikel, så er det også vigtigt, at man sørger for at tage stilling til, hvem modtageren af din artikel egentlig er. Hvem skal læse den, når den er blevet udgivet?
• Objektivitet: Det er meget sjældent, at en journalist nævner sig selv eller sine egne holdninger i en baggrundsartikel. I stedet vil han eller hun præsentere læseren for, hvad vidner og andre kilder har at sige om sagen. Han eller hun kan også komme ind på lovgivning og politiske holdninger.
• Konklusion: En baggrundsartikel skal altid sluttes af med en konklusion. Det skal derfor ikke være en artikel, der har en åben konklusion, så læseren selv skal tolke på noget. I denne konklusion skal den vigtigste viden, der er blevet præsenteret i baggrundsartiklen, opsamles.

Opbygning af en baggrundsartikel

En baggrundsartikel bør gerne indledes med et eksempel, en betragtning eller en meget bemærkelsesværdig konstatering. Det er nemlig vigtigt, at det er en tekst, der fanger fra start. Du kan dog også vælge at beskrive en scene, der har en relation til emnet. Det vigtigste er dog, at det er en indledning, der fanger læseren.

Når du har skrevet en god indledning, så kommer selve kerneafsnittet. Det er her, der skal fortælles mere om emnet. Det er dog også her, hvor du skal beskrive, hvad din artikel egentlig tager fat på og hvorfor. Det er også i kerneafsnittet, at du skal referere til den nyhed, der er grunden til at du har skrevet din artikel.

Brug citater og få kilderne til at diskutere med hinanden

Når du skal skrive en baggrundsartikel, så må du også gerne gøre brug af citater. Ikke nok med det, så er det også en god idé, at du får dine kilder til at diskutere med hinanden i din artikel. Hvad det betyder er, at hvis du har en kilde, der siger én ting, så bør du få en anden kilde til at kommentere, som mener noget andet.

Er der tale om en artikel, der indeholder kritik af enten en specifik person eller organisation, så er det vigtigt, at der også gives plads til at den kritiserede part kan høres. Hvis det viser sig, at det ikke er muligt, så er det vigtigt at give et svar på, hvorfor det ikke var muligt. Fx hvis du ikke har fået svar på din henvendelse.

På trods af, at der er tale om en baggrundsartikel, der indeholder mange informationer, så skal sproget være levende og flydende. Ellers kan det hurtigt blive en tung omgang at læse.