Der findes mange forskellige fortæller typer. Her kigger vi på hvad den alvidende fortæller er for en, og hvordan man kan vide at fortællingen fortælles af en alvidende fortæller.
Hvad er en alvidende fortæller
Lad os komme i gang med at se på, hvilke kendetegn der er, hvis der er en alvidende fortæller i historien.
Det er ret så simpelt. Som navnet antyder så vil den alvidende fortæller være… alvidende. Han eller hun vil vide alt om fortællingen og vil kunne berette om hvilke tanker en given person gør sig og vil også være i stand til at kunne fortælle hvad personerne har været udsat for før eller måske efter fortællingen forgår.
Det er altså et værktøj man som forfatter kan gøre brug af hvis man gerne vil give lidt mere kontekst omkring karaktererne i teksten eller historien. Det har en stærk effekt på fortællingen og det gør ofte at man vil kende mere til de handlemønstre eller de motivationer, som ligger bag at nogle af personerne gør som de gør. Hvis man samtidig høre om personens fortid eller måske en handling som har præget personen, så vil man i højere grad kunne fortælle hvorfor personen opfører sig som han eller hun gør.
Alvidende fortællertyper
Når man har at gøre med en alvidende fortæller, så findes der forskellige typer. Disse vil blive beskrevet her.
Førstepersons alvidende fortæller
En 1. persons alvidende fortæller bruger jeg i historien og kan sågar måske være en af personerne, der optræder i den.
Tredjepersons alvidende fortæller
Hvis man har at gøre med en alvidende fortæller, så vil man opleve at der ofte benyttes en tredjepersons alvidende fortæller. Denne fortæller form bruger han eller hende, og sætter sig derfor måske mere på afstand af fortællingen eller kan måske bedre tillade sig at springe mellem personernes tanker og handlingsforløbet.
Andre fortællertyper
Der findes selvfølgelig andre fortællertyper end den alvidende fortæller. Der findes bl.a. den personbundne fortæller, der knytter sig til en person og man ser derfor handlingen fra denne persons synsfelt.
Der er også den den objektive fortæller. Dette er på mange måder modsætningen til den alvidende fortæller, for her ser man det hele ude fra, og man kender derfor ikke umiddelbart noget til tankerne som personerne gør sig. Man får altså lov at se og opleve handlingerne som de sker. Der kan dog stadig forkomme flashbacks eller flashforwards. Dette er ofte den fortællertype, der bruges i visuelle medier som fx film og serier.
Derudover så snakker man også om hvorledes fortælleren er eksplicit eller implicit. Kort fortalt så er en eksplicit fortæller en der medvirker i handlingen og vil ofte være en jeg-fortæller. Han eller hun er altså en del af fortællingen og deltager aktivt i forløbet. Derudover er en implicit fortæller det modsatte og her formålet at man slet ikke bemærker fortælleren – det er altså en ukendt der fortæller historien og denne karakter tildeles ikke mere betydning. Læs mere om hvad en eksplicit og implicit fortæller er her.
Hvorfor gøre brug af en alvidende fortæller
Når man fx er i gang med at analysere en novelle, eller måske et digt og man finder ud af at der er en alvidende fortæller til stede så vil det ofte være en god ide at stille sig selv det spørgsmål at hvorfor har forfatteren bag valgt at bruge en alvidende fortæller i netop denne tekst.
En alvidende fortæller er som nævnt før i stand til at fortælle hvad der er gået forud for handlingen og hvad der er sket før. Hvis det er en historie, der er meget persondrevet og med dybe personer med komplekse følelser så kan dette være en god ide at bruge.
Om lidt vil der blive kigget på nogle af de forskellige fortæller typer der findes, for den alvidende fortæller kan både være første person eller tredjeperson. Uanset hvad så er det værd at tænke over om den alvidende fortæller får lov at få en direkte indlydelse på handlingen. Optræder fortælleren selv i handlingen eller er det en figur som blot får lov at kommentere handlingernes gang.
Tager fortælleren direkte stilling til nogle af de problemstillinger som man bliver præsenteret for i historien? En alvidende fortæller kan enten vælge at stille sig helt neutral og blot berette om handlingen men nogle forfattere vælger også at benytte en alvidende fortæller der udtrykker sine egne meninger og følelser om det der sker i fortællingen. Dette kan have mange forskellige funktioner, og sommetider kan det også være at den alvidende fortæller bevidst prøver at mislede læseren til at danne nogle forkerte konklusioner.
Skal man gøre brug af en alvidende fortæller
Der er mange fordele og ulemper ved at bruge en alvidende fortæller. En alvidende fortæller står jo meget i kontrast til de andre fortællertyper som ofte ikke vil have ligeså stor kendskab til de ting der er gået forud eller kan berette om de ting, som personerne tænker. I dag vil man ofte opleve at rigtig mange genre benytter sig af den alvidende fortæller og det gælder både hvis man kigger på alt lige fra eventyre, til noveller, til krimier og måske endda gysere.
Den alvidende fortæller kan være et rigtig godt redskab at gøre brug af når man skal fortælle en mere kompleks historie, eller måske en længere historie, for her låser man sig med andre ord ikke fast i en bestemt måde at fortælle historien på. Man kan altså flyve ind og ud mellem de personer, der er vigtige for fortællingen og hvis man beslutter sig for at fortælle mere om en given persons følelser eller tanker, så kan man hurtigt tillade fortælleren at berette om dette til læseren.