Den grimme ælling analyse

den grimme ælling

Den Grimme Ælling Analyse

Den Grimme Ælling er ét af de mest kendte eventyrer fra H. C. Andersen. Det er et eventyr, som stort set alle danskere kender. Han påbegyndte eventyret i år 1842, og skrev i oktober 1943 i sin almanak: “Endt Eventyret Svaneungen”. Herunder kan du finde et kort resume og en efterfølgende analyse af Den Grimme Ælling.

Resume af den grimme ælling

I Den Grimme Ælling følger vi en svaneunge, der klækkes i en andegård i nærheden af en herregård. I første del af historien er hverken svaneungen eller de øvrige dyr klar over, at det ikke er en and. Som følge af et anderledes udseende bliver den behandlet dårligt. Det er specielt af de andre ænder og svaneunger.

Der er blandt andet op til flere ænder, der siger “ham svaneungen ville vi ikke tåle”, at “han er for stor og for aparte”, “så skal han nøfles” og andre dyr omtaler endda den lille svaneunge som “inderlig styg” og “fæle spektakel”. Den bliver både bidt, puffet, gjort nar af, hugget og sparket af de forskellige dyr i eventyret.

Det er først til sidst i eventyret, at det faktisk bliver afsløret af H. C. Andersen, at den grimme ælling er en svaneunge. Det sker når svaneungen selv opdager sin egen identitet, da den nærmer sig nogle andre svaner, hvor den tror, den vil blive dræbt. Den bøjer hovedet og ser i stedet sit eget spejlbillede i vandoverfladen.

Analyse

Dette eventyr finder sted i to forskellige hovedmiljøer. Det første miljø er ved andemoderens rede, hvor dens æg klækker. Her befinder vi os ude på landet nær en gammel herregård. I eventyret er det af H. C. Andersen beskrevet som et smukt og idyllisk sted. Det er dog ikke just et miljø, der er præget af en stor venlighed.

Hvis man overfører andemoderens tilholdssted til det menneskelige samfund, så kan det bedst betegnes som værende den øvre klasse. Det er derfor et sted, hvor det kan medføre skam og udelukkelse, hvis du er mindre tiltrækkende eller ikke at passe ind. Samtidig vil det kunne resultere i, at familiens rygte ikke forbliver intakt.

Det andet miljø den grimme ælling befinder sig i, er den mose, hvor den tilbringer senvinteren og foråret. Mosen befinder sig i en smuk og blomstrende have. Her kommer der blandt andet små børn og fodrer den, og beundrer dens skønhed. Og her lever den i lykke sammen de ældre svaner, da eventyret er til ende.

Foruden de to hovedmiljøer, så er der også to sidemiljøer. Andegården, hvor ællingerne bliver bragt hen til af andemoderen. På samme vis som ved reden, er det et overklassemiljø uden accept for forskelligheder. Der er også bondegården, hvor ællingen føres til af bonden. Her er der tale om et mere kaotisk miljø.

Hjemme ude hjemme-modellen

Den Grimme Ælling kan som følge af ovenstående indsættes i den kendte hjemme ude hjemme-model. Ællingen begynder hjemme, men det er tydeligvis ikke noget idyl for den. Uden at den sætter ord på sine behov, så flygter den ud i verden. Det gør den for at finde kærlighed og anerkendelse, som den ikke har fået.

Den går gennem en lang række prøvelser, hvor den bliver foragtet og misforstået, før den finder ud af, hvem den faktisk er. Det sker, når den finder sit rette hjem hos svanerne i haven og med børnenes beundring. Her kan den finde en idyl på et højere plan, end hvor den oprindeligt kommer fra, som før var hjemme.

Hjemme ude hjemme modellen er også kendt som kontraktmodellen. Læs mere om den her.

Aktantmodellen

Det er faktisk også et eventyr, der kan sættes ind i en anden eventyrmodel: aktantmodellen. I denne model er ællingen subjektet. Uden at det er direkte fortalt, så søger den både kærlighed og anerkendelse, som er objektet. Der er mange aktanter, der modarbejder den såsom moderen, søsteren, katten, hønen mv.

I eventyret får den dog hjælp af tre svaner, der stryger den kærligt med næbbet, hvorfor de er hjælpere. Den giver dem anerkendelse og modtager den kærlighed, den ikke havde før. Handlingen foregår ikke på noget bestemt, men da årstidernes skifter fra sommer til forår, så strækker sig handlingen sig over ca. et års tid.

Sproget

Sproget er generelt meget beskrivende. Derfor kan man også nemt forestille sig de fantastiske billeder af eventyret. Eventyret er dertil også spækket med adjektiver, hvilket inkluderer både positive og negative af slagsen. Det gøres for at beskrive en fyldestgørende stemning, så læserens fantasi bliver sat godt i gang.

Ét af de klare kendetegn for både H. C. Andersen generelt, men særligt dette eventyr er, at han ofte bruger ste på enden af sine adjektiver. Det gør sig for eksempel gældende, når ællingen bliver beskrevet som “den smukkeste svane på søen”. Det gøres for at understrege den fantastiske verden, eventyret udspiller sig i.

Et både beskrivende og detaljeret billedrigt sprog er ét af kendetegnene for et kunsteventyr. Det er også tydeligt at læse, at det er et sprog, der bærer præg af, at H. C. Andersen før i tiden fortalte hans eventyr, før han skrev dem ned. Det er nemlig kun ællingen, man kender, og der er også kun ét hovedforløb i eventyret.

Personkarakteristik

I eventyret er der primært tre vigtige personer. Det er henholdsvis hønen, andemoderen og den grimme ælling, der er tale om. Herunder følger der en personkarakteristik af de tre karakterer i eventyret.

Andemoderen:

Andemoderen indtager en moderrolle meget oprigtigt, og er derfor også dén, der beskytter ællingen. Det er også hende, der giver ham omsorg. I stedet for at lade ægget ligge, så ruger hun det ud, og betragter herefter ællingen som værende én af sine egne, på trods af at alle omkring hende modsiger dette og sætter sig imod.

Lige så stille bliver hun dog påvirket af de øvrige karakterers indsigelser. Til resulterer i, at hun til sidst ønsker ham langt væk fra hende. Det er dog ikke gjort tydeligt, om det er for hendes egen skyld eller det for den grimme ællings skyld. Hendes følelser kendes gennem hendes handlinger, og hun er derfor en flad person.

Hønen:

Hønen er en del af eventyret, for at symbolisere overklassen. Den er meget efter den grimme ælling, og gør bestemt ikke nogen indsigelser, da ællingen beslutter sig for at drage ud i den store verden. Det gør den ikke, fordi hønen mener, at den grimme ælling ikke har været i stand til at tilpasse sig til det samfund, de bor i.

Det er også hønen, der i løbet af eventyret foreslår ællingen, at den skal tage sig sammen, og blot indordne sig ved at blive som de andre. Det har ællingen dog ikke evnerne til. På lige fod med andemoderen, så kender man også kun til hønens tanker gennem dens handlinger, hvorfor igen er tale om en såkaldt flad person.

Ællingen:

Ællingen bliver udklækket i en verden, hvor den ikke føler, at den hører til. Den ligner nemlig ikke nogen af de andre ællinger. Dertil opfører den sig heller ikke som de andre, og den tænker faktisk heller ikke som de andre. Ifølge de andre, så mener de andre ællinger oven i købet også at han er både stor og styg.

De andre karakterer i området kan ikke acceptere ham, og derfor bliver han mobbet og holdt udenfor. Det er med til at køre den lille ælling helt i sænk. Heldigvis er han meget viljestærk, og begiver sig derfor ud i den store verden, for at finde et sted, hvor han passer ind. Han søger både accept og kærlighed.

Til sidst finder den de andre svaner i søen, hvorefter den opnår en udvikling fra den grimme ælling til den smukkeste svane. Herefter føler den sig lykkelig og accepteret. Man føler ællingen i eventyret og er derfor også inde i ællingens tanker og følelser. Derfor er det ikke en fald person, men derimod en rund person.

Tema

Temaet er den menneskelige udvikling og at skabe sin egen identitet. Det handler om at finde sin egen vej i livet, i stedet for blot at forsøge at passe ind og blive som de andre. Det handler også om, at det er værd at tage kampen op, for at få et liv fyldt med lykke og kærlighed. På dette punkt skal du ikke stille dig tilfreds.

I dette eventyr skal hønen, de andre ællinger og moderne repræsenterer overklassen, hvor det man skal være som de andre, og ikke skille sig ud. Det er også derfor, ællingen er et element, der ender med at trodse den nærmest kunstige biedermeier-idyl, der præger andegården, hvor den grimme ælling bliver udklækket.

Periode

Det er et eventyr, der er skrevet under romantikken. Det er en periode, der strækker sig fra starten af 1800-tallet frem til ca. 1870. I denne periode gik man imod den hidtidige dyrkelse af fornuften, og påviste, at der var mere i verden, end hvad fornuften kunne forklare – herunder kærlighed, tro og naturens vidundere.

Det var også i denne periode, at man igen begyndte at finde de gamle genrer frem igen – herunder kunst- og folkeeventyr. Det er et fremtrædende element i eventyret, at dén der følger sin følelser, er den der klarer sig bedst. Det er også noget, der går rigtig godt i spænd med andre eventyr, der er skrevet under romantikken.

Den Blomstrende Have analyse

den blomstrende have analyse

Analyse og resume af novellen Den Blomstrende Have

Den Blomstrende Have er skrevet af Naja Marie Aidt. Den er udgivet af Gyldendal i 1993. Det er en novelle, hvilket kendetegnes på flere punkter. Det er en historie med få personer, der strækker sig over relativt kort tid, og den starter in media res. Det er alle punkter, der kendetegner en klassisk novelle.

Herunder finder du et resume og en analyse af Den Blomstrende Have, som er én af Naja Maria Aidts mest populære noveller.

Resume af Den blomstrene have

Den Blomstrende Have er en fortælling, der foregår tilbage i 1978. Den handler om to venner, der er på ferie sammen. Hovedpersonen er Thomas på 14 år, der er på ferie i Thomas’ bedsteforældres sommerhus sammen med hans bedste ven. Hans bedste ven hedder Erik og er ligeledes 14 år. Man følge de to drenges ferietur.

Med på denne ferietur er også Thomas’ kedelige kusine, der hedder Mette. Det er ikke længere børn, men teenagere, de begynder at blive voksne. Derfor er det også mere naturligt, at man i denne alder begynder at nære følelser for hinanden. Det er dog ikke alle tre personer, der er helt klar over, at det faktisk er tilfældet.

Erik er nemlig rigtig glad for Thomas’ kusine Mette, mens Thomas faktisk giver udtryk for en stor fascination af Erik. Det kan tolkes på flere måder, men det er dog klart noget, der betyder, at han nærer nogle ubevidste seksuelle følelser for Erik. Desværre for Thomas, kommer det ikke til at gå den vej, han ønsker det skal gå.

I løbet af ferien i det føromtalte sommerhus bliver Erik og Mette meget tætte. Det ender faktisk også med at de kysser. Det er dog ikke noget Thomas bliver glad for. Faktisk bliver han direkte jaloux, og som følge heraf begynder han at behandle Mette dårligt. Det ender med at Thomas skubber Erik ufrivilligt væk fra sig.

Analyse af Den blomstrende have

Herunder følger der en grundig analyse af novellen fra Den Blomstrende Have, der – som sagt – er skrevet af Naja Marie Aidt. I denne forbindelse kommer vi ind på hhv. komposition, tema, symbolik og fortolkning. Du kan læse nærmere om de enkelte analysepunkter herunder og danne dig et overblik over hele analysen.

Komposition

Der er tale om en novelle, der er skrevet med en jeg-fortæller. Det er i form af hovedpersonen Thomas. Det har flere betydninger for, hvordan novellen udvikler sig og hvordan den læses. Læseren ved ikke blot, hvad Thomas siger og gør. Læseren har nemlig også et direkte indblik i Thomas’ tanker i løbet af denne novelle.

Det skal dog nævnes, at der flere gange i løbet af novelle bliver brugt pronomenet “vi”. Det er dog primært i starten, at det er aktuelt. Det gøres, da Thomas og Erik i starten er en enhed, der gør alting sammen. Det er dog noget, der kommer til at ændre i løbet af novellen, hvilket også kan mærke på fortællermåden.

I takt med at Erik bliver mere og mere forelsket i Mette, så begynder de to bedste venner også stille og roligt at glide mere fra hinanden. Derfor sker også et skifte i pronomenet, der går fra overvejende at være et “vi”, til i en højere grad blot at være et “jeg”. Som nævnt herover, så gør det blot fortællingen mere interessant.

I slutningen er der dog i højere grad tale om en blanding af “vi” og “jeg”. Det skal tolkes som om, at tingene så småt er ved at vende tilbage til den tilstand, der var mellem de to venner i starten. Der er dog noget, der er forandret, hvorfor det aldrig helt bliver det samme, som det var, inden de tog afsted på en ferie sammen.

Det er en novelle, der følger en klassisk komposition i en novelle: In medias res, ét handlingsforløb, der strækker sig over kort tid og få personer. Der er også en konflikt i form af trekantsdramaet mellem Mette, Erik og Thomas. Dråben der får bægeret til at flyde over, er når Erik fortæller, at han har kysset med Mette.

Tema

Det er en novelle, der berører en lang række temaer. Det er dog især i forholdet mellem to mænd, der bliver udforsket i denne fortælling. Thomas og Eriks forhold bliver nemlig sat på prøve, da Mette begynder at være en stor del af Eriks liv og derved begynder at fylde meget i Eriks hoved i løbet af deres sommerferie.

Som følge af dette, så bliver de to drenges maskuline forhold også udfordret på dramatisk vis af det feminine. Kvinden (der i denne historie er Mette) bliver fremstillet som det fristende, der udfordrer det ‘rene’. Dertil forsvinder drengenes uskyld også gradvist i løbet af novellen, i takt med at Mettes rolle i novellen forøges.

Det er en novelle, hvor temaet i høj grad er kærlighed. Det er dog også en novelle, der handler om at man via kærlighed kan forlade barndommen, og på denne måde overgå til at være voksen. Samtidig er det også et tema, at alle skal accepteres, og at der skal være plads til alle – her i form af Thomas’ kærlighed til Erik.

Miljø

Der er ikke stort skifte i miljøet. Det er dog én af de overvejende årsager til at Thomas er i så godt humør. Allerede i starten af historien byder de sommeren velkommen, og det er generelt noget, der giver mere energi. Det er dog ikke noget, der varer ved, for det ænder sig, når Erik siger, at han har kysset med Mette.

Det er nemlig noget, der ender med at få Thomas til at ændre sin opfattelse af omverdenen en smule. Indtil Thomas får at vide, at hans bedste ven har kysset med hans kusine, har Thomas altid beskrevet miljøet meget præcist. Efter han har fået dette fortalt, så er det dog som om, at han helt stopper med at beskrive miljøet.

Efter det er sket, så ender det med at han beskriver både miljø og hans egen situation på en lidt mere negativ vis. Han begynder f.eks. at beskrive, at det er hårdt at cykle tilbage igen. Det virker også som om, at Thomas er en person, der lader sit humør ændre på hans opfattelse af det miljø og den verden, han befinder sig i.

Symbolik

Symbolik er også en stor del af denne novelle fra Naja Maria Aidt. Der er nemlig tale om en novelle, hvor der forekommer op til flere symboler med henvisning til Syndefaldsmyten. Det kommer til udtryk, når Erik mister sin uskyld til Mette i haven. Efter dette er sket, så påbegynder han også sin store overgang fra barn til voksen.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en allusion til Adam og Eva, der bliver smidt ud af Paradisets Have. Dertil optræder der også en passage, hvor Mette går og plukker flotte pæoner. Det er en type blomst, der symboliserer skam, hvilket også er en vigtig del af Syndefaldsmyten, som der også henvises til herover.

Ikke nok med det, så er sommeren også ved at gå på hæld. Det er et symbol for en æra, der er ved at være forbi. I dette tilfælde er det barndommen og livet i Paradisets Have, der er ved at være slut, hvorefter de barske realiteter i livet begynder. Det kommer blandt andet til udtryk i drengenes adskillelse, når Erik muligvis flytter til England med sin far.

Fortolkning

Der er op til flere forskellige temaer i novellen. Der er dog i høj grad fokus på overgangen fra barn til voksen, kærlighed, seksualitet og venskab. Det er noget, man kan vælge at perspektivere til det, der i dag er blevet til et kendt fænomen mellem unge drenge; ”bros before hoes”, som oprindeligt stammer fra det store USA.

Det er selvfølgelig noget, der også bliver afspejlet i, at Thomas begynder at føle, at han er blevet forladt i barndommen af din bedste ven Erik. Det er en opfattelse, han begynder at få, fordi deres tidligere liv hele tiden har foregået synkront, men det er ikke længere tilfældet. Og det er til stor irritation for Thomas.

Dertil er det også en novelle, der byder på et trekantsdrama. Det er med til at understøtte, at der er tale om en problematik om, hvor svær kærlighed kan være, når man er i teenageårene. Det er der mange teenagere, der kender til, men for Thomas kan det være særligt hårdt, da han er forelsket i en person af samme køn.

Sidst men ikke mindst optræder der også allusioner til Syndefaldsmyten. Det er noget, der sker i form af Eriks overgang fra barn til voksen, når han møder Mette. Det er dog også noget, der kommer til udtryk i Thomas’ mangel på den selvsamme overgang fra barn til voksen. Derfor har Thomas det også meget svært med det.

Endvidere er novellen også opbygget på en sådan vis, at Mette fremstår som Eva, der frister Adam, der i dette tilfælde er Erik, hvilket resulterer i en udelukkelse fra den uskyldige barndom. Barndommen er selvfølgelig et symbol på Paradisets Have, som Adam og Eva bliver smidt ud fra, fordi de trodser Gud.

De røde sko analyse

de røde sko analyse

Her finder du analyse og resume af De Røde Sko af H.C. Andersen

De Røde Sko er et eventyr, der er skrevet H. C. Andersen. Det er ét af hans mindre kendte eventyrer, men er dog fortsat relativt udbredt blandt danskerne. Det blev udgivet for første gang d. 7. april 1845. Det er derfor et næsten 175 år gammelt eventyr, der er skrevet af én af Danmarkshistoriens største forfattere.

Resume

De Røde Sko er et eventyr, der handler om en ung og lille pige, der hedder Karen. Hun er en pige, der lever under fattige vilkår. Hun lever kun sammen med hendes mor, der ikke har specielt mange penge. Derfor har hun ikke råd til at købe tøj til lille Karen, hvorfor hun i stedet forsøger at lave det meste af det på egen hånd.

Det er også som følge af dette, at hendes mor er nødt ti at sy et par kluntede røde sko til Karen. De bliver overrakt til Karen den dag moren bliver begravet, efter hun er afgået ved døden som følge af længere tids sygdom. Det er naturligvis også som følge af denne gave, at eventyret har fået navnet ”De Røde Sko”.

Den selvsamme dag bliver Karen adopterer af en gammel kone. Det betyder også, at hun kan se frem til at nyt og bedre liv. Den gamle kone vælger at brænde de sko, Karen har fået af sin mor. Da Karen skal konfirmeres, får hun et par nye sko af den gamle dame, som hun kan tage på til sin konfirmation.

Hun er dog ikke klar over, at der er tale om røde sko igen, da hun er svagtseende som følge af hendes alder. Disse sko bliver forbandet af en gammel soldat med rødt skæg. Tredje gang, han forbander skoene, begynder hun ustoppeligt at danse. Derfor får hun hugget fødderne af, i håbet om, at hun vil stoppe med at danse.

Karen er derfor nødt til at erkende sin synd, efter at have haft de røde sko på i kirken til hendes konfirmation. Det gør hun, og hun beder til Gud. Til sidst dør hun dog, men hun er blevet frelst, og er derfor atter blevet et uskyldigt menneske.

Analyse

Eventyret er skrevet i tredjeperson, med indresyn på hovedpersonen Karen. Det er et kunsteventyr, som er et eventyr, der er en nedskrevet fortælling med en kendt forfatter. I dette tilfælde er det skrevet af H. C. Andersen, og har også et kendt udgivelsesår. Derfor passer dette også perfekt til De Røde Sko.

Dertil er det også et eventyr, hvor en ung skikkelse rejser væk fra hjemmet og skal gennemgå nogle prøver. I det her tillfælde er det Karen, der rejser væk og gennemgår disse prøvelser. For at få hjælp, skal de vise at de er værdige. Det skal Karen gøre ved at indrømme hendes synd, og så får hun hugget sine fødder af.

Eventyret slutter typisk, når lykken er nået. I De Røde Sko er det når Karen har overvundet sin frygt, og vender tilbage til kirken, for at blive forløst fra smerten ved fødderne. Derfor slutter det hele med at hun bliver et fromt og uskyldigt menneske igen, der også ender i Guds rige, hvor hun selv ønsker at ende til sidst.

Tal og magi

Som det også gør sig gældende for et væld af øvrige eventyrer, så er der også gjort brug af det magiske 3-tal i De Røde Sko af H. C. Andersen. Det er noget, der kommer til syne både tredje gang pigen har skoene på, men også tredje gang soldaten siger: “Hvilke dejlige dansesko, sid fast når I danser!”.

Levende ting

I eventyr er der ofte levende ting. Det er der også i De Røde Sko. Her der skoene blandt andet en levende ting, fordi de bliver forbandet af den gamle soldat med krykkestok. Han forbander nemlig hendes sko, da du hun skal konfirmeres. Her rækker hun nemlig sin fod ud for også at få skoene pudset ligesom den gamle kone.

I denne forbindelse siger soldaten: “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”, mens han med hånden slår på skoens såler. På vej hjem gentager soldaten det, og hun kan ikke lade være med at danse lidt. Derfor tager den gamle kone skoene af hende. Mens den gamle kone ligger syg, skal Karen afsted til et bal.

Til dette bal vælger hun at tage hendes røde sko på. Til ballet kunne hun ikke lade være med at danse. På vej hjem møder hun igen soldaten, der for tredje gang siger “Se hvilke dejlige dansesko. Sid fast når I danser!”. Derefter kunne Karen ikke stoppe med at danse igen, før hun fik hugget hendes fødder af.

Arketyper

Den gamle kone, der tager Karen til sig i De Røde Sko, er ikke en arktype, som det f.eks. er tilfældet i Snehvide. Det skyldes at hun selv vælger at tage Karen til sig. Derfor er det ikke en fortælling, der handler om det gode mod det onde. Det er derimod en historie, der er mere følelsesmæssige og virkelighedstro.

Miljø og tid

Der ikke givet nogle klare indikationer på, hvornår eventyret finder sted. Derfor antages det, at det foregår på omkring samme tid som H. C. Andersen selv levede. Miljøet er ude på landet, da der er marker, men også en kende by. Samtidig er det også et eventyr, der foregår i både et fattigt og dernæst mere rigt miljø.

Personkarakteristik

Den indre personkarakteristik bærer primært præg af, at hun er meget materialistisk. Er der tale om den ydre personkarakteristik, så er der i stedet mere fokus på, at det er en lille, fin og nydelig pige, der fødes og lever under fattige vilkår med sin mor. Efter hendes mors død, adopteres hun til mere velhavende vilkår.

Morale

Moralen og budskabet i det smukke eventyr af H. C. Andersen, er at man ikke skal lade sig tiltale af materielle fristelser, og at man ikke skal tilsidesætte sin tro for forfængelighed og stolthed. Gør man det, så bliver man straffet. Og først når man har erkendt sin syn, bliver man frelst – præcis som det sker for Karen i eventyret.

Vil du læse hvordan man laver en god analyse af en novelle? Læs med her